 | |
| Tyfus og paratyfus (Thyphoid fever) |
|
|
Af Søren Thybo, speciallæge, og Christel Nellemann, stud. med.
|
Hvad er tyfus?
Tyfus er en smitsom febersygdom, hvor der som regel kommer meget kraftige symptomer fra
mavetarmkanalen i sygdommens anden til tredie uge. Den klassiske tyfus er en alvorlig
sygdom. Den kan være livstruende, men
antibiotika
er en effektiv behandling. Sygdommen varer ubehandlet adskillige uger, og det tager noget
tid at komme sig igen.
Sygdommen smitter fra menneske til menneske via føde eller
drikkevand, så det er hygiejne og sanitære forhold, der især bestemmer
udbredelsen. Det er først og fremmest derfor, at den ikke ses så ofte i Europa
mere.
Almindelige turister bliver sjældent udsat for sygdommen. De
fleste af de omtrent 25 tilfælde der ses om året i Danmark er folk, der i
længere tid har opholdt sig på steder med dårlige hygiejniske
forhold.
|
Hvad skyldes tyfus?
Sygdommen skyldes en infektion med
bakterien
Salmonella typhi, som kun findes hos mennesker, hvor den kan medføre alvorlig sygdom.
I nogle tilfælde kan personen blive kronisk bærer af sygdommen og udskiller konstant bakterier i sin afføring.
Når bakterien passerer ned til tarmen, trænger den ind igennem tarmslimhinden
til det underliggende væv. Hvis immunforsvaret ikke formår at standse
infektionen her, vil bakterien formere sig og siden sprede sig til blodbanen,
hvorefter man ser det første sygdomstegn i form af feber. Herfra trænger
bakterien ind i knoglemarv, lever og galdeveje. Fra galdevejene udskilles bakterier til
tarmindholdet og dermed afføringen.
I sygdommens anden fase trænger bakterien ind i tyndtarmens
immunvæv, og sypmptomerne fra tyndtarmen begynder med diarre og i værste fald livstruende bughindebetændelse. Sidstnævnte kan opstå, hvis behandlingen er utilstrækkelig, og der går hul på tarmen.
Salmonella paratyphi er årsag til sygdommen paratyfus, en
lignende og som regel mildere sygdom. Salmonella enteriditis og
Salmonella
typhimurium er andre salmonellabakterierer andre salmonellabakterier, som vi desværre kender ganske godt
herhjemme, og som giver madforgiftninger og diarré.
|
Hvordan smitter tyfus?
Salmonella typhi kan kun angribe mennesker, så smitten kommer
altid fra et andet menneske, enten en syg person eller en rask bærer af
bakterien.
Bakterien overføres med vand og fødevarer.
Da man skal udsættes for en vis mængde bakterier, før de kan
give sygdom, så har opbevaring af fødevarerne også stor betydning. De skal
opbevares nedkølet og tilberedes rigtigt, som den almindelige hygiejne
beskriver det, så eventuelle bakterier slet ikke får mulighed for at opformere
sig.
|
Hvor findes tyfus?
Tyfus er ikke en tropesygdom, men hænger sammen med hygiejne og
sanitære forhold og ikke klimaet i sig selv. Engang var sygdommen hyppig i Europa.
Tyfus optræder i store dele af Asien, Afrika, Mellem- og
Sydamerika, hvor den ind imellem er årsag til epidemier. WHO regner med cirka
16 millioner tilfælde om året med 600.000 dødsfald.
Danmark registreres som nævnt cirka 25 tilfælde om året, hvoraf kun ganske
få er smittet i Danmark. Omtrent halvdelen er blevet smittet i Pakistan, mens
de fleste øvrige tilfælde er blevet smittet i andre asiatiske
lande.
|
Hvordan føles sygdommen?
Inkubationstiden, det vil sige tiden fra smitte til første sygdomstegn, er 10-20 dage blandt andet afhængigt af, hvor
stor dosis
bakterier
man har indtaget.
Den klassiske tyfus
Det klassiske tyfus forløb falder i to faser.
2. fase
I anden og tredie sygdomsuge viser symptomer fra tarminfektionen
sig, feberen holder sig høj og pulsen bliver svag og hurtig. I tredie uge afløses
forstoppelsen af kraftige ærtesuppeagtige diaréer. Der kan også være blodig afføring. Ubehandlet
falder feberen først i fjerde-femte uge, og almentilstanden bliver langsomt
bedre.
|
Komplikationer.
Ubehandlet kan der gå hul på tarmen og der kan være kraftige blødninger fra tarmslimhinden. Blandt patienter med tyfus, som ikke får behandling, dør cirka 20 procent.
|
Udsigt for fremtiden
I Danmark er der gode helbredelsesmuligheder, og man udskrives
fra hospitalet, når almentilstanden er god og stabil. Man bør dog (som altid)
opretholde en god almindelig hygiejne i hjemmet, da bakterieudskillelsen kan
vare i nogle uger endnu.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Sygdomsbilledet sammen med rejseoplysninger kan ved middelsvære
til svære tilfælde være et godt fingerpeg til lægen. For at stille den endelige
diagnose, skal bakterien påvises i prøver fra
afføring,
blod
eller
væv.
Malaria skal også overvejes som en anden mulighed til sygdommens
symptomer, når rejsen har været til et område med malaria.
|
Hvordan behandler man tyfus?
Behandlingen kræver indlæggelse på et sygehus.
Tab af væske og salte bliver behandlet med væsketerapi efter
forholdene.
Bakterien bekæmpes med
antibiotikaoftest ciprofloxacin elller lignende. Det kan være nødvendigt at give behandlingen intravenøst med et drop.
For at forebygge smittespredning, indlægges den syge på enestue, så andre patienter ikke smittes. Herefter er rigtig håndhygiejne den vigtigste måde at forebygge
yderligere spredning på.
Familiemedlemmer til patienten bliver undersøgt med
dyrkninger
af afføringsprøver for at finde eventuelle raske smittebærere. Hvis det viser sig at andre medlemmer af familien er smittebærere behandles de med antibiotika, hvorefter de normalt kan gøres smittefri.
|
Hvad kan man selv gøre?
-
Vaccination:
Der findes flere vaccineformer, som beskytter mod Salmonella Typhi.
-
Injektion: Der gives ét stik, som giver beskyttelse i tre
år.
-
Kapsler: Tre kapsler synkes hele hver anden dag. Denne
vaccination beskytter i et år, men udsættes man jævnligt for bakterien, vil
beskyttelsen vare længere.
-
Man anbefaler en af de vaccinationer ved rejser af mere end
fire ugers varighed til områder, hvor der findes tyfus.
-
At forebygge smitte: Man bør undgå mad tilberedt under primitive forhold (for eksempel gadekøkkener) og sørge for kun at drikke sikkert vand.
|
|
|
|
|
Kilder
Medicinsk kompendium, 15.udgave
Who website:http://www.who.int/vaccines-diseases/diseases/typhoid_fever.shtml
Medical Microbiology, 3.rd edition
|
|
Sidst opdateret: 13.12.2001
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
