 | |
| Kromosomer og kromosomafvigelser |
|
|
Opdateret af Jens
Michael Hertz, Ledende overlæge, dr.med.,
klinisk lektor på Klinisk Genetisk Afdeling, Århus Universitetshospital
|
Hvordan er kromosomet opbygget?
Alle levende organismer er opbygget af celler. I cellen findes
en cellekerne, der indeholder 46 kromosomer. Hvert kromosom består af et
DNA-molekyle, der er en lang kæde af byggestene (baser) i en ganske bestemt
rækkefølge. Samlet set er der ca. 3.000.000.000 baser i menneskets arvemasse.
DNA er en forkortelse af deoxyribonucleic acid. Et gen er en bestemt rækkefølge
af disse baser, og er placeret på kromosomerne som perler på en
snor.
Tre på hinanden følgende baser i genet koder for en bestemt
aminosyre. Aminosyrerne er byggestene i proteinerne. Organismen er afhængig af
proteiner for at kunne erstatte og genskabe celler, opretholde cellens
funktioner.
Man skal forestille sig, at DNA-molekylet er rullet op og pakket
omkring nogle proteiner, som tilsammen udgør kromosomet.
De 46 kromosomer består af 23 par. De 23 kromosomer kommer med
ægcellen fra vores mor, og de 23 med sædcellen fra vores far. De 22 første
kromosompar benævnes autosomer, og er ens parvis to og to. Herudover findes
endnu et kromosompar, de såkaldte kønskromosomer. Kvinder har to X-kromosomer,
mens mænd har ét X-kromosom og ét Y-kromosom.
|
Hvorfor pakkes generne i kromosomer?
Et DNA-molekyle består at to parallelt forløbende kæder af baser
i DNA-dobbeltspiralen. Når en celle skal dele sig, er det nødvendigt, at de to
nye celler der dannes, har præcist det samme DNA-indhold, som den celle de
dannes ud fra. Inden cellen deler sig, fordobles DNA-mængden i cellen ved at
DNA-molekylet laver en nøjagtig kopi af sig selv. Under celledelingen går de to
DNA-molekyler til hver sin celle med det resultat, at den gamle og den nye
celle er helt identiske med hensyn til indholdet af DNA. Kønscellerne, dvs. æg-
og sædceller, indeholder det halve kromosomtal, 23. Når æg- og sædcelle
fusionerer til det befrugtede æg, genskabes kromosomtallet på 46.
|
Kromosomafvigelser
Kromosomafvigelser kan føre til kromosomsygdom. Ved
kromosomsygdom er der synlige forandringer (i mikroskopet) ved kromosomerne, og
det er noget der rammer ca. 0,6 % af alle nyfødte børn.
De generelle symptomer hos børn med kromosomsygdom er
væksthæmning, medfødte misdannelser og forsinket udvikling. Desuden ses en
række forskellige træk specielt i ansigt, på hænder og fødder, og ved de ydre
kønsorganer. Det er summen af de forskellige træk hos den enkelte, der
adskiller de forskellige kromosomale syndromer fra hinanden. Nogle
kromosomafvigelser er dog så alvorlige, at de er uforenelige med liv, og fører
til tidlig spontan abort eller dødfødsel.
Kromosomafvigelser kan inddeles strukturelle og numeriske
afvigelser:
Numeriske kromosomafvigelser
Langt de fleste kromosomafvigelser er numeriske afvigelser,
der også kaldes antalsfejl, hvor der er ét, eller flere, kromosomer for meget
eller for lidt. Antalsfejlene opstår ved en fejldeling under æg- eller
sædcelledannelsen. Er fejlen til stede allerede i det befrugtede æg, vil alle
celler i kroppen indeholde samme kromosomafvigelse. Ét kromosom for meget
kaldes en trisomi, og de hyppigste trisomier er:
-
Trisomi 21, der fører til Downs syndrom (mongolisme), der
forekommer med en hyppighed på ca. 1 per 700 fødsler,
-
Trisomi 18, der fører til Edwards syndrom, og
-
Trisomi 13, der fører til Pataus syndrom.
Trisomi 18 og 13 er langt sjældnere forekommende end trisomi
21, og er begge meget alvorlige kromosomafvigelser, der sædvanligvis fører til
at barnet dør kort tid efter fødslen. Disse tre trisomier er stort set de
eneste trisomier, der ses hos mennesket. Antalsfejlene kan også ramme
kønskromosomerne. Kvinder kan mangle et X-kromosom (Turners syndrom), eller
have et ekstra X-kromosom (triple X-syndrom). Mænd kan have et ekstra
X-kromosom (Klinefelters syndrom), eller have et Y-kromosom for meget
(XYY-syndrom).
Strukturelle kromosomafvigelser
Ved de strukturelle kromosomafvigelser er der forandringer ved
det enkelte kromosom. Det kan dreje sig om tab af et stykke af et kromosom
(deletion), et stykke kromosommateriale for meget (duplikation) eller ombytning
af kromosommateriale mellem to forskellige kromosomer (translokation). En
translokation opstår, når en del af et kromosom brækker af og sætter sig et
andet sted end dets originale placering.
Der er mulighed for et næsten uendeligt antal forskellige
deletioner og duplikationer, idet næsten ethvert lille kromosomområde kan være
tabt eller duplikeret. De er hver især meget sjældne, men nogle ses hyppigere
end andre. Fx vil deletion af den øverste del af kromosom 5 medføre Cri-du-chat
syndrom.
Ved en translokation er der ombytning af kromosommateriale
mellem to forskellige kromosomer. Det betyder ikke noget for den person, der
bærer translokationen, da der hverken er tabt eller duplikeret
kromosommateriale. Det kan dog få betydning for personens børn, da der ved
kønscelledannelsen kan opstå både deletion og duplikation afhængigt af hvilke
kromosomer barnet arver fra sin forælder. En bestemt type translokation, kaldet
en Robertsonsk translokation, kan opstå ved fx sammensmeltning af et kromosom
14 og et kromosom 21. En sådan translokation kan føre til Downs syndrom hos
barnet, såfremt den ene forælder bærer translokationen i balanceret
form.
Man taler om en balanceret kromosomafvigelse, når der ikke er
tabt kromosommateriale, og en ubalanceret kromosomafvigelse, når der er for
meget eller for lidt kromosommateriale. De ubalancerede kromosomafvigelser vil
næsten altid føre til kromosomsygdom, mens bærere af en balanceret
kromosomafvigelse sædanligvis vil være raske.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Torben Bjerregaard Larsen, læge
|
Sidst opdateret: 19.10.2009
|
| |
|
Catapresan mod hedeture? 
