 | |
Opdateret af Søren Thybo, overlæge
og speciallæge i infektionsmedicin
|
Hvad er Kolera?
Kolera er en smitsom mavetarmsygdom, som inden for få dage kan
give voldsomme
diarréer. Det farlige ved kolera er det meget store
væsketab, som kan opstå inden for kort tid. Specielt hos børn i
tredjeverdenslande er det farligt. Ubehandlet kan væsketabet være dødeligt
inden for et døgn efter sygdommens udbrud. På den anden side er behandlingen
enkel - nemlig væske. Hvis væske skal gives om infusion i en blodåre, kræver
det dog indlæggelse på sygehus. Ofte kan den syge dog klare sig med det væske,
hun/han kan få ved at drikke selv.
Kolera er ikke en egentlig tropisk sygdom. Forekomsten hænger
derimod meget sammen med hygiejne og drikkevandets kvalitet. Således var en
enkelt brønd i London i 1850-1860erne adskillige gange kilden til flere
koleraepidemier, men man troede ikke i første omgang på lægen John Snows
bevisførelse for det. Brønden blev først lukket i 1866 efter adskillige
epidemier. Først da begyndte man at forstå sammenhængen mellem forurenet
drikkevand og sygdom.
Man har tidligere haft en ret ineffektiv vaccine mod kolera. I
1998 blev en ny og noget mere effektiv vaccine registreret i Danmark. Forbedret
sanitet og hygiejne er dog stadig det vigtigste grundlag for at bekæmpe kolera
i de lande, hvor sygdommen forekommer hyppigt.
|
Hvad skyldes kolera?
Kolera skyldes en bestemt
bakterie, Vibrio cholera, som findes
i forskellige såkaldte biotyper.
Når en tilstrækkelig stor mængde bakterier via føden kommer ned
i tarmen, formerer de sig her og kan begynde at danne giftstoffer, toxiner, som
mange af de sygdomsskabende bakterier gør det. Det er toxinet, som skaber det
potentielt farlige sygdomsbillede.
Koleratoxinet har den ubehagelige egenskab, at det påvirker
tarmvæggens celler, så den syge ikke bare får almindelig diarré, som mange
kender det, men også begynder at udskille meget store mængder væske i tarmen.
Det er dette væsketab på mange liter i døgnet, som kan være livstruende. Ofte
forløber kolera dog bare som en lettere diarrésygdom.
|
Hvordan smitter kolera?
Bakterien udskilles med afføringen, og kommer dette på en eller
anden måde i kontakt med drikkevand, har bakterien mulighed for at smitte
mennesker. Bakterien kan også spredes til fødevarer, hvis folk ikke vasker
hænderne grundigt efter toiletbesøg.
Spredning af sygdommen kan ske via fisk og skaldyr fra forurenet
vand. Skaldyr filtrerer store mængder vand og opkoncentrerer bakterien, ligesom
det er tilfædet for
hepatitis A virus.
Der skal en vis mænge bakterier til før mennesker med en normal
mænge mavesyre bliver syge. Derfor skal bakterien have mulighed for at
opformere sig i vand eller føde, før den udgør en risiko.
|
Hvor findes kolera?
Kolera findes i skiftende udbrud (endemisk) i Asien og Afrika,
hvor der med mellemrum optræder epidemier. Desværre har kolerabakterien El Tor
også fundet vej til områder i Sydamerika i 1990erne, hvorfra den har spredt sig
hurtigt til det meste af Sydamerika. Det er især tæt befolkede, fattige områder
med dårlig sanitet og fødevarehygiejne, der rammes af epidemier.
I Danmark har der ikke været epidemier siden 1853, og med vores
nuværende gode hygiejne er det heller ikke sandsynligt, at det vil ske
igen.
Turister rammes meget sjældent af kolera. I Danmark ser man
omkring tre tilfælde af importeret kolera om året, som regel efter rejser til
Sydøstasien.
|
Hvordan føles sygdommen?
Inkubationstiden, fra smitte til sygdommen bryder ud, er som
regel mindre end to døgn, men kan godt strække sig op til fem døgn. Infektionen
viser sig ofte som let sygdom med almindelig diarré og kan også være helt uden
symptomer. Men personen kan alligevel smitte.
Den typiske kolera begynder over ret kort tid med
mavesmerter og
uden kvalme. Der kan også være let feber. Der kommer opkastninger og helt
vandig afføring.
