Annonce
Motion og forhøjet blodtryk
Opdateret af Tim Herbst, cand.scient. i humanfysiologi

Hvad er forhøjet blodtryk?

© NetDoktor
Forhøjet blodtryk (hypertension) opstår, når blodet pumpes rundt i kroppens blodkar med et større tryk end normalt. Blodtryk angives altid med to tal, henholdsvis et systolisk og et diastolisk tryk. Det systoliske tryk måles i blodkarrene, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen, mens det diastoliske tryk måles i blodkarrene, når hjertet er i afslapningsfasen og fyldes med blod. Et forhøjet blodtryk defineres som et tryk på 140/90 mmHg eller derover.

I Danmark er forhøjet blodtryk en hyppig lidelse med stor betydning for folkesundheden. 20-25 % af danskere over 20 år har forhøjet blodtryk, og mere end 250.000 danskere har forhøjet blodtryk uden at vide det. Forhøjet blodtryk medfører markant forøget risiko for at udvikle hjerte- og karsygdomme som fx pulsåreforsnævring- og forkalkning, blodpropper samt hjertesvigt. Har man et blodtryk på over 160/95 mmHg, er risikoen for at få hjerte- og karsygdomme forøget med næste 300 % sammenholdt med risikoen hos personer, der ikke lider af forhøjet blodtryk. Årsagerne til forhøjet blodtryk kan skyldes flere omstændigheder og er til en vis grad arvelige. En typisk forklaring på den store forekomst af forhøjet blodtryk hos danskerne i 2010, skal dog relateres til livsstilen. For lidt motion, for fed mad og en stresset hverdag er nogle af de faktorer, der kan bevirke en stigning i blodtrykket.

Motion som behandling af forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk kan behandles med medicin, men adskillige videnskabelige studier har gennem de sidste år påvist, at motion ligeledes er effektivt til at reducere blodtrykket. Reduktion af blodtrykket som følge af motion er både observeret hos personer med for højt blodtryk og hos personer med normalt blodtryk. Personer med forhøjet blodtryk opnår en markant sænkning af blodtrykket efter en træningsperiode, hvorfor motion altså kan anvendes som en del af behandlingen mod lidelsen. Personer med blodtryk indenfor normalområdet kan ligeledes opnå en reduktion i blodtrykket, hvis regelmæssig motion påbegyndes. Dette indikerer, at motion også fungerer som forebyggelse mod forhøjet blodtryk. Motionsstudierne, der har vist positiv effekt på blodtrykket, er udført med deltagelse af både kvinder og mænd i en bred aldersgruppe (25-55 år), der dyrkede motion 2-3 gange om ugen af 1 times varighed.

Hvilken type motion skal man vælge?

Hvis hensigten med motion er at sænke blodtrykket, er det ikke ligegyldigt hvilken type af motion, der vælges. Det er primært kredsløbstræning, der har en dokumenteret blodtrykssænkende effekt. Samtidig er det vigtigt at få motioneret flere gange om ugen for at opnå en positiv effekt på blodtrykket og de øvrige fysiologiske parametre som vægt, kolesteroltal, muskelmasse og fedtprocent, der ligeledes påvirkes af motion. Målet er mindst 30 minutter dagligt fysisk aktivitetmed moderat intensitet. Motion, der er gavnlig for kredsløbet og dermed blodtrykket, kan for eksempel være løb, cykling, svømning og forskellige former for boldspil. Det er endnu uvist, om styrketræning alene reducerer blodtrykket hos personer med forhøjet blodtryk og anvendes derfor ikke som behandling. Der går typisk mellem 4-16 uger før effekten af fysisk aktivitet kan ses på blodtrykket. Det er vigtigt at nævne, at kredsløbstræning, selv med lave intensiteter, er gavnlig til at sænke blodtrykket. Mange ældre mennesker lider af forhøjet blodtryk, og de kan derfor vælge en aktivitet, hvor intensiteten ikke er højere end, at de finder det behagelig.

Kan det være farligt at dyrke motion hvis man har forhøjet blodtryk?

Når man starter med at være fysisk aktiv, sker det ofte som et led i en generel ændring af livsstilen og en bevidstgørelse om sunde vaner. Måske omlægges kosten samtidig, vægten reduceres og cigaretforbruget sænkes eller udelades helt. Samtlige faktorer er medvirkende til at blodtrykket om ikke normaliseres så i hvert fald reduceres med den nye livsstil.

Hvis man lider af forhøjet blodtryk, er man måske nervøs for, om det er hensigtsmæssigt at dyrke motion grundet risiko for ildebefindende eller blodpropper. En række undersøgelser viser dog, at risikoen er minimal og formentlig ikke større end for personer med normalt blodtryk. Inden et træningsforløb skydes i gang, bør du dog alligevel konsultere din læge, da der i enkelte tilfælde kan være specielle forhold, hvor motion kombineret med forhøjet blodtryk ikke er hensigtsmæssigt. Personer med blodtryk over 180/105 bør i henhold til ACSM’s retningslinjer først indlede farmakologisk behandling, inden regelmæssig motion indledes.

Læs mere om HJERTE OG BLOD


Kilder
P. Krustrup, P. R. Hansen, M. B. Randers, L. Nybo, D. Martone, L. J. Andersen, L. T. Bune, A. Junge, J. Bangsbo, Beneficial effects of recreational football on the cardiovascular risk profile in untrained premenopausal women, Scand J Med Sci Sports 2010: 20 (Suppl. 1): 40–49

L. J. Andersen M. B. Randers, K. Westh, D. Martone, P. R. Hansen, A. Junge, J. Dvorak, J. Bangsbo, P. Krustrup. Football as a treatment for hypertension in untrained 30–55-year-old men: a prospective randomized study. Scand J Med Sci Sports 2010: 20 (Suppl. 1): 98–102

Young DR, Appel LJ, Jee S, Miller ER 3rd. The effects of aerobic exercise and T'ai Chi on blood pressure in older people: results of a randomized trial. J Am Geriatr Soc. 1999 Mar;47(3):277-84.

McArdle, WD et al. Exercise Physiology. Fifth Edition. Williams & Wilkins, 2001.

Original tekst af Henrik  Duer, cand.scient. i humanfysiologi og Tim  Herbst, cand.scient. i humanfysiologi

Sidst opdateret: 22.11.2012










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark