 | |
| Rygeophør - derfor bør du stoppe |
|
|
|
Hvorfor blive ex-ryger?
Der er et utal af gode sundhedsmæssige grunde til at holde op
med at ryge både for dig selv, men også for dine nærmeste.
|
I tiden efter rygestop er der hurtige resultater
-
20 minutter: Blodtryk og puls bliver normale,
så blodcirkulationen og dermed iltningen af vævene bliver bedre.
-
8 timer: Konditionen er forbedret.
-
24 timer: Risikoen for at få en blodprop er
allerede formindsket.
-
48 timer: Kulilten i blodet er væk. Lugte- og
smagssans begynder at blive normal.
-
4 uger: Hoste og åndenød forsvinder. Lungerne
er bedre til at bekæmpe infektioner.
-
1 år: Risikoen for at få hjertesygdomme er
halveret.
-
5 år: Risikoen for at få en hjerte-kar-sygdom
er næsten den samme som for dem, der aldrig har røget.
-
10 år: Risikoen for lungekræft er faldet med
50 procent.
-
15 år: Risikoen for at få lungekræft er
næsten den samme som for dem, der aldrig har røget.
Kilde: Geriatric (Amerikansk tidsskrift) 1993,
Helbredsfordele ved rygeophør. Tobaksskaderådet. 1996.
|
Får jeg det bedre?
-
Vejrtrækningen forbedres og eventuel hoste forsvinder.
-
Smags- og lugtesansen vil forbedres.
-
Dit hjerte vil belastes mindre.
-
Risikoen for kræft og blodpropper falder.
-
Du får selvtillid ved at vise, at du kan bryde en dårlig vane.
-
Du sparer penge.
|
Hvordan kan rygning påvirke mit og mine nærmestes helbred?
Rygerlunger (kronisk bronkitis,
emfysem og KOL): Sygdommen rammer flere tusinde danskere hvert
år og viser sig først ved hoste og opspyt af slim. Den kommer gradvist og viser
sig ved et langsomt tab af lungefunktion. Sygdommen starter typisk i 35 - 45
års alderen. Senere tilkommer stakåndethed, efterhånden som lungefunktionen
nedsættes, og gentagne hospitalsindlæggelser på grund af akutte forværringer.
Slutstadiet er en særdeles pinefuld død på grund af langsom
kvælning.
Kræft: Kræftrisikoen er generelt højere hos
rygere end hos ikke-rygere. Nogle kræftformer forekommer næsten kun hos rygere.
Det gælder
lungekræft,
strubekræft og kræft i mundhulen. Men
også andre kræftformer forekommer hyppigere hos rygere end hos ikke-rygere. Det
gælder halskræft,
spiserørskræft,
kræft i nyrerne,
bugspytkirtlen,
livmoderhalsen og
blæren. Holder du op med at ryge, går
der cirka 15 år, før risikoen for at få lungekræft er lige så lille som hos en
aldrig-ryger.
Åreforkalkning:
Åreforkalkning, der ligesom rygerlunger må betegnes som en folkesygdom,
forekommer i langt overvejende grad hos rygere. Symptomgivende åreforkalkning i
hjertet, som kan føre til en blodprop, ses således hovedsagligt hos rygere.
Således er ni ud af ti, som får foretaget en by-pass operation i hjertet
rygere. Også åreforkalkning i hjernen, som kan give lammelser, ses hyppigere
hos rygere. Åreforkalkning i benene, som kan medføre koldbrand og amputation,
forekommer oftest hos rygere. Hvis man holder op med at ryge, er der en
væsentlig større chance for at overleve sygdommen. En svensk undersøgelse viser
således, at hvis man har åreforkalkning i benene, reduceres risikoen for at dø
af åreforkalkning fra omkring 40 procent til omkring fem procent i løbet af ti
år, blot ved at holde op med at ryge.
Graviditet.
Chancen for at blive gravid nedsættes mærkbart ved rygning. Rygning påvirker
fosteret og nedsætter fødselsvægten. Sandsynligvis fordi barnet gennem hele
graviditeten får mindre ilt end hos ikke-rygende gravide. Efter fødslen øges
risikoen for sygdom hos barnet markant. Børn af rygende forældre får således
langt hyppigere mellemørebetændelse og astmatisk bronkitis.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler til rygeafvænning
|
|
|
Sidst opdateret: 01.02.2000
|
| |
|
HJÆLP!!!!
