 | |
| Skorpioner og edderkopper |
|
|
|
 |
 |
| Kun få edderkopper er farlige for mennesker. |
|
|
Når man rejser i udlandet er det eksotiske dyreliv oftest en
attraktion, men specielt nogle dyr skal man have respekt for. De fleste frygter
slanger, men også langt mindre 'kryb' kan udgøre en risiko for mennesker for
eksempel visse flyvende insekter, som hvepse og ('dræber')-bier. Blandt de lidt
større og langt mere ’fascinerende’ hører skorpioner og edderkopper.
|
Skorpioner
Hvor findes der skorpioner?
Naturligt findes skorpioner overvejende i Syd-, Vest-, og
Nordafrika, Asien-, Nord-, Mellem-, og Sydamerika, Indien og Caribien. Blandt
skorpionerne i Nordamerika findes de ’kedelige’ typisk i Arizona, New Mexico og
på den californiske side af Colorado floden, mens de øvrige nordamerikanske
arter er rimeligt harmløse. Men grundet størrelsen kan de let løse fribillet og
sejle med fragter rundt i den ganske verden - der er således fundet skorpioner
i mange større havnebyer for eksempel London, Marseille og i frihavnen
København.
Hvordan undgår man skorpionstik?
-
Skorpioner er mørkedyr og kommer derfor typisk først frem om
natten.
-
De gemmer sig ofte i mørke sprækker og vegetation.
-
I områder med skorpioner bør man også være på vagt overfor
mørke skjulesteder indendørs: I skabe, under dynen og sengen, eller i skoene
(kig under dynen og sengen og ryst skoene grundigt, før du tager dem på).
-
I visse lande er det en yndet sport at ’lege’ med dyrene -
hold god afstand fra dyret, hvis nogen finder det interessant at se på dette
dyrplageri.
-
Skorpioner stikker med en giftkrog på halen, som typisk hæves
advarende før et angreb.
Faresignaler og symptomer
Langt de fleste skorpioner er ufarlige for mennesker, selvom
stikket er yderst smertefuldt og vil kræve smertestillende behandling. Ved
moderate til alvorligere forgiftninger kan ses:
-
Utilpashed, sveden, hjertebanken, blodtryksstigning,
svimmelhed, savlen, kvalme, opkastninger og diaré. Disse symptomer skal
behandles som ved
slangebid, og man bør snarest søge
læge.
-
Hyperakutte (typisk allergiske) reaktioner i form af
bevidsthedssløring, bevidstløshed, kramper, blodtryksfald, chok og dermed
livsfare kan opstå.
Behandling
-
Smerten på stikstedet kan ofte begrænses med en isterning.
-
Smertestillende tabletter (f.eks. Pamol et gram max fire
gange daglig/voksendosis) kan forsøges, men ofte vil stærkere smertestillende
medicin være nødvendig, hvorfor der bør søges læge.
-
Ved mere udtalte symptomer, skal der behandles som ved
slangebid, og den syge skal hurtigst muligt under lægebehandling.
-
Der findes antiserum (modgift) mod skorpiongift, -
behandlingen skal forestås af en læge.
|
Edderkopper
Alle edderkopper er i princippet giftige rovdyr, men kun et
fåtal kan være farlige for mennesker. Giftkirtlerne sidder i de to-leddede
overkæber.
Blandt de mere risikable hører:
-
Den australske Sydney funnel-web spider (Atrax robustus), som
ofte findes i fugtige kældre eller ved swimming-pools særligt i New South
Wales.
-
Den nordamerikanske ’brune eneboer’ (Loxosceles reclusa).
-
Den sydamerikanske ’banan-edderkop’ (Phoneutria nigriventer).
’Enke’-gruppen (for eksempel den sorte enke: Lactrodectus sp.).
-
Tarantulaen (Tarantellen) lever i Sydeuropa og
Middelhavslandene, mens dens voldsomt behårede storebror ’Fugleedderkoppen’ kun
lever vildt i Amazonas (men den er blevet et yndet samlerobjekt for de, der
måtte have interessen).
-
Tarantellerne er til trods for deres betydelige eller ligefrem
enorme og frygtindgydende fremtoning kun under særligt uheldige omstændigheder
(allergi og lignende) direkte farlige for mennesker.
Hvordan undgår man edderkoppebid?
Principielt er edderkopper sværere at undgå end skorpioner,
især da de ofte holder til indendørs og gerne jager i dagtimerne. De vil ofte,
men langtfra altid, foretrække lidt fugtige steder i halvskygge.
Lidt om edderkoppegift
Edderkoppernes gifte er kemisk langt mindre udforsket end
slangegifte. ’Enke’-familiens (Lactrodectus sp.) gift kan, ligesom visse
slangegifte, forstyrre de elektriske impulser fra nerver til muskler, og derved
fremkalde lammelser. ’Eneboer’ familiens (Loxosceles sp.) gift fremkalder især
lokal vævsbeskadigelse og vævsdød. Principielt bør bid fra de rigtig giftige
edderkopper behandles som slangebid - og der bør snarest søges læge.
Edderkoppen bør slås ihjel og medbringes til identifikation.
Særligt udsatte er
-
Personer under 16 år og over 60 år
-
mennesker med hjerte-karsygdomme
-
mennesker med udtalt tilbøjelighed til allergiske
reaktioner.
Symptomer og faresignaler
-
På bidstedet føles ofte en prikkende, let sviende, - eller
muligvis en brændende og voldsom smerte. I visse tilfælde kommer der ikke
øjeblikkelige smerter, men i stedet kommer smerterne typisk efter 30 - 60
minutter. Der kan opstå blæredannelse, blødning i underhuden og krampefølelse i
musklerne. Senere i forløbet kan der komme lokal vævsdød - alt afhængigt af den
aktuelle gift.
-
Almene symptomer som for eksempel angst, svaghedsfølelse,
sveden, hovedpine, svimmelhed, hævelser om øjnene, hududslæt, åndenød, kvalme,
savlen, og opkastninger.
-
Styringsbesvær og kramper, som i værste fald omfatter synke-
og åndedrætsmusklerne.
-
Eventuelt allergiske reaktioner med kredsløbssvigt og chok.
Førstehjæp og behandling
-
Isterninger på bidstedet kan mindske smerterne. Ved bid af
Loxosceles (’eneboer-arterne) bør isen være indpakket, for at undgå yderligere
vævsbeskadigelse.
-
Følg retningslinierne for slangebid, - herunder hurtig
transport til læge eller sygehus.
-
Der findes antiserum mod flere edderkoppegifte - denne
behandling skal forestås af en læge.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 21.05.2000
|
| |
|
Kostomlægning via point-system...