 | |
Af Arne Astrup , Professor dr. med.
|
Undervægt kan være ligeså plagsom som overvægt
Der er mange mennesker, der kæmper med det modsatte problem af
overvægten. De er for tynde og kan ikke tage på. Det er især svært, hvis man er
ramt af kronisk sygdom, som ofte både tager appetitten og øger forbrændingen.
Men også raske personer har problemet. Det er et faktum, at ligeså hård en kamp
overvægtige mennesker kæmper for at holde vægten nede, ligeså indædt er der en
gruppe raske, tynde personer, der prøver at tage på og få vægten til at
stabilisere sig fire til fem kilo højere.
|
En typisk historie fra en undervægtig
"Jeg er en kvinde på 32 år, som er træt af at høre om
slankekure, fordi jeg har problemer med at tage på. Jeg er ikke-ryger,
motionerer ikke, og jeg har prøvet at drikke piskefløde og porter. Jeg bruger
også sukker i alt, og jeg elsker slik. Min vægt er efter to fødsler nu konstant
på 51 kilo, hvilket er mindst 5 kilo for lidt til mine 172 centimeter. Min mor
havde samme problem. Kan man få noget medicin, der får vægten til at stige? Har
du nogle kostråd?"
|
Slanke personer lever længere end buttede
Det er korrekt, at for denne kvinde er vægten for lav i forhold
til højden.
BMI hos kvinden er 17,2 kilo/m2. Man
må starte med at trøste sig med, at ifølge statistikken er slanke, ikke-rygende
personer, som fra naturens side er slanke, begunstiget med en lang levetid.
Derimod ved vi ikke ret meget om, hvorfor nogle personer trods deres utallige
bestræbelser på at tage på forbliver tynde.
|
Årsager til naturlig undervægt
Hos de fleste skyldes undervægt tobaksrygning, som hæmmer
appetitten og øger forbrændingen. Men fænomenet findes også hos ikke-rygere.
Nogle lider af en
nervøs
spiseforstyrrelse, som måske ikke er erkendt. Undersøgelser tyder dog
på, at mange undervægtige personer ikke lider af spiseforstyrrelser, men
alligevel har svært ved at tage på. Slanke personer har tendens til at være
mere fysisk aktive og at spise en kost med et lavere fedtindhold end de, der er
kraftigere. Der er også visse holdepunkter for, at de er udstyret med nogle
arveanlæg, som er medansvarlige for, at de er så tynde.
|
Kostråd til den undervægtige
Hvis kostvanerne er relativt fedtfattige, kan man med garanti
tage på, hvis man skærer ned på de mættende, komplekse kulhydrater (kartofler,
brød, grøntsager, ris og pasta) og spise lidt tørret frugt og flere fede
fødevarer. Da man nødigt skulle øge åreforkalkningen og risikoen for
blodpropper, bør man især spise mere enkeltumættet fedt. Man kan derfor bruge
mere rapsolie, olivenolie, solsikkeolie og margarine i madlavningen, spise
flere avocadoer, peanuts, nødder, mandler og flere fede fisk (makrel, laks,
sardiner og sild). Man kan eventuelt supplere med et dagligt tilskud af
fiskeolie. At man indtager mere monoumættet fedt og fiskeolier vil ikke øge
risikoen for hjertekarsygdom og diabetes. Man kan supplere med god mørk
kvalitetschokolade og et par glas vin. Hvis disse kostråd ikke er
tilstrækkelige, kan man få foretaget en kostanalyse hos en klinisk diætist og
få udarbejdet en personlig kostplan. Der findes ikke medicin, der kan afhjælpe
problemet.
|
Mindre fysisk aktivitet
Raske, ikke-rygende personer, som har svært ved at tage på, er
ofte mere fysisk aktive mennesker. De kan ikke sidde stille og har en naturlig,
muligvis arvelig, trang til at bevæge sig hele tiden. Det koster kalorier og er
et godt værn mod overvægt, men tilbøjeligheden kan også gøre, at man er tynd og
ikke kan tage på. Det er derfor en god ide at skære ned på motionsmønsteret,
hvis den ovenfor beskrevne kostændring ikke er tilstrækkelig.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 27.02.2003
|
| |
|
Jeg vil være med - igen 
