 | |
| Motion og hjerte-kar-sygdomme |
|
|
Af Henrik Duer, cand.scient. i humanfysiologi og Tim Herbst, cand.scient. i humanfysiologi
|
Hvad er hjerte-kar-sygdomme?
Hjerte-kar-sygdomme er fællesbetegnelsen for den store gruppe
af sygdomme, som forekommer i hjertets og resten af kroppens pulsårer
(arterier). Omkring 450.000 mennesker i Danmark har en hjerte-kar-sygdom. Disse
sygdomme er ansvarlige for over en tredjedel af dødsfaldene i Danmark. Motion
kan forebygge hjerte-kar-sygdomme, og det er aldrig for sent at komme i
gang!
|
Mænd dør før kvinderne
Hvert år dør over 20.000 danskere som følge af
hjerte-kar-sygdomme. Antallet af dødsfald er ligeligt fordelt på mænd og
kvinder. For 40 procent af mændene indtræder døden, inden de er 75 år, mens
det for kvinderne er 19 procent.
|
Hvad skyldes hjerte-kar-sygdomme?
Årsagen til hjerte-kar-sygdomme bunder hovedsageligt i
åreforkalkning. Allerede fra omkring 20 års alderen påbegyndes kolesterol-
og fedtaflejringer i pulsårene, som i sidste ende medfører en indsnævring af
pulsårerne. Årerne bliver mindre smidige og elastiske, hvilket kan resultere
i, at blodtrykket stiger. Ved åreforkalkningssygdomme kan blodet ikke flyde
frit, og der opstår hel eller delvis iltmangel i de vævsområder, som
forsynes af pulsåren.
|
Hvad kan motion gøre?
Fysisk aktivitet har en forebyggende virkning på
hjerte-kar-sygdomme. Der eksisterer en omvendt sammenhæng mellem, hvor fysisk
aktiv man er og risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Man kan næsten
sige, at jo mere aktiv man er, desto mindre er risikoen.
-
Fysisk aktivitet kan medføre en tre til seks gange lavere
risiko for hjerte-kar-sygdomme.
-
Hvis alle motionerede jævnligt, ville der i teorien være over
1.000 færre hjerteblodpropper om året.
|
Motion får blodet til at løbe lettere
Påbegynder man regelmæssig konditionstræning, vil kroppen for
at tilpasse sig den nye situation blandt andet øge blodvolumen. Der kommer
lidt mere væske i forhold til mængden af de røde blodlegemer, hvilket gør
blodet tyndere - blodpladerne klistrer mindre sammen. Blodet får derved
lettere ved at flyde gennem blodårerne, og dermed falder risikoen for
blodpropper.
|
Motion forbedrer sammensætningen af blodets
kolesteroler
Åreforkalkningens hastighed påvirkes af den mængde og type af
kolesterol, der findes i blodet. Forholdet mellem det skadelige kolesterol,
LDL, og det gavnlige kolesterol, HDL, har stor betydning for dannelsen af
åreforkalkning. For meget LDL og for lidt HDL øger risikoen for
hjerte-kar-sygdomme. Ligeledes er den samlede mængde af kolesterol
usundt.
-
Fysisk aktivitet forbedrer forholdet mellem det gavnlige og det
skadelige kolesterol.
-
Motion har ikke så stor indflydelse på den totale mængde af
kolesterol, men det har kosten derimod.
|
Hvad er nok?
Hård træning er ikke nødvendig for at opnå en forebyggende
virkning på hjerte-kar-sygdomme. En god rask gåtur på en halv time hver dag
er nok til at give en rigtig god effekt. Det er selvfølgelig tilladt at dyrke
mere og andre former for motion.
|
Alle kan motionere
Har man ikke dyrket motion i lang tid, skal man ikke være
nervøs for at gå i gang. Alle har gavn af motion, og der er ingen fare for,
at man ikke kan tåle det, tværtimod. Men man skal selvfølgelig starte
forsigtigt op, hvis man er utrænet. Alderen spiller heller ikke nogen rolle.
Selv 70-80-årige kan opnå en bedre hjertefunktion ved fysisk
aktivitet.
|
Det er aldrig for sent
Selvom man aldrig har dyrket motion, er det aldrig for sent at
komme i gang. Hvis man går fra at være fysisk inaktiv til aktiv, nedsættes
risikoen betydeligt for at få en for tidlig død. Omvendt, er det heller ikke
for tidligt at gå i gang. Det er vigtigt, at der allerede i barndomsårene
grundlægges en positiv holdning til motion. Har man altid syntes, det er sjovt
at være fysisk aktiv, er der større chance for, at man vil blive ved som
voksen.
|
Et par gode råd
Hvis man er fysisk aktiv og har opbygget en god kondition, er
det ikke nogen god idé at stoppe. Den positive effekt af motion aftager i
løbet af kort tid. Man kan nemlig ikke 'spare' kondition op. Skal motion have
en positiv effekt, skal det dyrkes regelmæssigt resten af ens levetid. For at
dette skal kunne lade sig gøre, er det vigtigt, at man laver netop den form
for motion, man kan lide. At dyrke motion skal gøres til en vane, og det
bliver meget lettere, hvis det er motivationen, som driver værket.
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilder
Mcardle WD, Katch FI & Katch VL. Exercise physiology. 4.
Ed.
Hjerteforeningens hjemmeside
Lorenzen I, Bendixen G & Hansen NE. Medicinsk
kompendium. 15. udgave. Nyt nordisk forlag
|
|
Sidst opdateret: 11.08.2000
|
| |
|
hjæp mig jeg har sådan nogle... 
