 | |
Af Kai Tullin, praktiserende
læge
|
Hvor findes slangerne?
 |
 |
| Der findes omkring 3.000 forskellige slags
giftslanger. |
|
|
Slanger findes over det meste af verden, men kun omkring 15
procent af de 3.000 forskellige slags giftslanger, der findes på verdensplan,
betragtes som en potentiel risiko for mennesker. Hovedparten af disse findes i
tropiske og subtropiske egne, samt over det meste af USA (undtaget Alaska,
Maine og Hawaii) og i Australien. Trods mange historier om kvælerslanger, især
Anacondaer i Amazonas og Pytonslanger i Østen, der skal have kvalt voksne
mennesker, må disse nok betragtes med betydelig skepsis. I praksis er det kun
giftslangerne, der har interesse.
|
Hvor er risikoen størst?
Risikoen for slangebid er størst i områder med højt græs
(marker, bush, savanner), samt i skove, og i stenet terræn for eksempel visse
ørkenområder. Nogle slanger søger dog også ind i hytter og huse.
|
Hvordan undgår man slangebid?
-
Brug lange støvler og bukser (som i regnskove, giver også en
vis beskyttelse mod igler).
-
Lav støj (eller rettere vibrationer i omgivelserne, - slanger
er døve, men reagerer på ’rystelser’). Pisk og bank med en lang gren eller
kvist i området foran de kommende tre til fem skridt, og stå så lidt stille,
før det næste skridt tages. Langt de fleste slanger ønsker at flygte, hvis de
får chancen - En undtagelse er den ustyrligt aggressive, australske Taipan, der
også hugger helt uforudsigeligt.
-
Undlad at gå ud i et slangeområde i mørke. Hvis det alligevel
er nødvendigt, så medbring en kraftig lygte. Slanger undviger helst skarpt lys
og vibrationer.
-
Ser man en slange, bør man stå helt stille. Dels vil den
givetvis helst fortrække, dels angriber de fleste slanger overvejende mål i
bevægelse.
-
Lad være med at stikke hænderne ned i huller, mørke hulninger
eller klippespalter, også selvom dit - sikkert uægte - Rolex-ur fra Thailand
måtte være faldet derned. Er uret ægte, kan det forsøges fisket op med en pind
i god afstand fra hullet. Også andet kryb end slanger (for eksempel skorpioner)
kan være giftige, og de er alle lynhurtige.
-
Ser man en ’død’ slange, bør man gå langt udenom. Mange er
blevet bidt både to og tre gange af ’døde’ slanger. Kun hvis et menneske er
blevet bidt, bør man sikre en aflivning og bringe kræet med til identifikation,
- men hold den i halen - og pas fortsat på hovedet, - eller bedre, - kom den i
en sæk, som kan holdes borte fra kroppen.
-
Alle havslanger (Hydrophiidae) er potentielt yderst giftige og
bør ikke søges inspiceret nærmere af snorklere og scuba-dykkere. Havslanger
forekommer typisk ved Sydøstasiens- og Australiens kyster.
|
Symptomer og faresignaler
Risikoen ved slangebid afhænger af mange faktorer, for eksempel
arten og størrelsen af slangen, mængden af indsprøjtet gift, antal bid og
lokalisationen af biddene (farligst er bid i hovedet eller på kroppen, men
typisk vil biddene sidde på arme eller ben), offerets vægt (farligst for børn),
samt offerets generelle sundhedstilstand og individuelle følsomhed for giften.
Hurtigt indsættende symptomer
-
Lokal smerte, hævelse og misfarvning på bidstedet er
forventelig, men behøver ikke opstå straks efter biddet (f.eks. vil
Koralslangens bid sjældent give øjeblikkelige lokale reaktioner, - og de almene
reaktioner opstår ofte først efter 8 - 24 timer).
-
Inden for de første 10-15 minutter til få timer efter biddet,
kan der opstå almene symptomer som angstfølelse, utilpashed, kvalme,
opkastninger, hovedpine, svimmelhed, svedfrembrud, åndenød, blødninger,
hjertesvigt og chok, muskeltrækninger, forvirring, kramper, lammelser,
bevidstløshed og død.
