 | |
Opdateret af Martin Kreutzer, ernæringskonsulent
|
Med overvægt og fedme følger en række gener og problemer, som
både er af fysisk, psykologisk, social, sexologisk og egentlig sundhedsmæssig
betydning.
|
Overvægtens psykiske konsekvenser
Fedme hos børn kan være en psykisk invaliderende tilstand med
mobning, der resulterer i en ulykkelig barndom og opvækst. Det er alvorligt for
trivslen, hvis man bliver berøvet en normal barndom, og man kan blive mærket
for livet. Svær overvægt hos børn kan give problemer med fejlstilling i hofte-
og knæled som kræver operation, og risikoen for at udvikle type 2 diabetes i
puberteten er en anden alvorlig følgetilstand.
Dertil kommer, at det er vanskeligt at samle sine ressourcer til
at gøre noget ved overvægten, hvis man samtidig er deprimeret og mest af alt
har lyst til at trøstespise. Mobningen bliver mere avanceret som voksen, hvor
man også bliver udsat for diskrimination, når man søger job og
uddannelse.
Med de psykiske problemer, mobning og diskrimination følger den
sociale isolering, som ofte er dramatisk og invaliderende.
|
Fysiske gener
Hos både børn og voksne knytter de fysiske gener sig til besvær
i forbindelse med fysisk aktivitet. Det kan for eksempel være problemer med at
bevæge sig, udføre sin personlige hygiejne, binde snørebånd, tage tøj på og
køre på cykel, alt afhængig af graden af overvægt og alder. Overvægtige børn er
desuden tidligere åreforkalkede end normalvægtige børn.
|
Følgesygdomme
Hos overvægtige voksne forekommer flere sygdomme langt oftere
end hos normalvægtige.
Alt i alt betyder det også, at overvægt, især svær overvægt,
koster en afkortning af levetiden med flere år. Overvægt øger også risikoen for
en række lidelser, som man normalt ikke forbinder med overvægt og fedme. For
eksempel rygsmerter og astma.
|
Gener ved graviditet
Overvægtige kvinder har generelt sværere ved at blive gravide,
ligesom de vil være mere udsatte for gener under en graviditet. Derudover er
der større risiko for sen abort, svangerskabsforgiftning og komplicerede
fødsler. Overvægtige kvinder får ofte også store børn derfor er risikoen for
fastsiddende skuldre og kejsersnit væsentligt forøget.
|
Type 2 diabetes
Den mest alvorlige følgesygdom til overvægt er er type 2
diabetes eller alder diabetes. Udtrykket 'alders'-diabetes er dog efterhånden
blevet misvisende. Sygdommen burde snarere kaldes overvægtsdiabetes, da der er
en tydelig sammenhæng og sygdommen på grund af den hyppige overvægt hos børn og
unge ses hyppigere og hyppigere hos yngre voksne.
|
Sammenhængen mellem BMI og risikoen for diabetes
Jo mere overvægtig man er, jo større er risikoen for at få
hjertekarsygdom, galdesten og diabetes 2. Man kan direkte beregne, hvor meget
risikoen for type 2 diabetes stiger, hver gang man rykker en vægtklasse op.
| BMI mellem 25-27, |
8 gange større risiko |
| BMI mellem 31-33 (fedme), |
40 gange større risiko |
| BMI større end 35 (svær fedme) |
93 gange større risiko |
Dertil kommer som nævnt problemer med ryggen og de led, der
bærer vægten, som hofte- og knæled, mere sygefravær, invalidepension med mere.
Der er således al mulig grund til at holde BMI i den rigtige ende, og der er
absolut ingen gevinst ved at være overvægtig.
|
Vægttab forlænger livet
Selvom det altså er farligt at være overvægtig, har man nogle
steder kunne høre historier om, at det slet ikke er sundt at tabe sig. Dette er
i langt de fleste tilfælde en myte. Nye undersøgelser har tværtimod vist, at
man forlænger sin levetid, hvis man taber sig. Eneste undtagelse er ældre
mennesker, der kan have gavn af at have lidt ekstra fedt at tære på i tilfælde
af, at de bliver syge og skal på hospitalet. Dette er ikke ensbetydende med, at
en opfedning i den fremskredne alder bør tilstræbes, men blot at det statistisk
set er bedre at blive indlagt i en lettere overvægtig end i en lettere
undervægtig tilstand. På samme måde vil ekstra fedt om livet kunne beskytte mod
invaliderende brud ved faldulykker. Især ældre kvinder med knogleskørhed er
meget udsatte for brud, og risikoen øges, hvis der ikke er fedtpuder til at
afbøde stødet ved et eventuelt fald.
For de fleste kan det betale sig at tabe sig. Det gælder ung som
gammel, og især hvis fedtet sidder i maveregionen. Her disponerer fedtet mest
for hjertekarsygdomme og sukkersyge. Det er bedst at tabe sig langsomt, da man
risikerer at miste muskler i stedet for fedt, hvis man går på en underlødig
skrap slankur, hvor man ikke får tilstrækkeligt protein og andre
næringsstoffer. Desuden vil kroppen, hvis man i en periode spiser meget lidt,
altid prøve at kompensere ved at sætte forbrændingen en smule ned, fordi den
tror, at der er hungersnød.
Alt for militante faste- og pulverkure er derfor ikke nogen god
ide. Man bør ikke få mindre end 3.500 kJ (800 kcal) om dagen, ligesom man bør
sørge for at få tilstrækkelige mængder af næringsstoffer, især protein, vigtige
mineraler og vitaminer. Man bør ikke gå på en skrappere slankekur end 3.500 kJ
(800 kcal) om dagen, og dette kan eventuelt være i form af en pulverkur på 4-8
uger.
En fornuftig slankekur kombineret med øget fysisk aktivitet
sikrer således, at vægttabet foregår på en forsvarlig måde og resulterer i øget
velvære, sundhed og forlænget levetid.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Arne Astrup, professor, dr.med.
|
Sidst opdateret: 27.03.2008
|
| |
|
Hjælp skal ha fjernet mandler...
