Hvad vil det sige, at børn er forsinket i deres udvikling?
Dette begreb bliver, når barnet lærer sig nye færdigheder langsommere end andre børn. Fra barnet er født og indtil voksenalderen skal det udvikle sig og lære nye færdigheder. Denne udvikling forløber tidsmæssigt indenfor visse bestemte rammer eller såkaldte milepæle, hvor barnet for eksempel typisk kan:
give sikker øjenkontakt i to- ugers-alderen
løfte hovedet i seks til otte-ugers-alderen
sidde når det er seks til otte måneder gammel
sige enkelte ord omkring 12 måneders-alderen
genfortælle oplevelser i tre-års-alderen
osv.
Der er selvfølgelig ret vide rammer for milepælene, men i nogle tilfælde er det så tydelig, at det går for langsomt, at det er påkrævet at undersøge det nærmere. Det er typisk sundhedsplejersken eller den praktiserende læge, der vurderer dette. Det er desværre kun sjældent, at barnet kan indhente forsinkelsen, og det kan man først afgøre efter længere tids observation af barnet.
Hvis barnet ikke indhenter forsinkelsen vil begrebet ’forsinket udvikling’ overgå til en af følgende betegnelser:
Generel udviklingsforstyrrelse, mental retardering eller udviklingshæmning
Specifik udviklingsforstyrrelse - for eksempel hæmmet synsudvikling, koncentrationsforstyrrelse (ADHD), motorisk forsinkelse (spastisk lammelse)
Gennemgående udviklingsforstyrrelse – psykiatrisk sygdom som for eksempel autisme.
Hvor mange børn anser man for at være forsinkede i deres udvikling?
De børn, som er forsinket i deres udvikling og ikke indhenter det senere, fordeler sig inden for en række diagnoser:
2 procent af alle fødte børn vil får diagnosen ’Generel udviklingsforstyrrelse’. 0,5 procent vil få den svære form (udviklingsniveau under halvdelen af det normale eller intelligens kvotient (IQ) under 50), og 1,5 procent vil få den milde form (IQ mellem 51-70)
10 procent vil få diagnosen ’Specifik udviklingsforstyrrelse’, hvis man medtager børn med indlæringsproblemer i skolen
1 procent vil få diagnosen ’Gennemgribende udviklingsforstyrrelse’
Hvad er årsagen til børns forsinkede udvikling?
Årsager til forsinket udvikling, der senere bliver indhentet
I de tilfælde, hvor barnet indhenter forsinkelsen, vil det typisk dreje sig om et markant understimuleret barn (for eksempel kan barnet have været indlagt og meget syg i månedsvis, eller det kan være blevet passet af psykisk syge forældre) eller om svære syns- eller hørenedsættelser, der forhindrer barnets nødvendige stimulation til kontakt og sprogudvikling. Skader opstået omkring fødslen enten på grund af meget for tidlig fødsel eller iltmangel under fødslen er sjældne (under 4-5 procent).
Årsager til generel udviklingsforstyrrelse
Den hyppigste årsag til generel udviklingsforstyrrelse (60-70 procent) skyldes en fejl i arvekoden for hjernens udvikling, som er opstået i fostertilværelsen (for eksempel Downs syndrom). Den kan være arvelig eller opstå uden, at man kender årsagen, dog er radioaktiv stråling et eksempel på en stor risiko for ændringer i fostrets arveanlæg. De retserende tilfælde skyldes skadelig påvirkning i graviditeten for eksempel alkoholmisbrug eller en betændelse (toxoplasmose).
Årsager til specifik udviklingsforstyrrelse og ADHD
For de specifikke udviklingsforstyrrelser er årsagen dårligere belyst, men for ADHD spiller arvelige årsager en vigtig rolle.
Hvilke undersøgelser iværksætter man typisk, hvis der er mistanke om forsinket udvikling?
Barnets hørelse , syn og udviklingsgrad bliver undersøgt af en børnelæge og eventuelt suppleret af en fysioterapeut eller børnepsykolog. Afhængig af, hvad man finder, herunder om barnet har specifikke tegn på en bestemt sygdom for eksempel særlige pletter på huden, som opstår ved særlige sygdomme, der rammer både hud og hjerne (Tuberøs sklerose), eller påfaldende ansigtstræk som lavt siddende ører, bliver der iværksat eventuelle blodprøver eller urinprøver, der måske kan give en præcis diagnose. Man vil desuden også ofte lave en scanning af hjernen .
Desværre vil man i en del tilfælde (30-40 procent) ikke finde en præcis diagnose – dette gælder især de milde tilfælde. Eksempler på sværere grader af udviklingshæmning er Mongolisme, Fragilt X kromosom, Angelmans sygdom, Tuberøs sklerose.
Hvilken behandling findes der til børn med forsinket udvikling?
Bortset fra ganske få stofskifte-sygdomme, hvor der mangler et kemisk stoft til hjernecellernes funktion, findes der desværre ingen helbredende behandling. Hvis børnene som en del af udviklingsforstyrrelsen har spastisk lammelse eller epilepsi, er det vigtigt, at barnet får medicinsk og fysioterapeutisk behandling.
Stamcelle transplantation er på forsøgsstadiet, men der findes endnu ingen dokumentation for, at det virker på hjerneskader. Det samme gælder speciel kost herunder tilskud af flerumættede fedtsyrer (herunder fiskeolie). Fremtiden må vise om disse behandlinger kan hjælpe barnets udvikling.
Derimod er specialpædagogisk indsats og sikring af bedst mulig stimulation af barnet veldokumenteret. Det er dog vigtigt at holde for øje, at man både kan over- og understimulere et barn. Visse alternative træningsmetoder (Doman) overstimulerer barnet og belaster barnets led og muskler,hvorfor denne metode af alle eksperter internationalt frarådes.
Alle kommuner har specialbørnehaver med fysioterapeuter, talepædagoger, psykologer og pædagoger, der hjælper med barnets udvikling – ligesom man kan søge kommunen om hjælp til økonomisk dækning, hvis en af forældrene ønsker at gå på nedsat tid, handicapbil er nødvendig, specialindretning af hjemmet med videre. Lignende tilbud findes i skolealderen med specialklasser og specialskoler.
Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn?
Der er delte meninger om, hvor meget forældrene skal være behandlere, og hvor meget de skal være forældre. Ofte vil forældrene dog gerne bidrage med yderligere træning og stimulation. Her vil de blive vejledt af fysioterapeuter og pædagoger, så man sikrer, at det foregår på det rette niveau. Det er påvist, at rim og remser samt højtlæsning i billedbøger kan fremme børnenes sprogudvikling, så her kan forældrene sætte helt bevist ind for at styrke barnets sprog.
Hvad er udsigten for fremtiden?
Det er yderst vanskelig at fremsætte præcise prognoser for, hvordan barnet vil udvikle sig og hvilket niveau barnet vil nå op på, men der er altid et håb og mulighed for, at barnet klarer sig bedre end forventet.
Tidspunkt er omkring skolestart er skelsættende, fordi man her mere sikkert kan sige noget om fremtiden.
Mange af de forældre, der oplever at få et handicappet barn formår at hente ressourcer via tættere sociale kontakter til familie og venner. Det er ofte dette tætte netværk, der skaber det nødvendige overskud til at give barnet en god opvækst.
Det er klart, at livet bliver anderledes end planlagt med et barn, der har en udviklingsforstyrrelse, men man vil som forælder altid elske sit barn og blive stolt over dets fremskridt lige som alle andre forældre.