 | |
Af Helle Andersen, apoteksfarmaceut, opdateret af Farmaceut Dzenita Basic
|
Omtrent hver tredje dansker har en sart hudtype med øget
risiko for at blive skoldet i solen - og solskoldning øger risikoen for
hudkræft. Læs om, hvad du skal kræve af din solcreme, for at den kan beskytte
dig mod de solstråler, som giver liv til den vinterblege
hud.
Kræft i huden er blevet den hyppigste kræftform i Danmark på
grund af danskernes uhensigtsmæssige sol- og solarievaner. I dag lever mere end
100.000 danskere med kræft i huden, og tallet er i stadig stigning.
Det, vi alle har til fælles er, at vi bliver brune ved at
opholde os i solen, fordi vores hud danner stoffet melanin. Det er det
pigmentstof, der gør huden mørkere, og det kan betragtes som hudens egen
solbeskyttelse. Det er derfor, nogle får farve hurtigere end andre - vi danner
melanin med forskellig hastighed.
|
UV-stråler
Solens stråler indeholder to typer ultraviolette (UV) stråler,
UVA og UVB. UVA-strålerne trænger ind i huden og farver den brun, mens
UVB-stråler gør huden rød og giver solskoldning og soleksem. UVB-strålerne er
dem der især giver risiko for hudkræft, mens UVA-strålerne ælder huden. Det er
en god idé at følge UV-indexet, da det fortæller, hvornår du skal passe på i
solen. Den dagsaktuelle prognose for solens UV-stråling beregnes af DMI,
Danmarks Meteorologiske Institut. På DMI`s hjemmeside kan du også finde
regionale UV-varsler.
UV-index:
-
Mindre end 3: Beskyttelse ikke nødvendig
-
Mellem 3-6 og 6-8: Beskyttelse nødvendig
-
Mellem 8-10 eller derover: Mere eller ekstra beskyttelse
nødvendig
|
SPF (Solbeskytelsesfaktor)
Solbeskyttelsesfaktor (SPF-Sun Protector Factor) fortæller, hvor
god solcremen er til at blokere for solens UVB-stråler. Faktor 15 stopper 93,3
% af solens stråler og anbefales af blandt andet Kræftens Bekæmpelse som et
godt valg. Solcreme med faktor 25 giver ikke en dobbelt så stor beskyttelse,
men stopper dermed kun 96 % af solens stråler.
|
Filter i cremen
Solcremerne på markedet virker forskelligt, når de beskytter os
mod solens stråler. De har enten et kemisk eller et fysisk filter, men kan også
have en blanding af de to typer. Det kemiske solfilter er nogle
indholdsstoffer, der virker ved at trænge ind i huden og absorbere energien fra
solstrålerne, så de ikke når ned i de nedre hudlag og laver skade. Det fysiske
filter lægger sig derimod som en tynd hinde oven på huden og beskytter huden
ved at blokere eller reflektere solens stråler. Den eneste fysiske filter, som
er tilladt i Danmark er titandioxid (TiO2). For den optimale beskyttelse vil
det være en fordel at vælge en solcreme, der beskytter både mod solens UVB og
UVA stråler. Mange af de kemiske filtre er (potentielt) allergene,
hormonforstyrrende eller skadelige for vandmiljøet. Herunder et stof, som er
taget ud af solcremer i Danmark, men som forekommer i cremer i udlandet, nemlig
4-MBC (4-methylbenzylidenecamphor). Et andet stof, som kan forårsage allergi
hos børn, er octocrylene. Octocrylene er lovligt at anvende og står ikke på
nogle risiko- eller forbudslister fra EU eller danske myndigheder, men i
Astma-Allergiforbundet er octocrylene udfaset af deklarationsordningen.
|
Vandfaste eller vandafvisende?
Når man gerne vil bade for at blive svalet af og samtidig
beskytte sig mod solen, skal man sikre sig, at solcremen enten er vandafvisende
eller vandfast. En vandfast solcreme (very water resistant) tåler, at man bader
4 x 20 minutter, uden at den bliver vasket af. Hvis solcremen er vandafvisende
(water resistant), kan man bade 2 x 20 minutter, uden at den vaskes af. Det
forudsætter imidlertid, at man ikke skal tørre sig med et håndklæde, men blot
lufttørre. Hvis man opholder sig længere tid i vandet, eller hvis man sveder
meget, vil en del af solfiltret i solcremen kunne fjernes fra huden, og cremen
vil dermed være mindre effektiv. Derfor er det altid en god ide at smøre sig
ind efter en dukkert.
|
Smør tykt på
Man skal ikke spare på cremen, når det gælder solbeskyttelse. En
voksen skal bruge en håndfuld solcreme svarende til 30 - 40 gram, mens et barn
skal bruge cirka 20 gram for at dække hele kroppen. Det har vist sig, at vi
ofte kun bruger en tredjedel. Derfor er vi langt mindre beskyttede, end vi
tror. Det er dog vigtigt, at man ikke bruger solcreme som en undskyldning for
at være længe i solen. Vi skal smøre os ind ½ time før vi går ud i solen og med
så meget solcreme, at huden er helt fedtet efter indsmøringen.
|
Kan vi bruge solcremen fra sidste år?
Ifølge bekendtgørelse om kosmetiske produkter §21. stk. 1-3 skal
kosmetiske produkter som solcremer kun være mærket med holdbarhedsdato, hvis
holdbarheden er mindre end 30 måneder. Datoen for holdbarhed skal stå med måned
og år sammen med teksten: ”Anvendes bedst inden udgangen af..”. For produkter
med holdbarhed over 30 måneder skal holdbarhedsdatoen - antal måneder (M) efter
åbning - anføres i nærheden af det obligatoriske krukkesymbol. Dette gælder for
produkter, hvis forringelser kan medføre en sundhedsrisiko for brugeren. Kan vi
så bruge den solcreme, vi købte sidste år? Ikke med sikkerhed. Prøv at dufte
til den og se på den. Lugter den dårligt eller skiller den, så er den enten
fyldt med bakterier eller ødelagt på anden vis og bør derfor kasseres. Årsagen
til, at produktet ikke holder så længe som angivet kan være, at det har opholdt
sig mere i solen, end godt er. Solcremer og andre cremer opbevares bedst i
skygge. Hvis holdbarheden er betinget af, at kunden opbevarer produktet på en
særlig måde, eksempelvis under kølige forhold, skal det stå på
produktet.
Gode råd:
-
Ophold dig ikke i solen mellem kl. 12 -15
-
Brug tøj, der beskytter nakke og krop og dækker til knæ og
albuer. Brug hat, der dækker hoved og ører, samt skygger for ansigt og
nakke
-
Brug solbriller, der giver god beskyttelse mod
UV-stråling
-
Søg skygge, men vær opmærksom på, at man selv i skygge udsættes
for stråling fra himlen. UV-strålingen kan desuden reflekteres fra vand, sand,
beton og sne.
-
Brug solcreme af minimum faktor 15, der beskytter mod både UVA-
og UVB-stråling
-
Brug rigelige mængder solcreme – én krop - én håndfuld. På
særligt udsatte steder som skuldre, næse, læber og øreflipper er det en god ide
at bruge en solstift med et højere faktortal
-
Smør dig ind 20-30 minutter før du går ud
-
Beskyt dig ekstra mod solen, hvis du er i behandling med
medicin der kan give lys-overfølsomhed og hududslæt
-
Børn under 1 år bør ikke få sol direkte på huden, da de er
følsomme overfor solskoldning.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 20.09.2011
|
| |
|
Lægeerklæring - Sygemelding...
