Annonce
Euforiserende stoffer
Poppers
Opdateret af Peter Ege, Speciallæge i Samfundsmedicin/administrativ medicin.

Hvad er poppers?

©
'Poppers er en klar, svagt gullig og hurtigt fordampende væske, som lugter af mandler eller rådne æbler. Den kemiske formel er C5H11NO2. Den udvider blodkarrene, og den blev tidligere anvendt i behandlingen af hjertekrampe (angina pectoris), men blev for mange år siden erstattet af nitroglycerin. Det er forbudt at anvende poppers i Danmark. De sælges på det illegale marked som glasampuller, der knækkes, hvorefter indholdet indåndes. Stoffet var i 1970´erne og 1980´erne populært som elskovsmiddel, men det har i dag en meget begrænset anvendelse. Cirka 1 procent af de 16 – 20 årige har prøvet stoffet.

Ordforklaringer
Læs den præcise definition af
  • Toleransudvikling
  • Hallucinogener
  • Psykomotoriske funktioner
  • Abstinenssymptomer
  • Hvordan virker poppers?

    Poppers indtages ved indånding, og det giver en næsten momentan rus med forbedret humør, men rusen forsvinder lige så hurtigt, som den kommer, i løbet af 2 – 3 minutter.

    Hvad er risikoen for at blive afhængig af poppers?

    Risikoen for afhængighed er lav. Man ved ikke så meget om tolerans og abstinenssymptomer, men der kan være et ubehag efter rusen med hovedpine og besvimelsestendens, som bliver tilskrevet blodtrykfald og stoffets karudvidende virkning.

    Annonce
    Hvad er skadevirkningerne ved poppers?

    Hvis man kommer til at drikke stoffet, får man en livstruende forgiftning, fordi blodets evne til at binde ilt bliver hæmmet. Der kommer derfor ikke tilstrækkelig ilt til hjernen og andre organer, og det kan være livsfarligt. Skadevirkningerne ved indånding af stoffet er meget små. Teoretisk kunne man forestille sig, at det blodtryksfald, der ledsager indåndingen af stoffet, kunne være farligt, men det synes kun at være tilfældet, hvis amylnitrit bliver indtaget sammen med andre blodtryksnedsættende stoffer som for eksempel Viagra.

    Hvad gør jeg, hvis nogen har indtaget poppers?

    Hvis den, der indtager stoffet, besvimer eller bliver svimmel, skal man sørge for at vedkommende ikke slår hovedet. Hvis man lægger den pågældende person ned med hævede ben, vil han komme sig i løbet af få minutter. Hvis amylnitrit ved et uheld drikkes, skal man øjeblikkeligt transportere vedkomne til skadestuen eller ringe 112.

    Læs mere om EUFORISERENDE STOFFER






    Tip en ven

    Annonce

    Annonce

    Kilder
    Sundhedsstyrelsen, Medicinsk Kompendium (1999)

    1. Gads Rusmiddelleksikon. Gads Forlag. København 2003.

    2. Kampmann JP, Brøsen K, Nielsen-Kudsk F, Nyborg NCB. Basal og klinisk farmakologi. FADL´s Forlag, København 1999.

    Original tekst af Rikke  Esbjerg, læge og Anders  Damgaard, sygeplejerske og cand.mag.

    Sidst opdateret: 14.12.2010

    Annonce

    Køb din medicin her

    Annonce


    Annonce
    Annonce
    Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

    The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

    © Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
    NetDoktor.dk is a trademark