 | |
| De forskellige synshandicap |
|
|
Af Kirsten Baggesen, speciallæge
i oftalmologi (øjensygdomme)
|
Hvad er et synshandicap?
Synshandicap bliver defineret som nedsat syn, man ikke kan
korrigere med
briller eller kontaktlinser, og som
rammer begge øjne. Synsnedsættelsen skal være varig og må ikke kunne behandles
med medicin eller operation. Man deler normalt gruppen op i:
 |
|
Hvad betyder tallene?
6/18 betyder, at hvad den, der ser normalt, kan se på 18
meter, skal den svagsynede med synsbrøken 6/18 have ind på 6 meter for at kunne
se detaljerne.
|
|
|
-
Svagsynede, som har en synsstyrke ≤ 6/18 og >
6/60
-
Socialt blinde, som har en synsstyrke der er ≤ 6/60 og >
1/60
-
Praktiske blinde, som har en synsrest med lyssans med
projektion op til 1/60
-
Total blindhed, som ikke har lyssans eller kun lyssans uden
projektion
Man kan også have et synshandicap, der rammer synsfeltet. Det
kan være en hemianopsi, hvor man ikke kan se den ene side af synsfeltet eller
et kikkertsyn, hvor synsfeltet er indskrænket i hele omkredsen.
|
Hvor mange synshandicappede er der i Danmark?
|
|
Tal fra Nordjylland
Befolkningsgrundlaget er cirka 600.000 danskere.
Svagsynede: 1995
Socialt blinde: 1242
Praktiske blinde 498
Totalt blinde: 73
|
|
|
Det nøjagtige antal for svagsynede og blinde i Danmark er ikke
opgjort. Der arbejdes i øjeblikket med at få de voksne svagsynede registrerede
og samlet i et landsdækkende register. Ansvaret for hjælp til de
synshandicappede ligger i kommunerne, så det er svært at danne sig et overblik.
I Region Nordjylland har alle kommunerne indgået et samarbejde med regionens
synscentral, så ved at se på tallene herfra, kan man få et overslag over hvor
mange svagsynede, der er i Danmark. Du kan se tallene for Region Nordjylland i
boksen til højre.
|
Hvad er årsagen til synshandicap?
Den hyppigste årsag til synshandicap hos voksne i den vestlige
verden er
AMD (aldersforandringer i den gule
plet eller aldersrelaterede makula degeneration). Den forekommer i to
forskellige former: tør og våd.
AMD
Den tørre AMD giver en langsomt
fremadskridende synsnedsættelse, der rammer centralsynet. Det betyder at
patienterne ikke kan se, det de ser på, men at de har et normalt synsfelt. De
kan således klare at orientere sig, men ikke se detaljer. Der findes ingen
behandling af denne form for AMD, men der forskes meget i at finde en egnet
behandling.
Den våde AMD rammer også centralsynet, men
ved denne form sker synsnedsættelsen hurtigt og giver ud over problemer med at
se detaljer også krogede linier, såkaldte metamorfopsier. Denne form for AMD
kan man behandle, så hvis man oplever en akut indsættende central
synsnedsættelse, skal man tage kontakt til sin øjenlæge i løbet af få dage.
Behandlingen kan enten bestå af injektioner i glaslegemet eller i en speciel
laserbehandling.
Grøn stær (Glaucom)
En af de andre hyppige årsager til synshandicap er glaucom,
også kaldet
grøn stær. Det er en sygdom, hvor
trykket i øjet, er for højt til at blodgennemstrømningen til blandt andet
nethinden bliver tilstrækkelig. Derfor begynder sansecellerne at degenerere, og
miste funktionen. Sygdommen giver synsfeltsdefekter, der starter perifert uden
gener så synshandicappet først bliver opdaget, når det er relativt alvorligt.
Man kan med behandling nedsætte risikoen for forværring af
synshandicappet.
Diabetes
Selvom lægerne bliver bedre og bedre til at behandle både
sukkersyge og den
medfølgende synsskade, er det stadig en væsentlig årsag til synshandicap, da
nethinden påvirkes. I Danmark bliver alle patienter med type I diabetes
screenet for øjenforandringer, mens det langtfra er alle med type II, der
besøger en øjenlæge regelmæssigt, hvilket vil nedsætte risikoen for
symptomgivende øjensygdom.
