 | |
Opdateret af Jan
Erik Henriksen, overlæge, klinisk lektor,
ph.d., speciallæge i medicinske hormonsygdomme
|
Hvad er blodsukkeret?
 |
 |
| Blodsukkeret kan i vore dage måles meget simpelt og hurtigt
med diverse forskellige blodsukker-apparater. |
|
|
Blodsukkeret kaldes også for blodglukose. Mængden af sukker i
blodet angives som en koncentration, der måles i millimol per liter
(mmol/l).
Normalt bevæger blodsukkeret sig inden for snævre grænser i
løbet af dagen (imellem cirka 4-8 mmol/l). Det er højest, efter man har spist
og som regel lavest, når man står op om morgenen.
Hvis man har
diabetes (sukkersyge), kan
blodsukkeret til tider blive for højt eller for lavt i forhold til disse
grænser, sidstnævnte er oftest forårsaget af diabetesbehandlingen.
|
Hvorfor behandle blodsukkeret?
Når man har diabetes, og blodsukkeret er forhøjet, er det
vigtigt at få en behandling, så blodsukkeret igen bliver så nært normalt som
muligt. Det primære mål i behandlingen er simpelthen at holde blodsukkeret
stabilt.
Ved at fastholde en så god kontrol af blodsukkeret som muligt,
kan man i langt højere grad undgå eller udskyde udviklingen af de sygdomme, som
diabetes fører med sig efter lang tid (sen-diabetiske
komplikationer).
De såkaldte sendiabetiske komplikationer er
nervebetændelse,
øjensygdom, og
nyresygdom. Har man udviklet
nervepåvirkning, neuropati, har man en stor risiko for at udvikle diabetiske
fodsår, som er svære at få til at hele.
|
Hvordan måles blodsukkeret?
Blodsukkeret kan i vore dage måles meget simpelt og hurtigt med
diverse forskellige blodsukkerapparater. Blodsukkerapparaterne findes i mange
forskellige udformninger. Alle blodsukkerapparater bruger en en-gangs
blodsukker-stiks. Stiksen, der sættes ind i apparatet, påføres en lille dråbe
blod, og i løbet af få sekunder kan blodsukkerværdien aflæses på
apparatet.
Blodet til stiksen kommer normalt fra et lille prik, man giver
sig selv på siden af fingeren med en fingerprikker. Stiks og fingerprikker er
gratis for insulinbehandlede diabetes-patienter (efter ansøgning).
Diætbehandlede
type 2 diabetes-patienter får intet
tilskud fra det offentlige, hvorimod tabletbehandlede får 150 stiks gratis om
året (efter ansøgning).
|
Indenfor de sidste år er der ligeledes kommet et apparat på
markedet, der kan måle blodsukkeret cirka hvert femte minut igennem tre dage.
Dette apparat måler blodsukkeret via en lille nål, der er placeret i underhuden
på maven. Apparatet benyttes primært til patienter med insulinbehandlet
diabetes, hvor man ønsker at se, hvorledes blodsukkeret ændrer sig i løbet af
dagen. Også enkelte patienter (specielt patienter behandlet med insulinpumpe)
benytter apparatet som et led i deres diabetesbehandling.
Nogle af de nye blodsukkerapparater kan ligeledes måle
blodketoner. Blodketonerne er tilstede, når man er fastende (som regel under
0,6 mmol/l), men de bliver høje, hvis man er i underskud af insulin og kan
blive så høje, at kroppen bliver sur. Man har i denne situation udviklet en
diabetesisk syreforgiftning.
Blodketoner på over 0,6 mmol/l er et faresignal om, at man mangler insulin.
Værdier over 1,5 mmol/ er et faresignal, der kræver opmærksom fra patienten og
som regel vil betyde, at man skal have mere insulin. Er værdierne over 3
mmol/l, bør man kontakte sin læge straks.
|
Hvad skal blodsukkeret helst være?
Blodsukkeret skal optimalt være
-
4-7 mmol/l før måltiderne
-
mindre end 10 mmol/l efter måltidet (cirka 1½ time)
-
omkring 6-8 mmol/l ved sengetid
|
Hvor ofte bør man måle blodsukkeret?
