 | |
| Når næsen løber af allergi og høfeber |
|
|
|
Hvad er høfeber?
-
Langt den almindeligste af overfølsomhedssygdommene.
-
Et sygdomsbillede præget af kløende og rindende øjne samt
stoppet næse med vandigt sekret.
-
Afhængig af årstiden kan man inddele høfeber i forårshøfeber,
sommerhøfeber og efterårshøfeber. Synderen er i disse tilfælde blomsterstøv
(pollen) om foråret fra forskellige træer, blandt andet birk, om sommeren fra
græs og om efteråret fra især gråbynke.
-
Nogle mennesker har høfeber året rundt, såkaldt
helårs-rhinitis, oftest på grund af allergi over for husstøvmider eller
skimmelsvampe.
-
Høfeber opstår som regel i barndommen, og mange mennesker
vokser fra det i 30-40 års alderen. Andre er plagede resten af deres liv og kan
sågar udvikle astma. Derfor bør man få undersøgt hos lægen hvilke stoffer, man
er allergisk overfor og få behandling, så man kan få den bedst mulige
livskvalitet.
-
Sammen med høfeberen kan man udvikle allergi over for andre
stoffer. Det kaldes en krydsreaktion. Birkepollenallergikere er for eksempel
tit allergiske overfor nødder og grønne æbler. Det hænger sammen med at det
proteinstof, der fremkalder allergien også findes i de nævnte fødeemner.
|
Hvordan opstår høfeber?
Høfeber opstår på baggrund af en medfødt tendens til at
overreagere på proteinstoffer, der forekommer naturligt i vore omgivelser.
Denne tendens er arvelig. Ved det eller de første møder med for eksempel
birkepollen bliver allergikeren
sensibiliseret, det vil sige begynder
at udvikle et ændret reaktionsmønster overfor birkepollen.
Det ændrede reaktionsmønster bevirker, at allergiceller i
allergikerens slimhinde, ved fremtidige indåndinger af birkepollen, bliver
aktiverede og udskiller stoffet histamin, der så fremkalder
høfeberreaktionen.
|
Kan man forebygge høfeber?
Under planlægningen af en eventuel familieforøgelse bør man
snakke med sin læge om allergi og allergiforebyggelse, hvis en eller begge
forældre lider af en overfølsomhedssygdom. Ved kendt allergi over for et
bestemt allergifremkaldende stof kan man dels prøve at undgå det i sine
omgivelser og dels blive behandlet forebyggende hos sin læge.
|
Hvad kan man selv gøre?
Har man mistanke om, at man selv eller eventuelt en af sine børn
har høfeber, bør man fortælle det til sin praktiserende læge. Denne vil kunne
hjælpe med at få stillet den korrekte diagnose. Behandlingen er meget afhængig
af hvad symptomerne skyldes.
Har man en konkret allergi, som man er i behandling for, er det
vigtigt ikke at udsætte sig selv for det allergifremkaldende stof. For eksempel
skal man ikke som græspollenallergiker slå græs, eller som støvmideallergiker
have tykke gulvtæpper på gulvene.
Indret hjemmet allergivenligt, det vil sige uden gulvtæpper og
andre støvsamlere, luft ud hver dag og gør rent ofte. Undgå pelsdyr som hunde,
katte og marsvin. En del mennesker har gavn af at skylle næsen med isoton
saltvandsopløsning. I håndkøb findes forskellige skylleapparater til det samme.
|
Hvilke behandlingsmuligheder er der?
Har man høfeber i fuldt flor er det for sent at forebygge, nu
skal der behandles. Ens læge vil kunne hjælpe med symptomdæmpende
antihistaminer og næsesprays med hævelsesdæmpende hormon, der igen gør det
muligt at leve et normalt liv.
Hvis man ved, at man hvert år i for eksempel græspollensæsonen
får høfeber, bør man kontakte sin læge i god tid inden da for at få en snak om
forebyggelse. Lægen vil kunne tilbyde forebyggende behandling med indsprøjtning
af hævelsesdæmpende hormon.
I visse tilfælde vil ens læge foreslå en
immunterapi-behandling (også kaldet
en hypo-sensibilisering), det vil sige at man igennem en årrække under
kontrollerede forhold udsættes for stadig større doser af det, man er allergisk
overfor.
Efterhånden bliver man immun over for det allergifremkaldende
stof. Behandlingen kræver nøje kontrol hos lægen både før og efter
indsprøjtning af stoffet. Processen varer ofte flere år, men er som regel
yderst effektiv.
For nyligt er der kommet tabletter på markedet til at mindske
kroppens overfølsomhed ved græspollenallergi. Man skal kun starte behandling,
hvis man har fået stillet diagnosen græspollen-allergi. Man tager en tablet om
dagen i 16 uger, før græspollensæsonen begynder, og i hele sæsonen. Det vil
sige, at man skal begynde behandlingen i februar og fortsætte, indtil sæsonen
stopper i juli. De fleste oplever milde allergiproblemer når de tager
tabletterne såsom kløen og krildren i halsen.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Næsespray med hævelsesdæmpende hormon
Midler mod allergi (anitihistamin)
Lægemidler til næse mod allergi
Allergener til immunterapibehandling
|
|
|
Sidst opdateret: 20.03.2007
|
| |
|
Viagra 
