 | |
| Overspisning: Den tredje spiseforstyrrelse |
|
|
Af Inge Vinding, psykolog
og klinisk diætist
|
Hvad er overspisning?
Overspisning eller Binge Eating Disorder (BED) kaldes ofte
’bulimi uden udrensning’ og defineres som gentagne episoder med overspisning
(binges) uden opkastninger eller andre former for adfærd, der skal råde bod på
det store madindtag (overdreven motion, brug af afføringsmidler og strenge
diæter med meget lavt energiindhold), sådan som det ses ved bulimi.
|
Den hyppigste og mest oversete spiseforstyrrelse
Diagnosen BED kendes fra det amerikanske diagnosesystem, men er
endnu ikke officielt anerkendt i Danmark. Øget opmærksomhed og større viden om
overspisningsproblemer vil dog muligvis føre til, at den får en selvstændig
psykiatrisk diagnose.
Forekomsten af BED er langt højere sammenlignet med forekomsten
af anorexi og bulimi. Op mod 30 % af de overvægtige, der søger behandling for
deres overvægt, lider af BED. Forekomsten af binge eating ligger i nogle
undersøgelser helt op på 69 % for patienter, der står over for en
fedmeoperation, og op mod 47 %, når det gælder BED. Binge eating/overspisning
synes at starte allerede i barndommen.
|
Hvem lider af overspisning?
Andelen af mænd med BED er større end for de øvrige
spiseforstyrrelser (ca. 1/3 er mænd). Der er dog forskel på mandlige og
kvindelige overspisere, idet kvinder generelt er mere utilfredse med deres krop
og hyppigere overspiser som reaktion på negative følelser, mens der blandt mænd
er en højere forekomst af misbrug (alkohol, narko).
Mange overspisere er mellem 30 og 40 år og har som regel gået
flere år med deres problem end andre spiseforstyrrede – ofte uden at vide, at
der er tale om en spiseforstyrrelse.
Langt de fleste overspisere – men ikke alle - er overvægtige.
Forekomsten af BED stiger med graden af overvægt. Mange er konstant på
slankekur, og nogle er i stand til at holde en konstant (over)-vægt, andre
svinger 30-40 kg i løbet af relativt kort tid. Overspisere har en generel
tendens til at overspise også i forbindelse med måltiderne. De har dermed en
højere energiindtagelse sammenlignet med overvægtige uden BED. De spiser typisk
hurtigere end normalt og store mængder mad uden at være sultne i fysisk
forstand.
|
Hvordan føles det at være overspiser?
Episoder med overspisning udløses især af negative følelser som
frustration, dårligt humør/tristhed, ensomhed, kedsomhed, ængstelse, usikkerhed
og vrede. Og ikke mindst af en ubehagelig oplevelse af at blive afvist af
andre, at føle sig udenfor eller blive mobbet – alt sammen noget, der rammer én
på det i forvejen lave selvværd. Overspisningen fungerer som flugt fra de
ubehagelige tanker og negative følelser. Der er med andre ord tale om en form
for regulering af følelser, som man ikke er i stand til at gøre på anden og
mere hensigtsmæssig måde. Andre ting, der kan udløse et anfald af overspisning,
er overtrædelse af en egne rigide regler om, hvad og hvor meget man må spise,
samt ydre signaler som synet og duften af mad.
Inden overspisningen er man urolig og stresset, og ubehaget
stiger. Man har svært ved at tænke på andet og diskuterer for og imod med sig
selv. Man har lysten og trangen til at spise, men samtidig ved man godt, at det
er dumt at give efter, fordi man jo i forvejen vejer for meget. Men den
umiddelbare gevinst af at overspise løber af med sejren: Man oplever, at de
negative følelser, ubehaget og tomhedsfornemmelse forsvinder. De ubehagelige
tanker skubbes i baggrunden, og man slapper af og føler velvære. Maden bruges
således som følelsesregulering og fokusforskydning, men også som erstatning for
følelsesmæssige behov som kærlighed, omsorg, accept og tryghed, som man ellers
ikke får opfyldt.
Men meget hurtigt erstattes det af en følelse af hjælpeløshed,
selvbebrejdelse, selvkritik, skyld og skam – og overvægt - alt sammen noget,
der er med til at vedligeholde det lave selvværd. Man har en oplevelse af
mangel på kontrol, man føler sig afmægtig og afhængig. Nogle kalder sig
tvangspisere eller madmisbrugere. Nogle overspisere fortæller, at de ”slår
hjernen fra”.
Men hvorfor bliver man så ved med at bruge overspisning til at
fjerne ubehag og negative følelser på? Forklaringen ligger i begrebet negativ
forstærkning. Den konsekvens, der følger af en bestemt handling, kaldes
forstærkning, og forstærkere virker som belønning. Adfærd, der forstærkes, er
tilbøjelig til at gentages. Negativ forstærkning er, når man bliver fri for
noget negativt eller ubehageligt. Den kemiske del af forklaringen på
forstærkning involverer signalstoffer som opioider og dopamin i hjernens
såkaldte belønningssystem. Mad – og især velsmagende mad – stimulerer dette
belønningssystem. Mekanismerne ligner på mange måder dem, som er påvist for
alkohol og narkotika. Alkohol og narkotika medfører dog en betydeligt større
frigivelse af dopamin. Der er altså tale om en slags psykologisk afhængighed.
