 | |
| Behov for at tisse om natten (Nykturi, natlig vandladning) |
|
|
Opdateret af Steen Walter, professor,
overlæge, dr.med.
|
Hvad er nykturi
Nykturi er det latinske udtryk for, at man har behov for at
tisse om natten. Det kaldes også natlig vandladning. Nogle mennesker oplever,
at de vækkes af vandladningstrang flere gange om natten, og hvis man skal op og
tisse mere end 2 gange per nat, kan det være en god idé at tage en snak med sin
læge. Det er dog ikke unormalt for ældre, at de skal lade vandet om natten.
Deres blære er ikke så stor, som da de var yngre. Populært siger man, at er man
over 60 år skal man op 1 – 2 gange hver nat, både mænd og kvinder, når man er
over 70, skal man lade vandet 2 – 3 gange hver nat, og når man er over 80 år,
skal man måske lade vandet endnu hyppigere, men det er helt normalt og ikke
nødvendigvis behandlingskrævende.
|
Hvorfor skal man op om natten for at lade vandet?
Der kan være mange årsager til, at man skal op for at tisse om
natten:
Stor urinproduktion om natten
-
En årsag kan være ansamling af vand i benene i dagtiden, som
så tisses ud når benene kommer op om natten. Vand i benene kan skyldes
hjertesygdom, nyre- eller
leverlidelse eller sjældent
åreknuder. Men selv om man ikke er
syg, samler man vand i kroppen, der skal ud om natten. Populært sagt øger
hjertet blodgennemstrømningen gennem nyrerne, når ”hjernen” sover, og det
betyder, at nyrerne arbejder mere aktivt med at udskille affaldsstoffer og
overskydende væske fra kroppen, så man skal op og tisse.
-
En anden årsag kan være nedsat produktion af hormonet
vasopressin i nattetimerne. Vasopressin sørger nemlig for, at nyrerne
koncentrerer urinen (producerer mindre urin) om natten end om dagen. Mangel på
hormonet kan derfor medføre så rigelige mængder urin, at man må op for at tømme
blæren om natten eller lader vandet i sengen.
-
Hvis man drikker meget væske i løbet af aftenen, får man også
behov for at tømme urinblæren om natten. Især te, kaffe og alkohol, der alle
virker vanddrivende, kan gøre, at man må op.
-
Andre årsager kan være indtagelse af vanddrivende medicin
eller andre lægemidler, eller nyopstået eller ubehandlet
diabetes (sukkersyge).
Godartet forstørrelse af blærehalskirtlen eller
prostatakræft
-
Hos mænd kan natlig vandladning også skyldes en
forstørrelse af
blærehalskirtlen (prostata), som de fleste mænd får med alderen.
Forstørrelsen kan være godartet (prostatahypertrofi), men den kan også skyldes
kræft i prostata. Hvis
blærehalskirtlen bliver forstørret, kan den klemme på urinrøret og derved gøre
det svært at tømme blæren fuldstændig, ligesom det vil tage længere tid at lade
vandet. Man kan også udvikle en ”irriteret” blære, der viser sig ved hyppig,
kraftig tissetrang, men hvor man kun kan tisse en lille smule per gang.
Tidligere sagde man, at nykturi især skyldtes forstørret blærehalskirtel, men
det er man gået bort fra, da undersøgelser har vist, at kvinder lige så ofte
som mænd lider af nykturi. Den hyppigste årsag er dog, at blæren på grund af
øget modstand i urinrøret som følge af prostataforstørrelse kan give en aktiv
blære (overaktiv blære).
Overaktiv blære
-
Hvis urinblæren er overaktiv har man hyppig
vandladningstrang, ofte både om dagen og om natten. Overaktiv blære ses for
eksempel ved blærebetændelse, efter en neurologisk lidelse for eksempel
blodprop i hjernen, ved
parkinsonisme og
sklerose, men ofte
også uden at man kan finde den bagvedliggende årsag.
