 | |
| Motion og hjertekarsygdomme |
|
|
Opdateret af Tim Herbst, cand.scient. i humanfysiologi
|
Hvad er hjertekarsygdomme?
Hjertekarsygdomme er en samlet betegnelse for de sygdomme, der kan opstå i hjertet og blodårene i kroppen. Hovedsageligt skyldes hjertekarsygdomme åreforsnævringer, der opstår på grund af aflejring af især fedtstoffer på indersiden af karvæggene. På længere sigt medfører forsnævringen en forringet blodgennemstrømning, og dermed en nedsat iltleverance, til de organer, der forsynes at den aktuelle pulsåre.
Igennem de seneste 10 år har der været fokus på forebyggende tiltag i forhold til hjertekarsygdomme, hvilket har medvirket til et betydeligt fald i antallet af danskere, der er døde af hjertekarsygdomme. I 2011 er der dog stadig en stor del af den danske befolkning (ca. 350.000), der lever med en eller flere hjertekarsygdomme. Endvidere er hjertekarsygdomme stadig den næst hyppigste dødsårsag i Danmark, så det er stadig vigtigt, at den enkelte forsøger at forebygge dem, for eksempel gennem motion.
|
Hvad skyldes hjertekarsygdomme?
En lang række omstændigheder har indflydelse på udvikling af hjertekarsygdomme. Allerede fra 20 års alderen begynder fedtaflejringer at opstå i blodårerne i større eller mindre grad, afhængig af livsstil samt arvelige komponenter. Forskellige faktorer i vores livsstil har enten positiv eller negativ indflydelse på risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme. Det er hovedsageligt motion, ernæring, rygning og stress, der påvirker vores hjerte og karsystem.
|
Hvordan påvirker motion hjertekarsygdomme?
Når du dyrker motion kommer både hjertet og samtlige blodkar på arbejde for at levere tilstrækkelig med ilt til den arbejdende muskulatur. Ved regelmæssig konditionstræning vil kroppen forsøge at tilpasse sig de krav, der stilles. Derfor har motion flere gavnlige effekter i forhold til hjertekarsygdomme:
-
Blodvolumen bliver øget, fordi mængden af væske i forhold til antallet af røde blodlegemer øges, og det ”fortynder” blodet og betyder, at blodet lettere flyder gennem blodårene. Den optimerede blodgennemstrømning mindsker risikoen for blodpropper.
-
Blodtrykket reduceres. Forhøjet blodtryk er en meget udbredt hjertekarsygdom, som hver 5. dansker lider af. Forhøjet blodtryk er særlig farligt i kombination med åreforsnævringer, da det høje tryk kan betyde, at fedtaflejringer løsriver sig og danner en blodprop andre steder i karsystemet.
-
Interaktionen mellem de typer af kolesterol, vi har i blodet, bliver påvirket. Forholdet mellem det skadelige LDL og det gavnlige HDL har betydning for, om vi danner fedtaflejringer og dermed forsnævringer i blodkarrene. Ved regelmæssig motion kan man øge mængden af HDL, og det kan være med til at reducere fedtaflejringen i blodkarrene.
|
Hvor meget/lidt motion skal jeg dyrke?
Hvis du er inaktiv kan en relativ beskeden mængde motion give en betydelig effekt og en markant reduktion i risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme. Som grundregel skal man, som minimum, forsøge at følge sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters fysisk aktivitet om dagen. Hvis intensiteten på aktiviteten øges, opnår du en yderligere effekt. Hvis du ikke er i god form, skal du lægge forsigtig ud med motionen, men husk at selv gåture i raskt tempo kan gøre en forskel.
|
Hvem har gavn af at motionere ved hjertekarsygdomme?
Det er vigtigt at nævne at alle, både børn, unge, voksne, ældre og hjertepatienter, har gavn af at motionere, når det kommer til hjertekarsygdomme. Tidligere er hjertepatienter blevet frarådet at motionere, men også de har brug for at være fysisk aktive i hverdagen. Hvis du har hjerteproblemer eller har haft hjertekarsygdomme tidligere, skal du lade din læge vurdere, i hvilket omfang du kan motionere.
|
Et par gode råd
Hvis man er fysisk aktiv og har opbygget en god kondition, er
det ikke nogen god idé at stoppe. Den positive effekt af motion aftager i
løbet af kort tid. Man kan nemlig ikke 'spare' kondition op. Skal motion have
en positiv effekt, skal det dyrkes regelmæssigt resten af ens levetid. For at
dette skal kunne lade sig gøre, er det vigtigt, at man laver netop den form
for motion, man kan lide. At dyrke motion skal gøres til en vane, og det
bliver meget lettere, hvis det er motivationen, som driver værket.
|
Læs mere om HJERTE OG BLOD
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilder
Mcardle WD, Katch FI & Katch VL. Exercise physiology. 4.
Ed.
Hjerteforeningens hjemmeside
Lorenzen I, Bendixen G & Hansen NE. Medicinsk
kompendium. 15. udgave. Nyt nordisk forlag
|
Original tekst af Henrik Duer, cand.scient. i humanfysiologi og Tim Herbst, cand.scient. i humanfysiologi
|
Sidst opdateret: 16.05.2011
|
| |
|
Tilsætningsstofferne i medicin...
