 | |
| Skilsmisse - sådan fortæller I det til børnene |
|
|
Opdateret af Grethe Kragh-Müller, Cand.
psych., autoriseret klinisk psykolog, børnespecialist og supervisor.
|
Hvordan oplever børnene skilsmissen?
Når en skilsmisse bliver besluttet, er der oftest tungtvejende
grunde dertil. En skilsmisse er en beslutning, der som regel har store
menneskelige og økonomiske konsekvenser for familien.
For nogle børn vil en skilsmisse være svær, og barnet oplever
måske sorg og adskillelse. For andre børn kan det være en lettelse at blive fri
for måske mange skænderier, også selv om det kan være svært, at familien er
gået i opløsning.
I dag er der mange familier, der oplever skilsmisse. Det kan
være med til at gøre det mindre traumatisk for børnene, at de kender andre
børn, der har oplevet en skilsmisse, og at de kan tale om det med disse andre
børn.
|
Hvad kan man gøre for at hjælpe sit barn i en
skilsmissesituation?
Nogle gange kan man som forældre have det så svært med
skilsmissen selv, at det kan være svært at have overskud til også at tale med
barnet om det. Man kan komme til at glemme at informere børnene undervejs.
Det kan være svært for et barn pludselig at få at vide: Nu skal
far og mor skilles. Afhængig af barnets alder og udviklingsniveau kan det være
bedre for barnet, hvis det har vidst, at I faktisk diskuterer den mulighed. Man
kan for eksempel sige til barnet: "Din mor/far og jeg har vanskeligheder med
vores ægteskab. Vi ved ikke hvordan det ender, om vi kan finde en anden
løsning. Vi arbejder hårdt med problemet og får hjælp til at tale sammen". For
mindre børn kan det dog være bedre ikke at sætte det ind i en sådan situation,
da det kan gøre dem utrygge.
Børn skal selvfølgelig ikke inddrages i en sådan diskussion, da
det er et alt for stort ansvar at lægge på et barn. Men lidt større børn kan
have glæde af at vide, hvad der foregår, og at problemet er et problem mellem
de to voksne. Ved at informere barnet på et tidligere tidspunkt end ved selve
skilsmissen beholder barnet tilliden til jer, og I er troværdige overfor
barnet. I signalerer også åbenhed, og at det er tilladt at tale om
tingene.
Det gælder først og fremmest om at være ærlig, når barnet
spørger, også når det drejer sig om skilsmissen og dens konsekvenser. Igen er
det væsentligt at vurdere ud fra barnets alder og udviklingsniveau, hvor meget
barnet skal have at vide, og hvornår i processen det skal ske.
Det er vigtigt, at du er opmærksom på og følsom overfor de
signaler, som barnet sender, så I kan få talt om dem. En vis selvdisciplin fra
jeres side er også påkrævet. Skilsmissen er naturligvis en voldsom krise, men
sommetider må man sætte sig selv i anden række, og lade barnet få afløb for
frustrationer og følelser.
|
Hvad medfører skilsmissen for barnet?
Børn vil som oftest være kede af, hvis far og mor skal skilles.
Mange børn ønsker, at far og mor finder sammen igen. Børn er meget loyale
overfor deres forældre.
For at fuldføre deres bestræbelser på at genforene forældrene,
kan der ske det, at de fornægter og forskyder de ofte deres egne følelser.
Mange børn får skyldfølelse, når deres forældre bliver skilt. De tror, at hvis
de blot selv havde opført sig bedre eller fået bedre karakterer i skolen, var
det ikke sket. Det er derfor vigtigt at understrege overfor alle børn, at
skilsmissen ikke er deres skyld. Børnene skal have at vide, at skilsmissen
udelukkende er et anliggende mellem de to voksne, der ikke kan finde ud af at
få tingene til at fungere sammen.
I en skilsmisse kommer børn ofte ud for en voldsom
loyalitetskonflikt. Når de er hos den ene forælder, har de skyldfølelse over
ikke at være hos den anden og omvendt. Det er vigtigt som forældre at
understrege overfor barnet, at det er helt i orden, at barnet også er hos den
anden forælder, at man ved barnet også har behov for at være der, og at man
accepterer det.
|
Hvilke reaktioner kan du forvente fra dit barn?
Der vil som regel komme reaktioner fra børn ved en skilsmisse.
Spørgsmålet er blot hvilke, og hvor voldsomme de bliver.
Det er en god ide at være opmærksom på hvis børn ikke viser
nogle følelser eller reaktioner. I disse tilfælde kan barnet have brug for
hjælp til at udtrykke det, der rører sig inden i det, for at få bearbejdet det,
der måske er svært for barnet.
