Annonce

Farveblindhed

Hvad er farveblindhed?

Farveblindhed er, når en person har begrænset evne til at skelne farver fra hinanden.

Hvorfor opstår farveblindhed?

Vores evne til at se farver fungerer ved, at øjnene kan skelne mellem 3 farver i lys: rød, grøn og blå. Når lyset rammer nethinden inde bag i øjet, rammer det farvefølsomme neuroner (nerveender) kaldet tappe. Lyset stimulerer kemiske reaktioner i disser celler via farvesensitive stoffer. Dette gør, at vi kan skelne mellem farver og sende informationen gennem synsnerven videre til hjernen.

Der findes to slags nerveceller på nethinden: stave og tappe. De kan underinddeles yderligere således, at der findes tre typer tappe (rød, blå og grøn), og i samarbejde producerer de alle tænkelige farver. Hvis tappe, der stimuleres af grønt lys, bliver stimuleret samtidig med tappe, der stimuleres af rødt lys, vil vores hjerne opfatte det som en gul farve. Hvis alle tappe bliver stimuleret lige meget, opfatter vores hjerne en hvid farve. I et optimalt fungerende øje, hvor alle lyssensitive stoffer er til stede, kan mennesket skelne mellem flere hundrede forskellige farver.

Farveblindhed kan opstå på mange måder. Hvis nogle af tapperne ikke fungerer eller ikke har rigtig kontakt med hjernen gennem nerverne, opfattes farverne forkert. Dette sker også, hvis der mangler et eller flere farvefølsomme stoffer. Så kan hjernen ikke opfatte farverne korrekt.

Hvilke farver er man hyppigst farveblind over for, og hvor hyppigt forekommer det?

Den medfødte farveblindhed er oftest grøn/rød farveblindhed. Man kan være født som farveblind over for blå, men det er yderst sjældent. Farveblindheden kan være i mere eller mindre grad. Graden af farveblindhed plejer at være stabil hele livet igennem uden at ændre sig. Ligeledes plejer farveblindheden at være på begge øjne. Ca. 8% af danske mænd er medfødt farveblinde, hvorimod kun ca. 0,4% af danske kvinder er farveblinde fra fødslen.

Blå/gul farveblindhed er den mest udbredte erhvervede farveblindhed og et øje er oftest mere ramt end det andet. Komplet fravær af farvesansen (akromatopsi) er yderste sjælden.

Er nogle mennesker særligt disponeret for farveblindhed?

Farveblindhed kan inddeles i to kategorier: den medfødte og den erhvervede farveblindhed. Den medfødte farveblindhed skyldes en fejl i generne, der skulle producere de stoffer, som bruges til at opfatte (oftest) grøn og rød. Disse genetiske fejl er bundet til X-kromosomet og går derfor oftest i arv fra mor til søn.

Den erhvervede farveblindhed opstår senere i livet, ofte i forbindelse med øjensygdomme, f. eks med aldersbetinget forkalkning, grå stær og grøn stær. Den erhvervede farveblindhed kan også opstå i forbindelse med systemiske sygdomme som multipel sklerose, sukkersyge, Parkinsons syge, leukæmi (blodkræft), Alzheimers og seglcelle anæmi (blodmangel på grund af Seglcellesygdom).

Kan man blive farveblind som følge af andre sygdomme?

Sukkersyge

Som sukkersygepatient bliver neuronerne formentlig påvirket af iltmangel. Her er det særligt de tappe, der opfatter blåt lys, som bliver påvirket. Det er meget uheldigt, da nogen sukkersyge patienter bruger farvetest til at dosere deres insulin. Det kan således være livsfarligt, hvis farven pludselig opfattes forkert.

Grøn stær

Som følge af, at den gule plet på nethinden (makula) kan hæve og nethinden udtyndes, når man har grøn stær, kan farveblindhed over for blåt lys opstå.

Grå stær

Personer med grå stær kan opfatte blå farver mere svagt, fordi linsen i øjet bliver brunlig.

Medicin og euforiserende stoffer

Endvidere kan farvesansen påvirkes som bivirkning til medicin. Flere euforiserende stoffer kan også give farvehallucinationer. Her kan for eksempel nævnes cannabis, LSD, meskalin og forgiftninger med kemikalier som gødningsstoffer og karbon disulfid. Tobaks- og alkoholforgiftning kan også påvirke farvesansen.

Til sidst skal nævnes, at vores evne til at skelne farver generelt forringes med alderen.

Hvordan ser man, når man er farveblind?

Som nævnt er den mest almindelige farveblindhed nedsat følsomhed over for grønne og røde farver. Disse farver vil man se som en eller flere grå nuancer. Oftest er man dog ikke totalt farveblind over for disse farver. Defekterne kan være milde, moderate eller alvorlige - det afhænger af, hvor mange eller hvor få farvesensitive stoffer, man har i tapperne. Nogle patienter kan have nedsat synsstyrke pga. manglende kontrastfornemmelse. En del personer med nedsat farvesyn er ikke klar over det selv. Deres opfattelse af grøn kan være som andre folk ser gul, men de har lært f.eks. at træernes blade er grønne, så de kalder dem bare grønne. Det samme gælder til trafiklys og andre standardsignaler.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Der findes flere forskellige måder at blive undersøgt for farveblindhed på. Den mest kendte blandt øjenlæger er Ishihara-test, hvor man bruger pseudoisokromatiske tavler. Undersøgelsen består i, at man skal kunne læse et bestemt tal på en tavle med flere farvede pletter af forskellige størrelse. Farverne er nøje udvalgt for at kunne opfange problemer med farvesynet og placeret således, at hvis man ikke er farveblind, så ser man ét tal, hvorimod hvis man er farveblind, så ser man et andet tal. Man kan også blive bedt om at se på en flerfarvet slangefigur og følge ”slangen” med en pensel. Farveblinde vil se en anden slange end ikke-farveblinde.

Kan man behandle farveblindhed?

Ingen behandling kan korrigere eller forbygge medfødt farveblindhed. Man må i stedet for lære at leve med det og kompensere for det på forskellige måder. Når farveblindheden er erhvervet i forbindelse med en sygdom, kan farvesynet nogle gange forbedres ved behandling af sygdommen. Men det afhænger af, hvor alvorlig sygdomme er.

Er farveblindhed noget, der retter sig med alderen?

Desværre udbedrer farveblindheden sig ikke med alderen. Men farveforstyrrelser opstået på grund af grå stær kan man operere for. Personer, der er blevet opereret for grå stær, synes ofte, at farverne kommer frem, og at det hele fremkommer meget lyst efter operationen.

Er der noget, man selv kan gøre for at afhjælpe farveblindhed?

Ved tidlig diagnose af medfødte sygdomme, kan man blive hjulpet ved bl.a. at indrette og mærke tøj, møbler, udstyr og andre farverige objekter for nemmere at kunne kende dem på andet end farven.

Man kan også trænes i at huske placeringen/ beliggenheden af forskellige ting, som kan øge chancen for at identificere og skelne farver (f.eks. i trafiklys).

Enkelte patienter kan have gavn af farvet brilleglas eller/og farvede kontaktlinser, da dette kan hjælpe dem til bedre opfattelse af kontraster.

Læs mere om ØJNE

Sidst opdateret: 29.05.2008