Annonce

Overspisning: Den tredje spiseforstyrrelse

Hvad er overspisning?

Overspisning eller Binge Eating Disorder (BED) kaldes ofte ’bulimi uden udrensning’ og defineres som gentagne episoder med overspisning (binges) uden opkastninger eller andre former for adfærd, der skal råde bod på det store madindtag (overdreven motion, brug af afføringsmidler og strenge diæter med meget lavt energiindhold), sådan som det ses ved bulimi.

Den hyppigste og mest oversete spiseforstyrrelse

Diagnosen BED kendes fra det amerikanske diagnosesystem, men er endnu ikke officielt anerkendt i Danmark. Øget opmærksomhed og større viden om overspisningsproblemer vil dog muligvis føre til, at den får en selvstændig psykiatrisk diagnose.

Forekomsten af BED er langt højere sammenlignet med forekomsten af anorexi og bulimi. Op mod 30 % af de overvægtige, der søger behandling for deres overvægt, lider af BED. Forekomsten af binge eating ligger i nogle undersøgelser helt op på 69 % for patienter, der står over for en fedmeoperation, og op mod 47 %, når det gælder BED. Binge eating/overspisning synes at starte allerede i barndommen.

Hvem lider af overspisning?

Andelen af mænd med BED er større end for de øvrige spiseforstyrrelser (ca. 1/3 er mænd). Der er dog forskel på mandlige og kvindelige overspisere, idet kvinder generelt er mere utilfredse med deres krop og hyppigere overspiser som reaktion på negative følelser, mens der blandt mænd er en højere forekomst af misbrug (alkohol, narko).

Mange overspisere er mellem 30 og 40 år og har som regel gået flere år med deres problem end andre spiseforstyrrede – ofte uden at vide, at der er tale om en spiseforstyrrelse.

Langt de fleste overspisere – men ikke alle - er overvægtige. Forekomsten af BED stiger med graden af overvægt. Mange er konstant på slankekur, og nogle er i stand til at holde en konstant (over)-vægt, andre svinger 30-40 kg i løbet af relativt kort tid. Overspisere har en generel tendens til at overspise også i forbindelse med måltiderne. De har dermed en højere energiindtagelse sammenlignet med overvægtige uden BED. De spiser typisk hurtigere end normalt og store mængder mad uden at være sultne i fysisk forstand.

Hvordan føles det at være overspiser?

Episoder med overspisning udløses især af negative følelser som frustration, dårligt humør/tristhed, ensomhed, kedsomhed, ængstelse, usikkerhed og vrede. Og ikke mindst af en ubehagelig oplevelse af at blive afvist af andre, at føle sig udenfor eller blive mobbet – alt sammen noget, der rammer én på det i forvejen lave selvværd. Overspisningen fungerer som flugt fra de ubehagelige tanker og negative følelser. Der er med andre ord tale om en form for regulering af følelser, som man ikke er i stand til at gøre på anden og mere hensigtsmæssig måde. Andre ting, der kan udløse et anfald af overspisning, er overtrædelse af en egne rigide regler om, hvad og hvor meget man må spise, samt ydre signaler som synet og duften af mad.

Inden overspisningen er man urolig og stresset, og ubehaget stiger. Man har svært ved at tænke på andet og diskuterer for og imod med sig selv. Man har lysten og trangen til at spise, men samtidig ved man godt, at det er dumt at give efter, fordi man jo i forvejen vejer for meget. Men den umiddelbare gevinst af at overspise løber af med sejren: Man oplever, at de negative følelser, ubehaget og tomhedsfornemmelse forsvinder. De ubehagelige tanker skubbes i baggrunden, og man slapper af og føler velvære. Maden bruges således som følelsesregulering og fokusforskydning, men også som erstatning for følelsesmæssige behov som kærlighed, omsorg, accept og tryghed, som man ellers ikke får opfyldt.

Men meget hurtigt erstattes det af en følelse af hjælpeløshed, selvbebrejdelse, selvkritik, skyld og skam – og overvægt - alt sammen noget, der er med til at vedligeholde det lave selvværd. Man har en oplevelse af mangel på kontrol, man føler sig afmægtig og afhængig. Nogle kalder sig tvangspisere eller madmisbrugere. Nogle overspisere fortæller, at de ”slår hjernen fra”.

Men hvorfor bliver man så ved med at bruge overspisning til at fjerne ubehag og negative følelser på? Forklaringen ligger i begrebet negativ forstærkning. Den konsekvens, der følger af en bestemt handling, kaldes forstærkning, og forstærkere virker som belønning. Adfærd, der forstærkes, er tilbøjelig til at gentages. Negativ forstærkning er, når man bliver fri for noget negativt eller ubehageligt. Den kemiske del af forklaringen på forstærkning involverer signalstoffer som opioider og dopamin i hjernens såkaldte belønningssystem. Mad – og især velsmagende mad – stimulerer dette belønningssystem. Mekanismerne ligner på mange måder dem, som er påvist for alkohol og narkotika. Alkohol og narkotika medfører dog en betydeligt større frigivelse af dopamin. Der er altså tale om en slags psykologisk afhængighed.