Senere indsættende symptomer (ofte 6-24 timer efter et
bid)
-
Lokale (omkring bidstedet): Tiltagende og massiv hævelse af
hele armen, også selvom bidsåret sidder helt ude på hånden. Der opstår ofte
blæredannelse og blødninger i hud, underhud og muskler, ligesom der kan opstå
blodpropper i de omgivende blodkar. Nekrose (vævsdød) af hud, bindevæv og
muskler er en nærliggende risiko.
-
Almene symptomer: Tiltagende omtågethed, opkastninger,
åndedrætsbesvær, feber, faldende blodtryk og chok. Der kan også opstå
blødninger fra slimhinderne (f.eks. gummerne), blodig opkastning og afføring,
blod i urinen. Eller føleforstyrrelser, lammelser (ofte først i ansigtet), -
senere kan der indtræde synke- og åndedrætslammelse.
|
Slangegift virker på forskellige måder
-
Hæmotoxiner, det vil sige gifte som sprænger (hæmolyserer) de
røde blodlegemer, eller påvirker blodets evne til at størkne (koagulere).
-
Neurotoxiner, det vil sige gifte som især lammer
nervetransmissionen til musklerne, og i værste fald lammer synke- og
åndedrætsmusklerne.
-
Cardiotoxiner, det vil sige gifte som har en direkte skadelig
virkning på hjertet og medfører kredsløbssvigt og chok.
Men da en række andre forhold, herunder også mulige allergiske
reaktioner, spiller ind ved forgiftningen, er forholdene ofte langt mere
komplicerede og uoverskuelige, og omfatter typisk ’blandings’-reaktioner og
-symptomer.
|
Førstehjælp ved slangebid
-
Undgå panik - kun få giftslanger er reelt farlige for
mennesker. Desuden vil der ofte ikke være indsprøjtet gift ved biddet. For
eksempel regner man kun med, at der bliver sprøjtet gift ind ved 20 til 30
procent af klapperslangebid og ved 50 procent af bid fra Koralslanger.
-
Undgå al unødvendig bevægelse for at hindre eventuel gift i at
sprede sig i kroppen.
-
Vask om muligt bidstedet hurtigt og forsigtigt med rent (eller
kogt) vand og sæbe.
-
Spyt fra asiatiske og afrikanske Spytkobraer skal straks vaskes
bort fra øjne og slimhinder, hvorfra det optages i organismen.
-
Der kan anlægge en fast forbinding (bred tourniquet) over og
eventuelt omkring bidstedet, hvilket kan nedsætte giftoptagelsen og
spredningen, men det er vigtigt, at der fortsat kan føles puls på den ’fjerne’
side af forbindingen. I USA fraråder man dog denne behandling ved bid fra pit
vipers (for eksempel klapperslanger), idet man betragter den lokale
vævsbeskadigelse som mere risikabel end en mulig spredning af giften.
-
Det er vigtigt (som altid) at holde luftvejene frie for slim,
opkast og blod.
-
Sørg for hurtigst mulig transport til læge eller sygehus. Den
syge skal køres eller bæres, og ved kvalme eller opkastninger, bør vedkommende
sidde op eller lægges i aflåst sideleje for at hindre eventuelt opkast i at
komme ned i luftveje og lunger. Mange slangegifte virker ret langsomt (4-20
timer efter biddet), men dette bør ikke udsætte transporten, da andre forhold
også kan spille ind (hos særligt allergiske personer eller børn virker giften
for eksempel hurtigere).
-
Det haster ofte med iltbehandling, anlæggelse af drop, samt
evt. antichokbehandling.
-
Antiserumbehandling kan være aktuel og livreddende, men bør
altid forestås af en læge.
|
Vaccinationer
Man kan ikke vaccinere mod slangegifte, men alle, - og især
rejsende, bør være tilstrækkeligt vaccineret mod stivkrampe og difteri indenfor
de seneste 10 år. Selvom kvælerslanger ikke er giftige, kan både deres, samt
såvel de giftige og ugiftige slangers bid fremkalde infektioner, herunder
stivkrampe.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 16.05.2000
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
