 | |
|
Hvad er kulhydrat?
Kulhydrater er, sammen med fedt og protein, en af kostens
grundlæggende bestanddele. Kulhydrat er sukkerstoffer, der består af kemiske
forbindelser, som indeholder store mængder kulstof samt ilt og brint.
Kulhydrater har stor betydning for kosten. De er nødvendige for, at kroppens
energistofskifte kan fungere optimalt og udnytte kostens indhold af fedtstoffer
og proteiner. Ifølge gældende anbefalingerne bør omkring 55 procent af den
daglige energi stamme fra kulhydrat.
 |
 |
| En model af di-sakkariddet Sucrose. De grå er kulstofatomer,
de røde er iltatomer. Sucrose er det samme som roesukker. |
|
|
|
De forskellige kulhydrater
Kulhydrater findes i forskellige former og inddeles ofte efter
deres størrelse i monosakkarider, disakkarider og polysakkarider. Det er
sukkerarter, som indeholder ét, to eller flere sukkermolekyler. I daglig tale
benævnes sukkerarterne dog sjældent efter deres størrelse og antal af
sukkermolekyler. De omtales oftere efter deres brug og den måde, man får dem
på. For eksempel bordsukker, frugtsukker, mælkesukker og druesukker.
Monosakkarider
De mest almindelige mono-sakkarider er druesukker (glukose) og
frugtsukker (fruktose), der som navnet antyder, findes i diverse frugter.
Disakkarider
Di-sakkarider er kulhydrater, der er sammensat af to
mono-sakkarider. Roesukker (sukrose) og mælkesukker (laktose) har størst
betydning ernæringsmæssigt. Di-sakkariderne spaltes i selve tarmslimhinden af
specifikke enzymer. Lactase er et eksempel på et sådant enzym. Mangler man
dette enzym, kan man ikke tåle mælk og mælkeprodukter ret godt på grund af
indholdet af mælkesukker (laktose).
Polysakkarider
Poly-sakkarider er Denne findes fortrinsvis i form af
stivelse. Stivelse er lange kæder af sammenhængende glukose-molekyler og findes
i mange former for planter og plantefibre. Polysakkarider er den form for
kulhydrat, der bør foretrækkes i almindelig sund kost.
En anden form for poly-sakkarid er glykogen. Glykogen ligner
stivelse i opbygning og findes i leveren og musklerne som organismens
kulhydratdepot. Når blodsukkeret falder, frigives noget af glykogenen som
glukose til blodet, for at organismen kan holde et vist niveau af tilgængelig
energi i blodbanen. Når blodsukkeret stiger, gemmes noget af blodets glukose
modsat som glykogen.
|
Optagelse af kulhydrater
Di-sakkarider og poly-sakkarider skal spaltes til
mono-sakkarider, før de optages gennem tarmen. Fra tarmcellernes overflade
optages kulhydraterne som mono-sakkarider og føres derefter ind i organismen.
Her findes det som frit sukker (blodsukker) eller som depotstoffet glykogen i
lever og muskler. Sukkeret optages, nedbrydes og forbrændes i
kulhydratstofskiftet.
|
Simple og komplekse kulhydrater
Man taler også om simple (mono- og disakkarider) og komplekse
(disakkarider) kulhydrater. Jo mere simpelt et kulhydrat er opbygget jo
hurtigere bliver det nedbrudt og optaget i kroppen. Det hænger sammen med at
monosakkariderne kan optages direkte fra tarmen, mens polysakkariderne først
skal spaltes af enzymer i munden til kortere kæder og derefter i tarmen i flere
omgange.
Derfor kalder man også de simple kulhydrater "hurtige" og de
komplekse som "langsomme", da det rent biokemisk tager længere tid at nedbryde
og optage komplekse kulhydrater. Det er også derfor man bliver hurtigere sulten
igen, hvis man spiser chokolade, der indeholder flere af de hurtige
monosakkarider end hvis man spiser kartofler.
De komplekse kulhydrater findes i grønsager, i nogle frugter, i
ris, gryn, korn, kartofler og pasta. De mere simple kulhydrater er sukker og
ikke så meget andet.
|
Kulhydrat og sport
Man har især brug for at spise kulhydratrig kost, hvis man
dyrker meget sport eller motionstræning. Kulhydrater er musklernes foretrukne
energikilde, og der er en helt klar sammenhæng mellem mængden af kulhydrat i
kosten og den fysiske ydeevne. Jo mere kulhydrat, des bedre ydeevne. Jo højere
intensiteten er af den fysiske aktivitet, des mere kulhydrat omsætter
kroppen.
|
Kulhydrat og slankekure
Hvis man vil tabe sig skal man skære ned på kostens fedtindhold
og spise mere kulhydrat og protein. Kostens indhold af fedt spiller en stor
rolle for overvægt, fedme og sukkersyge og alle bør skære ned på indtaget af
specielt animalsk fedt. Og her er der nok mange, der falder i. Man gør en dyd
ud af 'ikke at få fedt', og så fylder man sig med tomme kulhydrater uden at
registrere, hvor stort et energiindtag man i grunden får. Dels fylder det i
energiregnskabet, hvor man skal betale for energiindtaget med fysisk aktivitet,
for at det overskydende energiindtag ikke skal lagres som fedt. Selv om der
ikke er fedt i vingummi og lakrids, repræsenterer det meget energi og skal
omgås med omtanke. Det bør altså ikke spises ad libitum.
Den omvendte
kostpyramide, som er blevet introduceret af professor Walter Willett fra
Harvard Medical School, anbefaler, at vi bør spise flere fuldkornsprodukter
fremfor de raffinerede kulhydrater. Det vil sige groft brød, brune ris og pasta
i stedet hvidt brød, hvide ris og pasta samt søde sager.
Danske forskere har desuden vist, at man ved at øge kostens
indhold af protein opnår en større mæthedsfølelse, og at man dermed spiser
mindre. Der skal dog en grundigere videnskabelig dokumentation til, før man
skrider til generelle anbefalinger.
|
Den søde tand
Man kan nogle gange føle trang til noget sødt.
Forskningsresultater tyder på, at især et måltid bestående af protein
stimulerer appetitten efter sukker. Det skyldes forskydning i kemiske stoffer,
der kan påvirke hjernens opfattelse af mæthed, og det gælder under omsætning af
store proteinmåltider. Mange menuer er da også traditionelt sammensat, så der
afsluttes med noget sødt til at fremme fornemmelsen af mæthed.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 24.05.2004
|
| |
|
Gode råd søges.. 
