 | |
Opdateret af Peter Ege, Speciallæge i Samfundsmedicin/administrativ medicin.
|
Hvad er ecstasy?
Ecstasy blev fremstillet allerede i 1914 i Tyskland som et slankemiddel, men det blev aldrig anvendt til det formål. I USA blev det nu og da anvendt i forbindelse med psykoterapi i 1960´erne, men det fik ingen legal anvendelse. Fra slutningen af 1970´erne har ecstasy opnået en stigende popularitet som et illegalt feststof specielt ved store musikarrangementer (raves, technoparties), først i Spanien (Ibiza) og England, siden i det øvrig Europa. Stoffet kom til Danmark i 1990´erne, og det blev hurtigt relativt anvendt. Ecstasy bliver overvejende brugt af unge. Blandt unge mellem 16 og 24 år har 2,3 procent prøvet stoffet indenfor det seneste år, og der er ikke sket nogen stigning i forbruget siden år 2000.
 |
|
Ordforklaringer
Læs den præcise definition af
Toleransudvikling
Hallucinogener
Psykomotoriske funktioner
Abstinenssymptomer
|
|
|
Ecstasy er beslægtet med amfetamin. Den kemiske betegnelse for stoffet er 3,4-methylendioxymethamphetamin (MDMA). Esctasy bliver solgt som piller, der varierer meget i udseende. De fleste er runde, men nogle er hjerte-, kløver- eller rudeformede. Farven kan være hvid, beige, grå, gul, rød og blå, og pillerne har forskellige logoer, fx Mitsubishi, Kirsebær, 007, Coco Chanel, en siddende dame, og mange, mange flere. Også indholdet varierer betydeligt. Ecstasy kan indeholde en lang række andre stoffer end MDMA, nogle uvirksomme, andre med en amfetaminlignende virkning. Ligeledes er styrken af pillerne varierende, og indholdet af MDMA kan ligge mellem 1 og 140 mg. Ecstasy på det illegale marked er altså et blandingsprodukt, hvor styrke, indholdsstoffer og stofkombinationer er uforudsigeligt.
|
Hvordan virker ecstasy?
Ecstasy har en stimulerende og svagt hallucinogen virkning. Brugere fortæller, at de efter indtagelse af stoffet får en følelse harmoni, kærlighed, fred og forbundethed med andre mennesker. Det beskrives derfor også som et ”kontaktogen”.
|
Hvad er risikoen for at blive afhængig af ecstasy?
Ecstasy er både fysisk og psykisk vanedannende. Tolerans indtræder hurtigt, og hvis man indtager det hyppigere end ca. hver 14. dag, er det nødvendigt at øge dosis for at opnå den ønskede virkning, hvilket betyder en større risiko for bivirkninger og skader. Abstinenssymptomer er de samme som efter andre centralstimulerende stoffer, primært træthed og depression.
|
Hvad er skadevirkningerne ved ecstasy?
Der kan opstå et utal af skader både ved indtagelsen og i dagene derefter. Derudover er der beskrevet en række senfølger. De akutte skader er enten ”amfetaminskader”, dvs. hjerneblødning, hjerterytmeforstyrrelser, blodprop i hjertet, som kan medføre pludselig død, eller de såkaldte ”danseskader”; udtørring og stærkt forhøjet kropstemperatur, som opstår på grund af langvarig fysisk aktivitet i overfyldte og varme lokaler. Ecstasy sætter nemlig kroppens naturlige reguleringsmekanismer ud af kraft. Også danseskader kan medføre døden på grund af organsvigt. Det skal dog understreges, at selvom det lyder voldsomt, så er antallet af dødsfald på grund af ecstasy meget beskedent. Herhjemme har antallet af formodede ecstasydødsfald siden 2004 ligget på mellem 0 og 2 per år.
Det er ikke endegyldigt bevist, men meget tyder på, at brug af ecstasy kan medføre en permanent ødelæggelse af visse typer nerveceller (de serotonerge nerver), som har betydning for humørregulering og hukommelsesfunktionen. Ved forsøg på større pattedyr har man konstateret henfald af hjerneceller efter indtagelse af ecstasy, og undersøgelser af australske ecstasybrugere har vist hyppige depressionssymptomer, irritation og søvnforstyrrelser, specielt hos personer med et stort og langvarigt forbrug.
|
Hvad kan jeg selv gøre, hvis jeg har indtaget ecstasy?
Det er vigtigt at vide, at ecstasy ikke nødvendigvis er ecstasy, men at det kan være alt muligt andet, og at indholdet af de aktive stoffer (ecstasy, m. fl.) kan variere meget. Man ved derfor aldrig, hvad man tager, og man fraråder det derfor på det kraftigste. Risikoen for både akutte katastrofer (og evt. død) og for senfølger afhænger af, hvor meget man har taget, hvor længe og hvor tit.
Hvis man har taget stoffet til fester, er det vigtigt at sørge for at drikke rigelige mængder ikke-alkoholiske væsker, samt at sørge for at man ind i mellem bliver afkølet.
De medicinske katastrofer kræver akut indlæggelse, de psykiatriske følgetilstande skal behandles i psykiatrien. Hvis man har problemer med ecstasymisbrug, har kommunerne behandlingstilbud, som man kan finde på deres hjemmesider.
|
Hvad kan jeg gøre for at afslutte et ecstasymisbrug?
Det kan være rigtigt svært for en person at afslutte et misbrug, og især hvis man bringer det på banen, mens misbrugeren stadig er påvirket. Under den ubehagelige nedtur, som kommer i de stoffri perioder, kan misbrugeren godt motiveres til at søge behandling. Mange kommuner har behandlingstilbud, der kan findes på kommunernes hjemmeside. Selvhjælpsgrupper (Anonyme Narkomaner) kan for nogle være en støtte til at undgå at falde i igen.
|
Læs mere om EUFORISERENDE STOFFER
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilder
Sundhedsstyrelsen, Medicinsk Kompendium (1999)
1. Sundhedsstyrelsen. Narkotikasituationen i Danmark. 2009.
2. Ege P. Stofmisbrug + afhængighed hos unge og voksne. Hans Reitzels Forlag. København 2004.
3. Ege P. Ecstasy. Ugeskrift for Læger, 2000; 162: 4161 - 2
|
Original tekst af Rikke Esbjerg, læge og Anders Damgaard, sygeplejerske og cand.mag.
|
Sidst opdateret: 14.12.2010
|
| |
|
Depression eller bare ung og...