Annonce

Ny app hjælper med medicinen og støtter velgørenhed

Alt for mange af os glemmer at tage vores medicin på de rette tidspunkter. Det problem løser en ny gratis app, og samtidig med at du husker medicinen, giver du også et bidrag til velgørenhed - helt uden at have pungen fremme.

Det er ikke altid let at huske på at tage sin medicin, og faktisk er det kun 40 procent af al udskrevet medicin, som indtages som anvist af lægen.

Denne adfærd har ikke kun omkostninger for patientens eget helbred, da det medfører risiko for en forværring af sygdomstilstanden. Det lægger også mere pres på sundhedsvæsenet, da der kommer flere lægebesøg og indlæggelser. Det problem har tidligere professor i social farmaci, Claus Møldrup, sat sig for at løse med appen DrugStars.

Sådan virker DrugStars

Appen DrugStars minder dig om at tage din medicin ved at sende en besked på mobiltelefonen, når det er tid til at tage medicinen. Appen kan hjælpe alle brugere af medicin eller medicinske hjælpemidler – lige fra p-piller til hjertemedicin.

Appen blev for nyligt tilgængelig både til IOS og Android i Danmark og kan blandt andet hentes i App Store.

Professor Claus Møldrup siger, at det ikke overraskende er den unge generation, der har været de hurtigste til at tage DrugStars til sig, og fortsætter: “Mange af dem er brugere af p-piller og føler et behov for at få en ’reminder’. Men nu ser vi også en stor stigning i antallet af ældre – f.eks. hjerte- og kræftpatienter – der downloader DrugStars på deres mobiltelefon.”

Læs også: Tag din medicin med omtanke

Hjælp andre ved at hjælpe dig selv

Blot ved at tage din medicin kan du med DrugStars donere til forskellige patientforeninger eller et valgfrit sygdomsområde. Appen giver nemlig brugerne mulighed for at bidrage til velgørenhed, uden selv at skulle have penge op af lommen.

Når du har taget din medicin efter påmindelse fra appen, bliver det registreret, hvorved du modtager stjerner (såkaldte DrugStars) på din konto i appen. En stjerne har en værdi af 7 øre, og når du har indsamlet stjerner nok, kan stjernerne doneres til velgørenhed. Pengene bag donationerne kommer fra medicinalfirmaer.

Selvom 7 øre per stjerne ikke lyder af alverden, så vil en gennemsnitlig patient indsamle ca. 1000 stjerner per år. Hvis der f.eks. er 1 million brugere på verdensplan, der benytter appen, vil DrugStars kunne indsamle 70 millioner kroner til velgørenhed.

Du kan læse mere om DrugStars-app'en her.

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev


Kilde: DrugStars

Sidst opdateret: 15.05.2017