 |  |
Opdateret af Bent Ottesen, professor,
dr. med., speciallæge i gynækologi og obstetrik
|
Hvad er menstruation?
Menstruation er blødninger fra livmoderen. Blødningerne passerer
ud gennem skeden (vagina) og er en del af den kvindelige forplantningscyklus.
Cyklus betyder cirkel og henviser til, at det samme hormon-mønster gentages
hver måned.
Alle kvinder får normalt blødninger, når de kommer i puberteten
og bliver kønsmodne.
|
Hvorfor får kvinder menstruation?
Kvinders indvendige kønsorganer består af to æggestokke med
tilhørende æggeledere, livmoderen og skeden. Æggestokkene indeholder anlæg til
æg, som kvinden fødes med. Når æggestokken bliver påvirket af hormonerne
follikelstimulerende hormon (FSH), østrogen og luteiniserende hormon (LH),
udvikles ægget og modnes.
Et nøje samspil mellem hormonelle faktorer i æggestokkene og
centralnervesystemet regulerer æggets frigørelse. Når ægget er modnet,
transporteres det gennem æggelederen ned i livmoderen. Livmoderens slimhinde er
gjort parat til at tage imod ægget gennem påvirkning af de nævnte hormoner og
et nyt hormon, progesteron, der begynder at bliver udskilt efter ægløsningen.
-
Hvis ægget er blevet befrugtet, kan det sætte sig fast i
livmoderen.
-
Hvis ægget ikke er befrugtet, sker der et fald i hormonerne
progesteron og østrogen, slimhinden inde i livmoderen afstødes, og
menstruationen begynder.
Menstruationsblodet indeholder altså den afstødte slimhinde fra
livmoderen og lidt frisk blod fra nogle overfladiske blødninger i livmoderen.
Mængden af blod per månedlig blødning er mindre end en deciliter. Man plejer at
sætte grænsen for normal menstruation til omkring 0,8 deciliter. Hele kvindens
cyklus varer omkring 28 dage, og så begynder den forfra igen, så længe kvinden
ikke bliver gravid.
|
Hvornår begynder menstruationerne?
-
Piger begynder i dag at menstruere i alderen 10- 15 år, med en
gennemsnitsalder på omkring 13 år.
-
Kvinder menstruerer, til de er mellem 45 og 55 år gamle, og
herefter begynder
overgangsalderen
(menopausen).
-
Alt i alt menstruerer en kvinde omkring 500 gange i løbet af
sit liv.
|
Hvordan føles ægløsning?
Nogle kvinder kan mærke, når de får ægløsning.
-
De mærker en svag smerte i underlivet. På fagsprog kaldes det
'mittelschmertz', altså smerten midt i perioden.
-
Der er også nogle kvinder, der får en lille pletblødning midt i
perioden.
Hvis man ikke kan mærke sin ægløsning, kan man måle sin
temperatur. Temperaturen stiger nemlig 0,5 grader, når man har haft sin
ægløsning. Det gør den på grund af hormonet progesteron.
-
Hvis man vil måle sin temperatur, er det vigtigt at måle den
fra slutningen af menstruationen. Man skal måle den hver morgen, inden man står
ud af sengen, med samme målemetode, for at målingerne kan sammenlignes.
-
Når man ser temperaturen stige, ved man, at man har haft sin
ægløsning. Det sker cirka otte til ti dage efter menstruationen.
Hvis man lægger mærke til
udflåddet fra skeden, kan man også
se, at det midt i cyklusen bliver slimagtigt og ser ud, som om der er lange
klare tråde i det. Det er igen på grund af hormonpåvirkning, og det kan også
fortælle én, at man har ægløsning.
|
Hvad påvirker menstruationen?
Menstruation er en meget kompliceret proces, hvor mange
hormoner, kvindens organer og nervesystem arbejder sammen.
Det er først og fremmest hormonerne, der indvirker på
menstruationen. Hvis hormonerne svinger lidt, svinger cyklusen også. Hvis man
har meget uregelmæssige menstruationer, kan man få sin læge til at måle
hormonerne i blodet, for at undersøge, om de er ude af balance.
Vægten påvirker også hormonbalancen og dermed
menstruationen.
-
Undervægt kan sætte
hormonerne i stå og få menstruationen til at ophøre. Så god
ernæring spiller en vigtig rolle.
-
I de nyeste undersøgelser har man også fundet ud af, at
kvinder, der er meget overvægtige, også får forstyrrelser i deres hormoner. For
eksempel er det vanskeligere for dem at blive gravide, end det er for kvinder
med normalvægt.
|
Stress kan påvirke
hormonerne og dermed menstruationen. Mange kvinder har oplevet, at hvis de er
meget påvirkede humørmæssigt af et eller andet, kan det have indflydelse på
menstruationen, som kan udeblive. Det samme gør sig gældende, hvis en kvinde er
bange for at være gravid og går og venter på menstruationen, som så kan blive
forsinket.
At være i god form og dyrke regelmæssig motion har en god
indflydelse på menstruationen. Det er ofte med til at holde den regelmæssig og
gøre den mindre smertefuld. Hvis man derimod dyrker overdrevet meget motion og
overanstrenger legemet, kan det undertrykke hormonerne så meget, at
menstruationen udebliver.
|
Hvilket ubehag eller smerter kan optræde under menstruationen?
Det er meget forskelligt, om kvinder får ubehag af
menstruationen. Nogle mærker kun lidt til det, mens andre er plaget af smerter,
der i visse tilfælde kan være begrænsende for kvindens aktiviteter.
Symptomerne kan være:
-
krampeagtige sammentrækninger i underlivet
-
følelser af oppustethed
-
humørsvingninger
-
smerter i underlivet
-
smerter i lænden
-
kvalme og undertiden opkastninger
-
diaré
-
svedeture
-
træthed og tab af energi
|
Hvorfor får nogle kvinder ubehag og smerter ved menstruationen?
Man har ikke fundet en entydig forklaring på
menstruationssmerterne, men der er flere teorier:
-
Sammentrækninger af livmodervæggen bliver forårsaget af
hormonet prostaglandin.
-
Smerterne forårsages af den udvidelse, der sker af
livmoderhalsen, når blodet og vævsresterne løber ud af livmoderen.
-
Smerterne kan være forårsaget af en tidligere infektion
(betændelse) af livmoderen eller
godartede knuder i livmodervæggen.
Man ved, at ubehaget i nogle tilfælde er arveligt.
|
Hvad kan man selv gøre?
Der er eksisterer mange gode råd omkring menstruationsubehag,
hvoraf nogle er mere eller mindre godt videnskabeligt bevist. Følgende kan
måske lette ubehag ved menstruation:
-
Lade være med at drikke koffeinholdige drikke, for eksempel
kaffe, te, cola og kakao, mens man har menstruation
-
Undgå stress. Slappe af og for eksempel få sin partner eller
ven til at give sig massage.
-
Dyrke let motion.
-
Varme på underlivet eller lænden.
-
Holde sig varm. Drikke noget varmt.
-
Dyrke sex.
Orgasmer kan hjælpe på
menstruationssmerter og også på nogen former for hovedpine.
-
Brug eventuelt
smertestillende
medicin. Tal med lægen om, hvad der kan bruges.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med dextropropoxyphen
Svage smertestillende, irritationsdæmpende og feberdæmpende midler uden hormon
Svage smertestillende og feberdæmpende midler
|
|
Original tekst af Christel Bech, Sygeplejerske
|
Sidst opdateret: 28.09.2009
|
|  |
|