Hvorfor vælges såkaldt usund mad? Det skyldes dels, at vi har en
medfødt præference for denne smag. Dels at vi opdrages med, at usund mad er
forbundet med lyst, nydelse, hygge og afslapning, mens den sunde mad er
forbundet med pligt og tvang. Forskningen viser, at forældre har stor
indflydelse på dette. Belønning med en madvare medfører en nedsat præference
over for den madvare, som barnet belønnes for at spise (for eksempel
grøntsager, der bliver et middel for at opnå noget andet – for eksempel is til
dessert), mens barnets præference øges over for den madvare, som det får som
belønning for eksempelvis at spise grøntsager. Samtidig ved man, at restriktion
på en madvare øger barnets præference for den pågældende madvare. Og endnu en
forklaring: langvarig stress øger niveauet af kortisol i kroppen. Og kortisol
menes at øge præferencen for sødt og fedt.
|
Når maden er ven og fjende på samme tid
En overspiser bruger mad som trøst og flugt fra negative
følelser som stress, frustration, angst, sorg, vrede, ensomhed og en oplevelse
af ikke at blive forstået. Maden bruges med andre ord til at lukke tanker og
følelser ude og til at dulme oplevelsen af psykisk smerte og kaotiske følelser.
At spise bliver en måde at løse problemer på – en form for
overlevelsesstrategi, men på grund af skammen, oplevelsen af manglende kontrol
og den efterfølgende overvægt ender denne løsning med at blive det egentlige
problem.
|
Tegn på overspisning
-
Man har en oplevelse af mangel på kontrol over sulten og
madindtagelsen: Hvad og hvor meget man spiser. Man føler sig afmægtig og
afhængig. Nogle kalder sig tvangspisere eller madmisbrugere. Der er tale om
psykologisk afhængighed. Man bliver afhængig af den følelse af velbehag, der
opstår på grund af frigørelse af blandt andet dopamin i hjernen. Man slipper
for noget ubehageligt, og der er derfor tale om en kraftig negativ
forstærkning
-
Man spiser i hemmelighed og forsøger dermed at skjule over for
andre – selv de nærmeste - at man spiser, selvom ens overvægt tydeligt
fortæller en anden historie. Det skyldes, at det at overspise er forbundet med
megen skam og dårlig samvittighed.
-
Tankerne om mad, krop, vægt og udseende fylder meget i ens
dagligdag. Utilfredshed med ens krop eller dele af den er stor.
-
Man har ofte mange regler om, hvad man må spise og ikke
spise.
-
Tænkningen er præget af enten-eller, såkaldt
sort-hvid-tænkning. Enten har man kontrol over maden, eller også har man slet
ingen kontrol. Den gyldne middelvej findes ikke.
-
Selvværdet er lavt, og selvværdet er i stort set kun knyttet
til ens vægt.
-
Man føler sig ofte forkert, at man ikke hører til, ikke elsket
og holdt af. Man har en stærk afhængighed af at blive bekræftet af andre. Man
forsøger at opnå anerkendelse via præstationer i skolen, gennem idræt, på
jobbet.
-
Perfektionisme er et karakteristisk træk. Man stiller meget
store krav til sig selv.
-
Man går meget op i, hvad andre tænker om én og har en
overudviklet evne til at være opmærksom på andres signaler.
-
Man har en tendens til at have øje for det negative ved én selv
og andres reaktion på én og ser det som regel gennem et
forstørrelsesglas.
|
En kompleks lidelse og behandling
Binge Eating Disorder er således klart forbundet med psykiske
problemer især depression, angst og lavt selvværd. Overvægtige med BED ser ud
til at have langt mere dybtgående følelsesmæssige og personlighedsmæssige
problemer bag deres overvægt end overvægtige uden BED.
Meget tyder på, at ubehandlet overspisning er forbundet med et
dårligere vægttabsforløb. Foruden depression og angst, psykosociale
vanskeligheder som eksempelvis stress, skilsmisse, arbejdsløshed og økonomiske
problemer er netop BED og problemer med spisemønstret en af årsagerne til, at
overvægtige tager på igen efter et opnået vægttab. De foreløbige erfaringer
viser, at BED med samtidig overvægt kræver langvarig og integreret behandling.
Der er dokumentation for, at behandling i form af en kombination af kognitiv
adfærdsterapi (en modificeret udgave af kognitiv bulimibehandling) og
livsstilsbehandling virker. Psykologisk behandling er det primære, men
patienterne taber sig ikke ved psykologisk behandling alene. Derfor bør
behandlingen suppleres med kostvejledning.
|
Den psykologiske behandling
Der er primært lavet undersøgelser af effekten af kognitiv
adfærdsbehandling, der er dokumenteret såvel individuelt som i gruppe. Den
psykologiske behandling resulterer kun i minimalt vægttab. Derfor er det
nødvendigt at kombinere den med livsstilsbehandling. Målet med den integrerede
behandling er at mindske antallet af overspisningsepisoder, at mindske
overvægten, at rette uhensigtsmæssige tanker om vægt, krop og udseende, at øge
kendskabet til og opmærksomhed over for mæthed og sult, samt udvikle et mere
naturligt forhold til mad.
|
Hvad er kognitiv adfærdsterapi?
Adfærdsændringer
-
Aktiviteter, der modvirker spisning
-
Selve spiseadfærden
Selvmonitorering
-
Daglig notering af spiseadfærd
-
Daglig notering af situationer, der udløser spisning
-
Notering vedrørende virkningen af spisningen
Stimuluskontrol
-
Teknikker i at undgå stimuli, der resulterer i
spisning
-
At tackle højrisikosituationer
-
At belønne sig selv ved vægttab
Kognitiv restrukturering
-
Ændre dysfunktionelle tanker om mad, spisning og
vægt
-
Ændre negativ selvopfattelse, manglende selvtillid og lav
self-efficcacy
Deudover:
-
Træning i problemløsning
-
Metoder til at nedbringe stress
-
Udvikling af hensigtsmæssige strategier til at håndtere sin
spiseforstyrrelse
-
Øvelser/adfærdseksperimenter
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 09.01.2009
|
| |
|
Næsten ingen mens 