Herefter fortsætter meget omfangsrige, vandtynde diarréer, der
ligner risvand - blegt og med flager. Vandtabet kan blive så kraftigt som en
liter i timen.
|
Faresignalerne
Hvis vandtabet ikke erstattes, og hvis det overstiger 5-10
liter, kan det hurtigt være dødeligt. Voldsom dehydrering kan give slap hud,
muskelkramper og hæs stemme. Derudover bliver
bevidstheden påvirket, og det kan vise sig som sløvhed og forvirring. Der kan
også komme forstyrrelser i saltbalancen, som hos børn kan føre til kramper
eller hjertestop.
|
Forløb
De lette tilfælde går over af sig selv. Den klassiske kolera har
en høj dødelighed uden behandling: I tredjeverdenslande er dødeligheden blandt
indlagte uden behandling ofte meget høj. Behandles sygdommen hurtigt og
rigtigt, er dødeligheden under én procent blandt indlagte på hospital, og den
syge kommer sig igen.
|
Hvad kan man selv gøre?
Vaccination
I modsætning til den gamle koleravaccine giver den nye vaccine
en relativt god beskyttelse på cirka 80 procent det første halvår efter
vaccinationen. Vaccinen 'drikkes' to gange med én-to ugers
mellemrum.
Vaccinen indeholder dræbte kolerabakterier og en inaktiveret
udgave af koleratoxinet.
Da risikoen for kolera blandt almindelige turister er minimal
anbefales vaccination ikke som rutine, men kun til for eksempel
nødhjælpsarbejdere, der skal opholde sig, hvor de sanitære systemer er brudt
sammen.
Forebyggelse af smitte
-
Drik kun kogt vand eller vand, der er desinficeret på en
eller behandlet på anden måde. Varm kaffe og te, vand med kulsyre og andre
drikke på flaske plejer at være sikre nok.
-
Upasteuriseret mælk skal koges, før det drikkes.
-
Undgå isklumper i drikkevarerne, med mindre man kan regne
med, at det er 'sikkert' vand. Også flødeis fra usikre steder kan være
forurenet.
-
Mad skal være ordenligt tilberedt og stadig tilstrækkeligt
varmt, når det serveres. Står det ved stuetemperatur i flere timer, kan også
andre bakterier som E. coli udvikle sig.
-
Undgå rå fisk og skaldyr.
-
Undgå rå frugt og grønt, med mindre man selv skræller
det.
-
Vær forsigtig med mad fra gadehandlere.
Disse forskrifter beskytter ikke kun mod kolera, men mod en
hel række af de bakterier, som kan give ubehagelige diarréer. Nogle bakterier
danner dog toxiner, som ikke nedbrydes ved kogning. Derfor er er korrekt
opbevaring af mad også vigtig.
|
Hvis man tror, at man har fået kolera
Hvis man mener, at man har fået kolera, bør man straks søge
læge. Man skal dog ikke fortvivle, hvis der er langt til sygehus eller
læge.
Det vigtigste man selv kan gøre ved enhver kraftig diarré er at
indtage store mængder væske med lidt salt i, også selvom man kaster op ind i
mellem. Der findes pulvere med salt, bicarbonat og sukker i et godt
blandingsforhold, som kan opløses i vand og indtages - for eksempel
Revolyt. Man kan også selv fremstille denne væske af
nedenstående ingredienser:
-
1 liter kogt vand
-
2 spiseskefulde almindeligt sukker
-
1/2 teskefuld salt
-
Saften af en presset citron eller appelsin.
-
Væsken skal være nogenlunde lige så salt som ens egne
tårer.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Masser af sygdomme giver diarré, men er diarréen voldsom med de
vandtynde afføringer i store mængder, skal man behandles med væske i drop med
det samme. For at stille en diagnose kolera, må
afføringen dyrkes på et
laboratorium.
|
Hvordan behandles kolera?
Svær kolera behandles på sygehus:
Erstatning af væsketab
Det første og vigtigste er at erstatte tabet af væske. I
væsken er der forskellige sammensætninger af salte. Skal det gå hurtigt, kan
væske gives direkte ind i blodbanen som drop. Selv ved epidemier vil 90 procent
af de syge kunne klare sig ved selv at drikke.
Medicinsk behandling
Man kan afkorte sygdommen noget og standse udskillelsen af
bakterier hurtigere ved at behandle med
antibiotika.
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilder
WHO hjemmeside om Kolera:
www.who.org/inf-fs/en/fact107.html
Medicinsk kompendie, 15. udgave
Medical Microbiology, 3th edition
|
Original tekst af Søren Thybo, speciallæge, og Christel Nellemann, stud.
med.
|
Sidst opdateret: 13.01.2009
|
| |
|
tisser meget 
