 | |
Af Søren Thybo, speciallæge, og Christel Nellemann, stud.med.
|
Hvad er afrikansk sovesyge?
Sovesyge kaldes også trypanosomiasis eller sleeping sickness.
Afrikansk sovesyge er en infektion med en lille parasit, som er årsag til en
alvorlig infektion i hjernen, der ligeledes kan spredes til hjernehinderne.
Sygdommen udvikles som regel langsomt. Sættes en behandling ikke i gang i tide,
er sygdommen som regel dødelig.
Det er tsetsefluen, som kan overføre disse farlige parasitter.
Heldigvis er de færreste tsetsefluer smittet med parasitten, og fluens bid
giver i så fald kun almindeligt ubehag. Fluen - og parasitten - findes i Afrika
i et bredt bælte omkring ækvator. Få tilfælde er blevet indført i Danmark, og
det er en sygdom, som turister kun meget sjældent vil få. Desværre er sovesyge
et tiltagende problem for de lokale i visse dele af Afrika, hvor sygdommen
tidligere var godt kontrolleret.
|
Hvad skyldes afrikansk sovesyge?
Afrikansk sovesyge skyldes en såkaldt flagellat, Trypanosoma
brucei. Det er en parasit, der lever i værtens blod, og som findes i to
underarter, der giver to forskellige sygdomsbilleder. Flagellaten formerer sig
i blodbanen og symptomerne opstår efterhånden som mængden af parasitter og
deres skadelige virkninger vokser. De kan blandt andet vandre over i
centralnervesystemet, og giver da de karakteristiske symptomer.
Trypanosoma brucei gambiense er årsag til en infektion, som kan
vare i adskillige år for til sidst at forårsage coma, hvor den syge ikke kan
vækkes - heraf navnet 'sovesyge'. Er centralnervesystemet tilstrækkeligt
påvirket, kan den syge ikke længere helbredes, og dør til sidst, eventuelt af
andre infektioner, der kan komme oven i den primære sygdom.
Den anden form for sovesyge, Trypanosoma brucei rhodesiense,
giver en voldsom, akut febersygdom, som ret hurtigt kan være
dødelig.
|
Hvordan smitter afrikansk sovesyge?
Tsetsefluen er mellemvært for parasitten, som overføres ved bid.
Tsetsefluens bid er altid så smertefuldt, så man sikkert vil bemærke det, hvis
man bliver bidt. Det er dog kun få af fluerne, som bærer smitten. Hvis området
omkring bidstedet bliver stort ømt, rødt og hævet område, kan det øge mistanken
om infektion med sovesyge. Når fluen bider, kan parasitten via biddet trænge
ind i blodbanen, hvorfra den også kan trænge over i lymfen og
centralnervesystemet. Flagellaten formerer sig i blodet, og når en ny flue,
bider det inficerede menneske, kan denne flue således selv blive smittet og i
løbet af fire til seks uger smitte nye mennesker.
|
Hvor findes afrikansk sovesyge?
Parasitten Trypanosoma findes i to underarter i Afrika. WHO
regner med, at der findes 300.000-500.000 ramte mennesker, og 60 millioner
mennesker i de fattigste underudviklede lande i verden er truet af sygdommen.
T. brucei gambiense er udbredt i den vestlige og centrale del af Afrika. Fluen
foretrækker skyggefulde flodbredder. Tilsyneladende kan Gambiense-parasitten
kun smitte mennesker, så der er en chance for at kunne få sygdommen under
kontrol. T. brucei rhodesiense findes i det østlige og sydlige Afrika, og især
i områder med megen kvæg og antiloper. Rhodesiense-arter kan desværre også
smitte en række pattedyr, så der findes et såkaldt reservoir i vildtbestanden,
som derfor er svært at udrydde.
Epidemiske områder, hvor sygdommen er i tiltagen, er Angola, den
Demokratiske Republik Congo, Uganda og Sudan. Sygdommen giver alvorlige sociale
og økonomiske virkninger ved at påvirke arbejdsstyrken og ressourcer. Det er en
stor forhindring for udvikling i disse områder. Man har i høj grad forsøgt at
bekæmpe parasitten siden 1930erne, og antallet af syge faldt. Men i de sidste
30 år har fattigdomsudviklingen og de færre overvågningsprogrammer haft
konsekvenser, og egentlige epidemier er set både i kendte sygdomsområder og
også i områder, hvor man havde regnet fluen og parasitten for
udryddet.
|
Hvordan føles sygdommen?
For Trypanosoma brucei gambiense varierer inkubationsperioden
(perioden fra smitte til udbrud) fra et par dage til nogle uger. Der kan komme
en lokal infektion med en stor 2-10 centimeter rødt område eller sår på det
sted, hvor fluen oprindeligt bed. Samtidig udvikles der hævede, ømme
lymfeknuder og generel sygdom med
feber,
muskelsmerter og ledsmerter. Der kan
også udvikles et generelt udslæt.
Op til to år efter smitten begynder symptomer på
infektion i hjernen. Der ses
forvirring, omvendt
døgnrytme,
demens og
kramper. Patienten bliver tiltagende mentalt svækket.
Den syge bliver mere og mere sløv og svær at vække og dør til sidst i
coma.
Trypanosoma brucei rhodesiense typen er kraftigere
sygdomsskabende (virulent) og udviklere sig hurtigere. Feber er hovedsymptomet
men alle stadier kan udvikles hurtigere, og sygdommen ender som regel hurtigt
fatalt , hvis den ikke behandles.
|
Hvad kan man selv gøre?
Der findes ikke nogen vaccine eller nogen anbefalelsesværdig
medinsk forebyggelse på grund af midlernes relative giftighed. Man må forebygge
bid og bekæmpe tsetsefluens levesteder i de berørte områder.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
For at stille diagnosen, skal parasitten påvises i en
blodprøve, væske fra lymfeknuder
eller
rygmarvsvæske.
|
Hvordan behandler man afrikansk sovesyge?
Man er nødt til at bruge forholdsvis skrappe midler. I det
akutte sygdomsstadie anvendes stoffer som Pentamidin og suramin, begge dele som
indsprøjtning. Findes parasitten også i centralnervesystemet, bruges midlet
Melarsoprol. Dette stof kan have meget farlige bivirkninger i form af skade på
hjernen, men ubehandlet vil en patient med sovesyge altid dø.
|
|
|
|
|
Kilder
Medicinsk kompendie, 15. udgave
WHO hjemmeside
who.int/emc/diseases/tryp/trypanogeo.html
Medical Mikrobiology, 3th edition.
|
|
Sidst opdateret: 13.12.2001
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