Små børn kan reagere med ændret adfærd, f.eks. regressiv adfærd.
Det vil sige, at det kan gå tilbage til tidligere måder at reagere på. Det
begynder måske at tisse i bukserne igen, ønske sin sut eller lignende. Barnet
kan også reagere med at blive forvirret, irritabelt eller angst.
Det seks til niårige barn kan også reagere. Børn i denne alder
forstår måske ikke helt, hvad der foregår og det er stadig meget afhængigt at
forældrene. Også i denne kan børn have svært ved at tale om, hvad der rører sig
i dem. De kan i stedet reagere med vrede, koncentrationsbesvær og
indlæringsproblemer.
Børn i alderen 9 til 12-13 år er begyndt at have betydningsfulde
forhold til andre end forældrene. Det kan ofte være en lettelse for dem ved en
skilsmisse, hvis de kan tale med en person uden for familien om deres problemer
og følelser. Hvis dit barn har det dårligt og tingene ikke løser sig ved at I
taler tingene igennem og er åbne omkring det der foregår, kan du overveje at få
vejledning i, hvordan du skal tale med barnet.
I kan også overveje at gå i familieterapi sammen eller få
individuel terapi for barnet. Gode venner som I har tillid til kan hjælpe.
Grupper med andre i samme situation, kan også være en stor hjælp.
Læs også om
teenagere.
|
Hvad er vigtigt?
Tal med barnet. Vis åbenhed overfor dets følelser lige meget om
det er vrede, frygt eller bekymring. Alle har ret til sine egne følelser - også
barnet, også selvom det gør ondt på dig at høre, hvad din beslutning betyder
for barnet og måske forvolder af smerte.
Selvom I har talt meget sammen i begyndelsen af processen, er
der behov for, at I fortsætter med at snakke om det en gang imellem. Vælg et
tidspunkt, hvor du selv er i balance. Find ud af om der nu er nye spørgsmål.
Den åbne dialog er vigtig for barnet. Hvis du ikke selv kan, så få hjælp af en
der kan, eventuelt en professionel.
Barnet kan også udtrykke sig gennem andet end ord. Leg er for
eksempel meget vigtig. Børn vil ofte kunne bearbejde svære følelser i legen.
Barnet kan have brug for at afreagere fysisk gennem voldsomme lege eller
fysiske aktiviteter.
At tegne kan være meget lettende for barnet. Børn tegner ofte
det der virkelig optager deres tanker. En snak om tegningerne kan give et godt
indblik i det der rører sig i barnet. Hvis man taler med barnet om tegningerne,
er det vigtigt at være lyttende og ikke vurderende.
Hvis man ikke selv er afklaret i forhold til skilsmissen, kan
det være en ide, at finde en psykolog, der kan tale med barnet, hvis der er
behov for det.
Det er vigtigt at lade være med at bagtale den anden forælder.
Det kan være fristende, men det er en rigtig dårlig ide. Barnet holder af begge
sine forældre, og det er meget svært at stå imellem forældre, der kritiserer
hinanden. Desuden er det vigtigt for barnet at føle, at det kan tale om sit liv
hos mor med far og omvendt.
Hvis din eks-partner virkelig er et dårligt menneske, skal
barnet nok selv finde ud af sandheden med tiden.
Børn skal ikke være budbringere mellem skilte forældre. Hvis der
er en besked din eks-partner skal have, skal du selv give den direkte. Hvis I
har svært ved at tale sammen, så gør det skriftligt. Det er uansvarligt at
bruge barnet som budbringer.
|
Hvad er afgørende for, hvordan barnet reagerer på en
skilsmisse?
Foruden det som allerede er nævnt, er der også andre forhold,
som spiller ind, og som man derfor skal tage i betragtning. De er:
-
Barnets alder, når skilsmissen finder sted.
-
Barnets følelsesmæssige modenhed.
-
Forholdet til forældrene.
-
Omstændighederne omkring skilsmissen.
-
Andres reaktioner på skilsmissen.
-
Barnets tidligere erfaringer med kriser.
-
Om der er adgang til kompetente erstatnings-personer.
|
Hvad sker der hvis der er en ny familie?
Hvis barnet straks skal forholde sig til en sted-mor/far og nye
'søskende', kan det være svært for barnet. Forvent vanskeligheder. Børn kan
reagere med modstand. Der kan opstå konflikter om en plads i den nye familie.
Både i forhold til de andre børn og i forhold til sted-forælderen. Det kræver
tålmodighed at få dette til at fungere, men det hjælper ofte med en stor
portion humor. Det kræver tid og atter tid, så vær forberedt på at denne proces
kan tage lang tid.
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Christel Bech, , sygeplejerske
|
Sidst opdateret: 13.10.2008
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 