Hvorfor vælges såkaldt usund mad? Det skyldes dels, at vi har en medfødt præference for denne smag. Dels at vi opdrages med, at usund mad er forbundet med lyst, nydelse, hygge og afslapning, mens den sunde mad er forbundet med pligt og tvang. Forskningen viser, at forældre har stor indflydelse på dette. Belønning med en madvare medfører en nedsat præference over for den madvare, som barnet belønnes for at spise (for eksempel grøntsager, der bliver et middel for at opnå noget andet – for eksempel is til dessert), mens barnets præference øges over for den madvare, som det får som belønning for eksempelvis at spise grøntsager. Samtidig ved man, at restriktion på en madvare øger barnets præference for den pågældende madvare. Og endnu en forklaring: langvarig stress øger niveauet af kortisol i kroppen. Og kortisol menes at øge præferencen for sødt og fedt.

Når maden er ven og fjende på samme tid

En overspiser bruger mad som trøst og flugt fra negative følelser som stress, frustration, angst, sorg, vrede, ensomhed og en oplevelse af ikke at blive forstået. Maden bruges med andre ord til at lukke tanker og følelser ude og til at dulme oplevelsen af psykisk smerte og kaotiske følelser. At spise bliver en måde at løse problemer på – en form for overlevelsesstrategi, men på grund af skammen, oplevelsen af manglende kontrol og den efterfølgende overvægt ender denne løsning med at blive det egentlige problem.

Tegn på overspisning

  • Man har en oplevelse af mangel på kontrol over sulten og madindtagelsen: Hvad og hvor meget man spiser. Man føler sig afmægtig og afhængig. Nogle kalder sig tvangspisere eller madmisbrugere. Der er tale om psykologisk afhængighed. Man bliver afhængig af den følelse af velbehag, der opstår på grund af frigørelse af blandt andet dopamin i hjernen. Man slipper for noget ubehageligt, og der er derfor tale om en kraftig negativ forstærkning

  • Man spiser i hemmelighed og forsøger dermed at skjule over for andre – selv de nærmeste - at man spiser, selvom ens overvægt tydeligt fortæller en anden historie. Det skyldes, at det at overspise er forbundet med megen skam og dårlig samvittighed.

  • Tankerne om mad, krop, vægt og udseende fylder meget i ens dagligdag. Utilfredshed med ens krop eller dele af den er stor.

  • Man har ofte mange regler om, hvad man må spise og ikke spise.

  • Tænkningen er præget af enten-eller, såkaldt sort-hvid-tænkning. Enten har man kontrol over maden, eller også har man slet ingen kontrol. Den gyldne middelvej findes ikke.

  • Selvværdet er lavt, og selvværdet er i stort set kun knyttet til ens vægt.

  • Man føler sig ofte forkert, at man ikke hører til, ikke elsket og holdt af. Man har en stærk afhængighed af at blive bekræftet af andre. Man forsøger at opnå anerkendelse via præstationer i skolen, gennem idræt, på jobbet.

  • Perfektionisme er et karakteristisk træk. Man stiller meget store krav til sig selv.

  • Man går meget op i, hvad andre tænker om én og har en overudviklet evne til at være opmærksom på andres signaler.

  • Man har en tendens til at have øje for det negative ved én selv og andres reaktion på én og ser det som regel gennem et forstørrelsesglas.

En kompleks lidelse og behandling

Binge Eating Disorder er således klart forbundet med psykiske problemer især depression, angst og lavt selvværd. Overvægtige med BED ser ud til at have langt mere dybtgående følelsesmæssige og personlighedsmæssige problemer bag deres overvægt end overvægtige uden BED.

Meget tyder på, at ubehandlet overspisning er forbundet med et dårligere vægttabsforløb. Foruden depression og angst, psykosociale vanskeligheder som eksempelvis stress, skilsmisse, arbejdsløshed og økonomiske problemer er netop BED og problemer med spisemønstret en af årsagerne til, at overvægtige tager på igen efter et opnået vægttab. De foreløbige erfaringer viser, at BED med samtidig overvægt kræver langvarig og integreret behandling. Der er dokumentation for, at behandling i form af en kombination af kognitiv adfærdsterapi (en modificeret udgave af kognitiv bulimibehandling) og livsstilsbehandling virker. Psykologisk behandling er det primære, men patienterne taber sig ikke ved psykologisk behandling alene. Derfor bør behandlingen suppleres med kostvejledning.

Den psykologiske behandling

Der er primært lavet undersøgelser af effekten af kognitiv adfærdsbehandling, der er dokumenteret såvel individuelt som i gruppe. Den psykologiske behandling resulterer kun i minimalt vægttab. Derfor er det nødvendigt at kombinere den med livsstilsbehandling. Målet med den integrerede behandling er at mindske antallet af overspisningsepisoder, at mindske overvægten, at rette uhensigtsmæssige tanker om vægt, krop og udseende, at øge kendskabet til og opmærksomhed over for mæthed og sult, samt udvikle et mere naturligt forhold til mad.

Hvad er kognitiv adfærdsterapi?

Adfærdsændringer

  • Aktiviteter, der modvirker spisning

  • Selve spiseadfærden

    Selvmonitorering

  • Daglig notering af spiseadfærd

  • Daglig notering af situationer, der udløser spisning

  • Notering vedrørende virkningen af spisningen

    Stimuluskontrol

  • Teknikker i at undgå stimuli, der resulterer i spisning

  • At tackle højrisikosituationer

  • At belønne sig selv ved vægttab

    Kognitiv restrukturering

  • Ændre dysfunktionelle tanker om mad, spisning og vægt

  • Ændre negativ selvopfattelse, manglende selvtillid og lav self-efficcacy

    Deudover:

  • Træning i problemløsning

  • Metoder til at nedbringe stress

  • Udvikling af hensigtsmæssige strategier til at håndtere sin spiseforstyrrelse

  • Øvelser/adfærdseksperimenter

Sidst opdateret: 09.01.2009