Slap blære og blæremuskel
-
Hvis urinblærens muskulatur er slap, tømmes blæren ikke altid
fuldstændig, når man tisser. Blæren fyldes derfor hurtigere end normalt, og man
skal derfor lade vandet oftere. Dårligt fungerende blæremuskel ses som et
aldringsfænomen hos både mænd og kvinder, men kan herudover forekomme ved en
række sygdomme, heriblandt:
nedsat stofskifte, bindevævssygdomme,
vitamin B12-mangel og alkoholforgiftning. Visse
medikamenter – blandt andet såkaldte tricykliske
antidepressiva – kan også medføre en
slap blæremuskel. Dårlige vandladningsvaner, for eksempel ”selskabsblære”, hvor
man holder sig for længe, kan formentlig også føre til overstrækning af blæren
og efterhånden permanent skade. Men når blæren ikke tømmes ved vandladningen
har patienten ofte fornemmelse af vandladningstrang og derfor også natlig
vandladning.
At skulle stå op om natten for at lade vandet kan altså være et
symptom på en tilstand, som bør behandles. Nyere forskning viser desuden, at
nykturi kan give nedsat livskvalitet og øget tendens til sygdom, formodentlig
fordi søvnen forstyrres. Det er derfor vigtigt at tale med sin læge, hvis
nykturien er et problem, eller hvis man oplever væsentlige ændringer i forhold
til hvad man er vant til. Man skal ikke bare slå sig til tåls med, at det
skyldes stigende alder.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen nykturi?
Lægen vil spørge, hvor ofte man er oppe at tisse om natten, og
hvad man drikker i løbet af dagen og aftenen. Det kan være en god ide at prøve
i et par dage at føre skema over hvor meget væske man drikker, og hvornår man
indtager væsken. Desuden kan man registrere, hvornår på døgnet man tisser, og
hvor store mængder man tisser. Ofte tænker man ikke over sine drikkevaner, og
en sådan registrering kan være en god måde at blive opmærksom på eventuelle
uhensigtsmæssige vaner. Disse oplysninger kan man medbringe til sin egen læge.
Eventuelt kan man på forhånd udfylde et
væske/vandladningsskema og tage med.
Ofte vil lægen også have brug for en
urinprøve. Kvinder vil få lavet en
gynækologisk undersøgelse og hos mænd
undersøger lægen om
prostata er
forstørret ved at føle på den gennem endetarmen (rektal-eksploration).
Derudover vil man eventuelt blive udspurgt og undersøgt generelt for at finde
ud af, om man lider af sygdomme, som kan påvirke blærens funktion.
|
Behandling af nykturi
Behandling af nykturi afhænger af årsagen. Hvis der er en
bagvedliggende sygdom som
diabetes eller
urinvejsinfektion, skal denne
behandles i første omgang.
Hvis nykturi skyldes, at man producerer meget urin om natten,
kan man få behandling i form af:
-
Vandrivende medicin (loop diuretikum), som tages om
eftermiddagen
-
Støttestrømper og motion. Hvis patienten har ”tykke ben” (lår i
skoene), kan patienten have glæde af støttestrømper eller motion, der aktiverer
muskelpumpen og derved fjerner væsken fra benene.
-
Behandling med det syntetiske hormon, desmopressin, som tages
lige inden sengetid. Behandling med dette er dog ikke helt uden problemer, for
eksempel kan det give ophobning af væske i kroppen i løbet af natten. Væsken
kan blandt andet ophobes i lungerne, så personen kan få svære
åndedrætsproblemer.
Hvis nykturi skyldes, at man har en overaktiv blære, kan
behandlingen bestå af et blæreafslappende præparat.
|
Hvad kan man selv gøre for undgå at skulle op og tisse om
natten?
Man bør tænke over, hvor meget væske man drikker og ikke mindst
hvornår. Det er selvfølgelig vigtigt, at man drikker nok væske, og har man et
normalt væskeforbrug, er løsningen ikke at sætte det samlede forbrug ned. Men
man bør forsøge at drikke det meste af væsken om dagen og undgå at drikke for
meget i timerne, inden man går i seng.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Per Bagi, Klinikchef, Urologisk klinik, Rigshospitalet
|
Sidst opdateret: 07.12.2011
|
| |
|
Klumper i mit sæd