Patienter med
type 1 diabetes bør optimalt måle
blodsukker fire gange dagligt, det vil sige før måltiderne og til sengetid.
Hvis man ikke kan overkomme dette, bør der en gang dagligt måles blodsukker,
enten fastende blodsukker om morgenen eller ved sengetid. Derudover bør man
mindst en-to gange om ugen måle døgnprofiler, det vil sige blodsukker før
måltiderne og blodsukker ved sengetid. Insulinbehandlede
type 2 diabetes patienter bør måle
som beskrevet ovenfor men kan dog ofte nøjes med færre målinger.
Type 2 diabetikere, der behandles med tabletter eller diæt, bør
måle blodsukker en-to gange om uge, fastende eller halvanden time efter
måltidet. Døgnprofil skal måles en-to gange om måned.
Fordelen ved den daglige måling af blodsukker om morgenen hos
mennesker med insulinbehandlet sukkersyge er, at man kan give sig selv lidt
mere insulin for at få blodsukkeret ned igen, hvis det er højt, og dermed sænke
risikoen for at udvikle de sendiabetiske komplikationer.
|
Blodsukker ved sengetid
Blodsukkerværdien ved sengetid bør helst lige mellem 6-8 mmol/l
hos insulinbehandelede Type 1 diabetes-patienter. Det har vist sig, at en
lavere blodsukkerværdi til sengetid medfører en væsentlig risiko for, at man
får
lavt blodsukker (hypoglykæmi) senere
på natten. Dette kan være farligt, da mange patienter ikke erkender lavt
blodsukker om natten, men sover igennem.
Hvis blodsukkeret er lavt ved sengetid, bør man spise et ekstra
mellemmåltid. Hvis blodsukkeret er meget højt ved sengetid, kan man eventuelt
tage lidt ekstra hurtigtvirkende insulin.
|
Er der ellers tidspunkter, hvor man bør måle
blodsukkeret?
Har man det skidt, eller har man på fornemmelsen, at
blodsukkeret enten er lavt eller højt, bør man måle blodsukkeret. Har man type
1 diabetes, og blodsukkeret er højt (over 20 mmol/l), og der er sukker i
urinen, bør man måle ketonstoffer enten i urinen eller i blodet .
Er der forhøjede blod- eller urin-ketoner, er det et faresignal
om, at man enten er ved at udvikle, eller at man allerede har en
syreforgiftning (ketoacidose), der
kræver omgående behandling. I en sådan situation kontakt din læge.
|
Hvad er langtidsblodsukkeret?
Langtidsblodsukkeret, der i lægesprog hedder sukkerhæmoglobin
eller HbA1c, ligger normalt mellem 4,3 - 6,3 % hos personer uden
diabetes.
Prøven tages som regel som en blodprøve fra armen og giver et
udtryk for, hvor høje blodsukker-værdierne har været i gennemsnit de seneste
to-tre måneder. Det er derfor, nogle kalder det for
sladreblodsukkeret.
Sladreblodsukkeret (HbA1c) kan omregnes til et
gennemsnitsblodsukker ved følgende formel:
-
Sladreblodprøve (HbA1c) x 2 - 6. For eksempel 10% x 2 - 6 = 14
mmol/l i gennemsnit.
Ved behandling af
type 2 diabetes siger man, at jo
lavere værdi jo bedre. Værdier under 7 % vil dog være en acceptabel værdi,
værdier under 6,5 % er helt optimalt.
Ved behandling af
type 1 diabetes stiler man også efter
så lav en værdi som muligt, men på grund af den større risiko for lavt
blodsukker hos disse personer stiler man ofte efter en værdi på mellem 7,0-7,5
procent. Dette er et område, hvor risikoen for komplikationer ikke er så høj,
og hvor risikoen for lavt blodsukker også er lav.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Jan Erik Henriksen, overlæge, klinisk lektor, ph.d., speciallæge i medicinske
hormonsygdomme og Henning Beck-Nielsen, professor dr.med., speciallæge i medicinske hormonsygdomme
|
Sidst opdateret: 02.11.2009
|
| |
|
Klumper i mit sæd
