 |  |
Af Hans Gad Johannsen, , speciallæge i ortopædisk kirurgi
|
Er motion nødvendigt?
Det kan man jo altid diskutere. Det kommer an på, hvad man
forstår ved motion. Motion kan være alt fra at gå eller cykle på arbejde, tage
trappen i stedet for elevatoren til organiseret holdidræt eller en "Ironman".
En ting er i hvert fald sikker: Bevægelse er nødvendig, for at vi kan eksistere
ordentligt.
|
Hvad bruger man musklerne til?
 |
|
DEBAT
Har du brug for et tip eller lidt inspiration til at komme i
gang med motionen?
I NetDoktors debatter kan du udveksle erfaringer og gode råd
med andre brugere.
|
|
 |
Muskler bruger vi til at holde os oprejst med, til at bevæge os
med, til at trække vejret med. Og endelig må vi ikke glemme, at
hjertet også er en muskel. Hvis man
anbringer en person i sengen i en periode, vil vedkommende have tabt megen
muskelmasse allerede efter kort tid. Faktisk har man mistet muskelmasse
allerede i løbet af det første døgn.
Inaktivitet betyder altså, at vores muskelstyrke, kondition og
knoglemasse falder, og vores ledbrusk og ledbånd bliver svagere. Det eneste,
der ikke falder så forholdsvis meget, er
appetiten, så der er risiko for, at
fedtdepoterne øges.
|
Skal jeg så i gang med at løbe marathon eller styrketræne i
motionscenter?
Det er der måske nogen der skal. Andre skal blot ud at gå en
lang tur hver eller hver anden dag.
Hvad man vælger afhænger af flere ting:
-
Hvad er målet med at motionere?
-
Hvilken helbredstilstand er man i i øjeblikket?
-
Hvor gammel er man?
-
Hvad kan man tåle?
Herefter må man gå fornuftigt i gang. For nogle vil det være
målet at kunne løbe et marathonløb, mens det for andre vil være at kunne gå hen
til det lokale indkøbscenter og så alligevel have lidt kræfter i overskud.
Motion kan forebygge aldersbetinget funktionsindskrænkning, og det er aldrig
for sent at gå i gang. Se også
ældremotion.
|
Hvorfor skal jeg motionere?
Principielt er der ingen øvre aldersgrænse for at opnå en effekt
af sin træning. Selv motion på et begrænset niveau har en forebyggende effekt
på
hjertesygdomme, risikoen for
blodpropper,
forhøjet blodtryk og 'stivhed i
muskler og led'. Begrænset motion bedrer også immunsystemet, mens for voldsom
motion synes at nedsætte immunsystemets virkning. Derudover giver regelmæssig
motion bedre humør, og hvis man dyrker motion sammen med andre, øges ens
sociale netværk måske.
|
Jeg synes, det er surt at motionere, og jeg har heller aldrig
tid. Hvad skal jeg gøre?
En gang imellem kan det da godt være lidt surt at motionere. Man
kan være træt eller uoplagt, men prøv at se om ikke du kan lokke dig selv af
sted alligevel. Ofte har man det godt bagefter. Hvis man dyrker regelmæssig
motion, skal man tillade sig selv en
fridag. Det kan være, det er kroppens signal om, at den trænger til en fridag.
Når man træner med en vis intensitet, er det nemlig også vigtigt at holde nogle
pauser, så kroppen kan komme sig igen og bygge nye energidepoter op - det der
også kaldes at restituere sig.
Hvis det altid er surt at motionere, kan det være fordi, man har
valgt den forkerte form for motion eller måske motionerer for hårdt. Det kan
også være, man skal finde nogen at motionere sammen med. Der vil være en
periode i de flestes liv, hvor motion på grund af job og børn prioriteres meget
lavt. I kan forsøge at skiftevis at give hinanden fri en gang eller to om ugen
- om ikke andet så bare til at løbe eller cykle en halv time. Man kan også gå
en lang tur sammen med børnene i klapvognen eller tage en cykeltur med børnene
i cykelstolen.
|
Brug kroppen i hverdagen:
-
Måske kan du cykle på arbejde.
-
Lav lidt gymnastik på stuegulvet, mens du ser
TV-avis.
-
Brug gammeldags plæneklipper i stedet for
motorplæneklipper.
-
Tag trappen i stedet for elevatoren.
Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser. Selvfølgelig
er det optimalt at motionere i længere tid af gangen, men det er bedre med
flere små 'træningsintervaller' end slet ingen motion.
|
Skal jeg begynde at motionere for at tabe mig?
Ja, og nej. Hvis du vil tabe dig, er det under alle
omstændigheder positivt at motionere.
Energiomsætningen øges både under og
efter træning. Men motion alene vil kun give et begrænset vægttab. Man er nødt
til at ændre sine kostvaner, hvis man skal opnå et større vægttab. Motionerer
du samtidig, kan du øge vægttabet og sørge for, at det ikke er muskelmasse, du
taber.
|
Hvor meget skal jeg motionere?
Der er mange argumenter for, at motion er nødvendigt. Nogle
ønsker at dyrke seriøs idræt for at nå toppræstationer, og for dem er det måske
primært et spørgsmål om, at kroppen får pauser nok. Men for alle os andre
handler det om at minimere risikoen for sygdomme både på kort og på lang sigt,
samt at nyde godt af det psykiske og fysiske velvære, motion giver. Hvor meget,
vi så skal motionere, og hvilken motion, vi skal dyrke, må være op til den
enkelte. For den 25-årige kan det måske være svært at forstå, at daglige
gøremål, som påklædning og rengøring, for den 70-årige kan tage så stor en del
af de fysiske ressourcer, at der ikke er overskud til mere.
Man skal altså ikke stille de samme programmer op for de to.
Omvendt kan en veltrænet 70-årig næsten være stærkere end en utrænet 25-årig,
selv om man i 70-års alderen ikke kan få så god en grundkondition (iltoptagelse
per kilo legemsvægt) som en 25-årig. Jeg vil således foreslå den 25-årige
rimelig hård motion tre gange om ugen, mens jeg vil foreslå den 70-årige at
starte med korte gåture og let gymnastik - se også motion for ældre. Begge
parter vil kunne mærke den positive virkning af deres træning og have
fornøjelse af dette.
|
Det må aldrig bliver surt at motionere!
Har man ikke lyst til andet så gå i det mindste en lang tur på
mindst en halv time flere gange om ugen og nyd årstidernes skiften og verden
omkring dig. Husk på at bevægelse og en vis portion anstrengelse er nødvendig,
for at vi kan fungere
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.02.2000
|
|  |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|