 | |
| Motion og forhøjet blodtryk |
|
|
Af Henrik Duer, cand.scient. i humanfysiologi og Tim Herbst, cand.scient. i humanfysiologi
|
Hvad er forhøjet blodtryk?
Har man et
blodtryk på over 160/95, er risikoen
for at få
hjerte-kar-sygdomme forøget med
næsten 300 procent i forhold til mennesker, der ikke lider af for højt blodtryk
(hypertension). Når hen ved ti procent
af den voksne befolkning har behandlingskrævende forhøjet blodtryk, er denne
velfærdssygdom en meget betydningsfuld faktor for folkesundheden i Danmark.
Behandlingen af hypertension har traditionelt set været
medicinsk. Der har dog været et ønske at finde andre metoder til at sænke
blodtrykket, især for personer med mildt til moderat forhøjet blodtryk
(140-180/90-105 mm Hg).
Hypertension er til en vis grad arveligt, så hvis man har
familiemedlemmer med forhøjet blodtryk, har man altså selv øget risiko for også
at udvikle det.
Konditionstræning har vist sig
effektivt til at reducere blodtrykket, og forebygge forhøjet blodtryk hos de
personer, der befinder sig i risikozonen.
|
Motion som behandling af forhøjet blodtryk
I et meget interessant forsøg, beskrevet i American Journal of
Cardiology 1990, undersøgte man, hvor meget blodtrykket blev reduceret som
følge af fysisk aktivitet, sammenlignet med effekten af blodtryksnedsættende
medicin. Det slående resultat var, at motion lige så effektivt som medicinen
reducerede blodtrykket - typisk med 10 mm Hg.
Fysisk aktivitet virker desuden sundhedsfremmende i en række
andre tilfælde. Eksempelvis har fysisk aktive personer med forhøjet blodtryk en
betydeligt lavere dødelighed, end fysisk inaktive med forhøjet blodtryk. Så
selvom blodtrykket ikke normaliseres af motion, er man til en vis grad
beskyttet mod følgevirkningerne af forhøjet blodtryk såsom
hjerte-kar-sygdomme.
Få studier har undersøgt effekten af fysisk aktivitet på
sekundær hypertension. Sekundær hypertension er forhøjet blodtryk, som oftest
skyldes nedsat nyrefunktion. Men resultaterne er ikke til at tage fejl af.
Konditionstræning har en markant blodtryksnedsættende effekt, ofte to til tre
gange kraftigere end hos personer med primær hypertension. Denne markante
effekt er ikke umiddelbart til at forklare.
Betydningen af motion for denne gruppe er altså langt mere
udtalt, og motion burde måske indgå i behandlingen på lige fod med
medicin.
Et andet interessant aspekt af motion og forhøjet blodtryk er,
at fysisk aktivitet faktisk kan sænke risikoen for forhøjet blodtryk hos de
personer, som arveligt set er i farezonen.
|
Hvilken type motion skal man vælge?
Det er ikke ligegyldigt, hvilken motionsform og intensitet man
vælger. Det er primært
kredsløbstræning (konditionstræning),
der har en blodtryksnedsættende virkning. I den sammenhæng er det vigtigt at
understrege, at konditionstræning på moderate intensiteter (50-70 procent af
maksimal iltoptagelseshastighed) reducerer blodtrykket mere, end hvis den
fysiske aktivitet foregår på højere intensiteter (70-90 procenter af maksimal
iltoptagelseshastighed). Netop ældre mennesker er særligt udsat for at lide af
forhøjet blodtryk. De kan derfor vælge en intensitet, de finder
behagelig.
Mange undersøgelser viser, at
styrketræning alene ikke reducerer
blodtrykket. Denne træningsform anbefales derfor ikke som behandling, men bør
kombineres med konditionstræning. Man skal regne med, at der går mellem 4 og 12
uger med fysisk aktivitet, før blodtrykket er reduceret.
|
Hvorfor sænkes blodtrykket af fysisk aktivitet?
Nervesystemet er med til at regulere blodtrykket, ved at ændre
på omkredsen af de små blodårer. En del undersøgelser bekræfter, at fysisk
aktivitet virker blodtrykssænkende ved at påvirke de relevante dele af
nervesystemet.
En anden teori er, at fysisk aktivitet øger mængden af bestemte
stoffer i blodet som udvider karrene, de såkaldte vasodilatorer. Blandt andet
endorphiner hører til i denne gruppe af stoffer.
Udover en lang række andre funktioner er nyrerne også med til at
regulere kroppens mineral- og saltbalance og dermed også mængden af væske i
blodbanen. Man må således gå ud fra, at nyrerne har en vigtig betydning for
opretholdelsen af forhøjet blodtryk, og at fysisk aktivitet påvirker
nyrefunktionen. Måske ved at ændre på mængden af en eller flere af en lang
række hormoner, der indvirker på nyrernes evne til at regulere kroppens salt-
og mineralbalance. Det er dog svært at finde reelle beviser for nogen af
teorierne.
Motion fører ofte til en generel bevidstgørelse om sunde vaner.
Kosten omlægges, vægten formindskes, og måske lægges tobakken på hylden. Alt
sammen medvirkende til at blodtrykket kan falde yderligere.
|
Ingen grund til bekymring
En del personer med forhøjet blodtryk er naturligvis nervøse for
at skulle dyrke motion. De frygter at få et ildebefindende eller en blodprop.
Men der er overhovedet ingen grund til bekymring. En lang række undersøgelser
viser, at risikoen er minimal. Den er formentlig ikke større end for mennesker
med normalt blodtryk.
Men uanset fordelene ved fysisk aktivitet bør man ikke
iværksætte et træningsforløb, før man har konsulteret sin læge. Der kan være
specielle forhold, som gør sig gældende, hvor motion ikke vil være
hensigtsmæssig.
Læs mere om forhøjet blodtryk
her.
Du kan også få lavet et
personligt løbetræningsprogram på
NetDoktor.
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilder
McArdle, WD et al. Exercise Physiology. Fourth Edition.
Williams & Wilkins, 1996
Ades, PA et al. Cardiac and skeletal muscle adaptions to
training in systemic hypertension and effect of beta blockade (metoprolol or
propranolol) Am. J. Cardiol. 66:591-596, 1990
American College of Sports Medicine, Physical activity,
Physical fitness and Hypertension. Med Sci. Sport Exerc. 1993:25
Young, DR; Appel, LJ; Jee, S; Miller, ER. The effects of
aerobic exercise and T'ai Chi on blood pressure in older people: results of a
randomized trial. Journal of the American Geriatrics Society. 1999 Mar, 47, 3,
277-84.
Grimm, JRH; Flack, JM; Grandits, GA; Elmer, PJ; Neaton, JD;
Cutler, JA; Lewis, C; McDonald, R; Schoenberger, J; Stamler, J. Long-term
effects on plasma lipids of diet and drugs to treat hypertension. Journal of
the American Medical Association. 1996, 275, 20, 1549-1556
|
|
Sidst opdateret: 01.02.2000
|
| |
|
HJÆLP MIG! 
