 | |
| Konditionstræning -fysiologiske forandringer |
|
|
Opdateret af Tim Herbst, cand.scient. i humanfysiologi
|
Konditionstræning er træning, hvor kredsløbet påvirkes. Kredsløbet består af hjertet, blodet og lungerne. Udover kredsløbet bliver mange muskulære processer påvirket under konditionstræning. Forandringerne der opstår i muskulaturen og i kredsløbet har samlet den funktion, at de øger kroppens evne til at optage ilt. Jo mere ilt kroppen kan optage, transportere og udnytte, desto større kapacitet har vores krop, hvilket har betydning for vores præstation.
|
Hjertet og konditionstræning
Når kroppen udsættes for regelmæssig konditionstræning, sker der blandt andet en påvirkning af hjertets pumpekapacitet. Hjertemuskulaturen bliver stærkere og dermed i stand til at pumpe mere blod ud per hjerteslag (slagvolumen). Denne øgede kapacitet betyder, at vi i hvile får en lavere puls, hvis vi er i en god træningstilstand. Dette skyldes, at hjertet ikke behøver at slå så mange gange for at pumpe tilstrækkeligt med blod ud per minut, da mængden per slag altså er større. Med andre ord reducerer vi arbejdsbyrden på hjertet ved at være i god form.
Blodet, som hjertet pumper ud, er ansvarlig for transporten af ilt rundt til musklerne, der anvender ilten til at skabe energi. Jo bedre pumpekapaciteten er, desto større leverance af ilt til musklerne. Stor iltleverance til musklerne betyder stor produktion af energi og dermed mulighed for at arbejde hårdere og yde mere i fx løb og cykling.
|
Musklerne og konditionstræning
Ved konditionstræning anvendes ofte store dele af kroppens muskler til at skabe bevægelsen, fx løb eller svømning. De muskler, der er aktive under træningen, forsøger at tilpasse sig de krav, der bliver stillet til dem undervejs. En meget velkendt parameter, der øges i relation til konditionstræning, er antallet af små blodkar (kapillærer), der omgiver musklerne. I kapillærerne foregår udvekslingen af ilt til musklerne, og det er derfor hensigtsmæssigt at have et stort antal af kapillærer, så den ekstra iltleverance kan udnyttes. Denne øgede levering og optagelse af ilt i musklen, betyder, at kroppens maksimale iltoptagelse forbedres.
Udover evnen til at optage og udnytte ilten, så sker der mange andre molekylære tilpasninger i muskulaturen som følge af konditionstræning. Blandt andet bliver kroppen bedre til at regulere blodsukkeret og bedre til at forbrænde næringsstoffer som sukker og fedt.
|
Lungerne og konditionstræning
Da hjertet som følge af konditionstræning bliver i stand til at pumpe mere blod op forbi lungerne, forbedres åndedrætssystemet også. Luftmængden, som lungerne er i stand til at trække ud og ind, stiger, da åndedrætsmuskulaturen bliver stærkere. Kroppen er nu bedre i stand til at ilte det blod, der pumpes forbi lungerne. Den øgede mængde ilt kommer musklerne til gavn, og kroppen bliver samtidig bedre til at udskille den mængde kuldioxid, der produceres i muskulaturen.
|
Effektiv konditionstræning
Hvis du ønsker en konditionsforbedrende effekt af din træning, er det vigtigt, at træningen involverer en stor muskelmasse. Løbetræning, roning og svømning er gode discipliner til at forbedre konditionen. Hvis der ikke er involveret tilstrækkelig meget muskelmasse, bliver hjertets pumpekapacitet ikke trænet.
Længden af din træning afhænger af, hvilken intensitet du træner med. Hvis du træner ved lavere intensiteter, er du nødt til at forsætte træningen i længere tid, end hvad tilfældet er, hvis du træner med høje intensiteter. Hvis det kniber med at afsætte tid til træning, skal du derfor fokusere på at træne hårdt i den tid, du har til rådighed.
|
Kilde: McArdle, WD et al. Exercise Physiology. Fifth Edition. Williams & Wilkins, 2001.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Henrik Duer , cand.scient. i humanfysiologi og Tim Herbst, cand.scient. i humanfysiologi
|
Sidst opdateret: 15.09.2010
|
| |
|
HJÆLP!!!!
