 | |
Opdateret af Søren Thybo, overlæge
og speciallæge i infektionsmedicin
|
Hvad er afrikansk sovesyge?
Sovesyge kaldes også trypanosomiasis eller sleeping sickness.
Afrikansk sovesyge er en infektion med en lille parasit, som er årsag til en
alvorlig infektion i hjernen, og den kan ligeledes spredes til hjernehinderne.
Sygdommen udvikles som regel langsomt. Sættes en behandling ikke i gang i tide,
er sygdommen som regel dødelig.
Det er tsetsefluen, som kan overføre disse farlige parasitter.
Heldigvis er de færreste tsetsefluer smittet med parasitten, og fluens bid
giver i så fald kun almindeligt ubehag. Fluen - og parasitten - findes i Afrika
i et bredt bælte omkring ækvator. Få tilfælde er blevet indført i Danmark, og
det er en sygdom, som turister kun meget sjældent vil få. Desværre er sovesyge
et tiltagende problem for de lokale i visse dele af Afrika ( for eksempel i Den
demokratiske Republik Congo), hvor sygdommen tidligere var godt
kontrolleret.
|
Hvad skyldes afrikansk sovesyge?
Afrikansk sovesyge skyldes en såkaldt flagellat,
Trypanosoma brucei. Det er en parasit, der lever i værtens
blod, og som findes i to underarter, der giver to forskellige sygdomsbilleder.
Flagellaten formerer sig i blodbanen og symptomerne opstår efterhånden som
mængden af parasitter og deres skadelige virkninger vokser. De kan blandt andet
vandre over i centralnervesystemet, og giver da de karakteristiske
symptomer.
Trypanosoma brucei gambiense er årsag til
en infektion, som kan vare i adskillige år for til sidst at forårsage coma,
hvor den syge ikke kan vækkes - heraf navnet 'sovesyge'. Er
centralnervesystemet tilstrækkeligt påvirket, kan den syge ikke længere
helbredes, og dør til sidst, eventuelt af andre infektioner, der kan komme oven
i den primære sygdom.
Den anden form for sovesyge, Trypanosoma brucei
rhodesiense, giver en voldsom, akut febersygdom, som ret hurtigt kan
være dødelig.
|
Hvordan smitter afrikansk sovesyge?
Tsetsefluen er mellemvært for parasitten, som overføres ved bid.
Tsetsefluens bid er altid så smertefuldt, så man sikkert vil bemærke det, hvis
man bliver bidt. Det er dog kun få af fluerne, som bærer smitten. Hvis området
omkring bidstedet bliver stort ømt, rødt og hævet område, kan det øge mistanken
om infektion med sovesyge. Når fluen bider, kan parasitten via biddet trænge
ind i blodbanen, hvorfra den også kan trænge over i lymfen og
centralnervesystemet. Flagellaten formerer sig i blodet, og når en ny flue,
bider det inficerede menneske, kan denne flue således selv blive smittet og i
løbet af fire til seks uger smitte nye mennesker.
|
Hvor findes afrikansk sovesyge?
Parasitten Trypanosoma findes i to underarter i Afrika. WHO
regner med, at der findes 300.000-500.000 ramte mennesker, og 60 millioner
mennesker i de fattigste underudviklede lande i verden er truet af sygdommen.
T. brucei gambiense er udbredt i den vestlige og centrale
del af Afrika. Fluen foretrækker skyggefulde flodbredder. Tilsyneladende kan
Gambiense-parasitten kun smitte mennesker, så der er en chance for at kunne få
sygdommen under kontrol. T. brucei rhodesiense findes i
det østlige og sydlige Afrika, og især i områder med megen kvæg og antiloper.
Rhodesiense-arter kan desværre også smitte en række pattedyr (for eksempel
”Bush-buck”), så der findes et såkaldt reservoir i vildtbestanden, som derfor
er svært at udrydde.
Epidemiske områder, hvor sygdommen er i tiltagen, er Angola, den
Demokratiske Republik Congo, Uganda og Sudan. Sygdommen giver alvorlige sociale
og økonomiske virkninger ved at påvirke arbejdsstyrken og ressourcer. Det er en
stor forhindring for udvikling i disse områder. Man har i høj grad forsøgt at
bekæmpe parasitten siden 1930erne, og antallet af syge faldt. Men i de sidste
30 år har fattigdomsudviklingen og de færre overvågningsprogrammer haft
konsekvenser, og egentlige epidemier er set både i kendte sygdomsområder og
også i områder, hvor man havde regnet fluen og parasitten for
udryddet.
|
Hvordan føles sygdommen?
For Trypanosoma brucei gambiense varierer
inkubationsperioden (perioden fra smitte til udbrud) fra et par dage til nogle
uger. Der kan komme en lokal infektion med en stor 2-10 centimeter rødt område
eller sår på det sted, hvor fluen oprindeligt bed. Samtidig udvikles der
hævede, ømme lymfeknuder og generel sygdom med
feber,
muskelsmerter og ledsmerter. Der kan
også udvikles et generelt udslæt.
Infektion i hjernen forårsager
forvirring, omvendt
døgnrytme,
demens og
kramper. Patienten bliver tiltagende mentalt svækket.
Den syge bliver mere og mere sløv og svær at vække og dør til sidst i coma.
Hjerneinvolveringen med ”gambiense” formen kan tage op til
et par år.
Trypanosoma brucei rhodesiense typen giver
voldsommere og mere akutte sygdoms-symptomer (virulent) og udvikler sig
hurtigere. Feber er hovedsymptomet, men alle stadier kan udvikles hurtigere, og
sygdommen ender som regel hurtigt fatalt, hvis den ikke behandles.
|
Hvad kan man selv gøre?
Der findes ikke nogen vaccine eller nogen anbefalelsesværdig
medinsk forebyggelse på grund af midlernes relative giftighed. Man må forebygge
bid og bekæmpe tsetsefluens levesteder i de berørte områder.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
For at stille diagnosen, skal parasitten påvises i en
blodprøve, væske fra lymfeknuder
eller
rygmarvsvæske.
|
Hvordan behandler man afrikansk sovesyge?
Man er nødt til at bruge forholdsvis skrappe midler. I det
akutte sygdomsstadie anvendes stoffer som Pentamidin og suramin, begge dele som
indsprøjtning. Findes parasitten også i centralnervesystemet, bruges midlet
Melarsoprol. Dette stof kan have meget farlige bivirkninger i form af skade på
hjernen med høj risiko for at dø på grund af bivirkningerne fra medicinen. Hvis
en patient med sovesyge ikke bliver behandlet, vil denne alligevel altid dø af
sygdommen.
|
Læs mere om REJSESYGDOMME
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilder
Medicinsk kompendie, 15. udgave
WHO hjemmeside
who.int/emc/diseases/tryp/trypanogeo.html
Medical Mikrobiology, 3th edition.
|
Original tekst af Søren Thybo, speciallæge, og Christel Nellemann, stud.med.
|
Sidst opdateret: 13.01.2009
|
| |
|
Følelsesløs i højre ben