Retinitis pigmentosa
Retinitis pigmentosa er den hyppigste arvelige sygdom, der
giver en fremadskridende synsnedsættelse. Den giver ofte problemer med
nattesynet og kikkertsynsfelt, men kan også over lang tid føre til totalt
blindhed.
|
Blandt børn er de mest almindelige årsag til synsnedsættelse
hjerneskader og dermed manglende forståelse af, hvad man ser. Denne type hedder
CVI eller hjernesynsnedsættelse og kan vise sig i alle aldersklasser og i alle
blindhedsgrupper. Disse børn kan have meget varierende synsfunktion både
henover en dag og i løbet af uger meget afhængig af, hvordan deres almene
velbefindende er. Øjenlægerne har svært ved at diagnosticere det, fordi disse
børn ofte har normale øjne og ikke behøver briller, så det kan være nødvendigt
med en henvisning videre til børneøjenlæger.
En anden stor årsag til synsnedsættelse hos børn er medfødte
øjensygdomme, der normalt ikke kan behandles.
|
Hvilke symptomer vil en synshandicappet have?
De væsentligste symptomer er selvfølgelig, at synsstyrken er
nedsat, så det er svært at se detaljer. Det opstår oftest over tid, men en gang
imellem kan det også være en akut indsættende synsnedsættelse. Det viser sig
ofte ved læseproblemer eller problemer med at genkende mennesker.
Det er ikke specielt almindeligt at have generelle symptomer fra
synsnedsættelsen, men for nogle patienter giver den tilgrundliggende øjensygdom
smerter, hovedpine og andre almen symptomer.
Børn opfører sig lidt specielt, fordi de vænner sig til
synshandicappet meget let, og de har derfor ofte meget store synsmæssige
problemer før det bliver opdaget.
|
Hvordan bliver en synshandicappet diagnosticeret?
Den alment praktiserende læge vil i de fleste tilfælde
konstatere, at synet er nedsat, og vil henvise til optiker eller øjenlæge.
Optikeren vil kontrollere, om man kan forbedre synet med briller eller
kontaktlinser, og hvis dette ikke er tilfældet, vil han henvise videre til en
øjenlæge.
|
Hvilke undersøgelser vil øjenlægen lave?
Øjenlægen vil kontrollere, hvad synet er med den bedste
korrektion, optikeren kan lave. Hvis det er så lavt at man kan kalde patienten
svagsynet, vil han forsøge at finde en årsag til den nedsatte synsstyrke. Alle
patienter vil få lavet en normal øjenundersøgelse eventuelt med en undersøgelse
af farvesyn, kontrastsyn og synsfelter, og hvis ikke det kan afsløre årsagen,
er der mulighed for specielundersøgelser. Det kan dreje sig om:
-
Elektroretinogram (ERG) og Visual Evoked Potentials (VEP) er
forskellige elekrofysiologiske undersøgelser, der kan afsløre om årsagen er i
nethinden eller i synsnerven.
-
Flouresceinangiografi: en undersøgelse af hvordan nethindens
blodforsyning er.
-
OCT: en undersøgelse af nethindens tykkelse.
|
Hvilken hjælp kan man få, hvis synet bliver dårligere?
Alle kommuner har en pligt til at tilbyde rehabilitering, når en
borger får en synsnedsættelse. Det kan enten være i form af
optiske hjælpemidler
(specielle briller, lup, kikkert og eventuelt elektroniske
forstørrelsesapparater) eller råd og vejledning i hvordan livet kan få videre
på trods af et synshandicap. Hvis man ikke længere kan klare et arbejde på
normale vilkår, kan man få tilbudt flexjob eller pension og skånejob.
Det er sagsbehandleren i kommunen, der skal kontaktes med
henblik på at oplyse om, hvordan det foregår i denne kommune.
|
Hvad er udsigten for fremtiden?
Der foregår mange forskellige former for forskning i at
forhindre synshandicap, blandt andet inden for medicinsk behandling af AMD og
diabetes mellitus. Genterapi, hvor en kendt gendefekt bliver behandlet med
erstatsningsgener, er nået til de første forsøg med mennesker og vil formentlig
i løbet af de næste 5-10 år være en standardbehandling for patienter med kendte
arvelige sygdomme.
Der forskes også i teknologiske løsninger, der skal give
patienten kunstigt syn. Den løsning, der er længst fremme, består af en
lysfølsom chip, der opereres ind i nethinden og forbindes til synsnerven eller
hjernen efter samme princip som det er kendt fra Cochlear implant, der kan give
døve hørelsen tilbage.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 03.01.2011
|
| |
|
Flimmer for øjnene. 
