 | |
| Passiv rygning: Din ret - og børnenes |
|
|
Opdateret af Martin Døssing, overlæge, dr. med, speciallæge i klinisk farmakologi
|
Hvad er passiv rygning?
Passiv rygning er, når man ikke selv ryger, men indånder røgen
fra andre menneskers rygning. Frivilligt som ufrivilligt. En cigaret producerer
faktisk en enorm mængde røg, det er jo ikke kun den røg, som rygeren blæser ud,
men også den, som stiger direkte op fra tobakken. Hvis du en dag opholder dig
et sted, hvor solen skinner på den rygende i den rigtige vinkel, så prøv at
lægge mærke til, hvor stor røgskyen egentlig er.
-
Tobaksrøg i et lokale svarer til forurening. Skyen består af
partikler og stoffer på gasform. Af de cirka 3.800 forskellige
stoffer i røgen er de 400
vævskadende, irriterende eller direkte kræftfremkaldende.
-
Ud over at rigtig mange mennesker, også rygere, føler sig
generet med forskellige symptomer, når de udsættes for andres røg, så øger det
også risikoen for forskellige sygdomme, om end det er en mindre stigning i
forhold til de aktive rygere.
-
Værst er det for børnene. Der er ingen love til at beskytte
dem, kun forældrenes omtanke.
Børn af rygere har generelt flere
problemer og sygdomme end børn af ikke-rygere. Specielt astma, allergier og
luftvejsinfektioner dominerer.
-
Det ufødte barn præges især af moderens røg.
|
Den passive røgs konsekvenser
Hvordan den enkelte oplever generne, er jo forskelligt. Det
opleves i forskellig grad, og man har ikke nødvendigvis alle symptomerne. De
almindelige klager er:
-
Øjenirritation.
-
Hoste og irritation af slimhinderne i næse og svælg.
-
Hovedpine, hos nogen provokerer tobaksrøg deres
migræneanfald.
-
Ubehag som for eksempel kvalme.
-
Lugtgener fra tøj og boligtekstiler.
For folk, som må opholde sig indendørs, kan det føles ligesom
indeklimasyge. Af faktorer med kendt indflydelse på indeklimaet er
tobaksrygningen langt den væsentligste. Ryges der i et lokale, kan man godt
glemme alt om de øvrige indeklimafaktorer.
|
De egentlige tobaksrelaterede lidelser
-
Det er påvist, at ikke-rygere, som er udsat for megen passiv
rygning, har en cirka 30 procent øget risiko for at udvikle lungekræft og
hjertesygdomme. Men dette er selvfølgelig slet ikke så stor en risiko , som den
aktive ryger har.
-
Ser man for eksempel på
lungekræft, så svarer det til, at
cirka 65 af de i alt 3.200 tilfælde af lungekræft årligt i Danmark skyldes
passiv rygning. Betydelig flere, nemlig cirka 500, dør af hjertekarsygdomme,
forårsaget af passiv rygning. Efter, at der er indført rygeforbud i det
offentlige rum i en række lande, har det overraskende vist sig, at hyppigheden
af akutte hjertetilfælde er faldet med ca 10-12%. Det er især ikke-rygerne, som
får færre hjertetilfælde efter de nye rygeregler er indført.
|
Hvis man allerede har en anden sygdom
For folk med for eksempel
astma er røg en faktor, som kan provokere anfald. I
værste fald må man simpelthen finde et andet job. Også mennesker som lider af
hjertekrampe ( Angina Pectoris) får
nemmere udløst et anfald på grund af røgens indhold af
kulilte.
|
Er rygernes børn mere syge?
Ja, og det gælder alle børn, fødte såvel som ufødte. Børn der
udsættes for passiv rygning dagligt, udvikler lettere en række
sygdomme.
Børn af rygere har en fordoblet risiko for at udvikle astma.
-
Børnene har en stærkt øget risiko for at udvikle
overfølsomheds-sygdomme over for
forskellige allergener, sygdomme som er i kraftig stigning i den vestlige
verden.
-
Graviditet. Læs om
rygningens konsekvenser for det ufødte barn.
-
Børnene får langt hyppigere øvre luftvejsinfektioner som
halsbetændelse,
mellemørebetændelse, bronkitis og
lungebetændelse i de første leveår. Passiv rygning er en af de hyppigste
sygdomsfremkaldende faktorer hos børn.
-
Børnene lider mere af
tarmkolik.
-
Vuggedød er langt hyppigere i rygerhjem end i ikke-rygerhjem.
Hvis man undgår at lægge spædbørn på maven og undlader rygning i hjemmene, vil
mange vuggedødsfald kunne undgås.
|
Hvorfor bliver rygernes børn mere syge?
Børnene bliver udsat for en massiv forurening, når de i et stort
antal timer om dagen må indånde
røgen fra forældrenes cigaretter. De
mange skadelige stoffer i røgen påvirker fra starten de sarte organer, som hos
den spæde er særligt følsomme.
-
De fine fimrehår, som findes i lungerne og i mellemøret, skades
af røg. Ryger mor bare en cigaret i samme rum som barnet, kan man se, at hårene
lammes i op til 24 timer. Fimrehårene beskytter mod indtrængende organismer og
snavs. Blandt andet derfor får børnene oftere luftvejsinfektioner.
-
Rygende mødre ammer også kortere tid end ikke-rygende, derfor
får de børn mindre af den special-tilpassede ernæringsrigtige modermælk.
-
Røgens indhold af slimhinde-irriterende stoffer som formaldehyd
har også en direkte ødelæggende virkning på lungevævet. Men dette bevirker
også, at de normalt harmløse stoffer som pollen bliver mere tilgængelige for
kroppens immunforsvar. Så bliver det lettere opfattet som en indtrængende
organisme, der skal bekæmpes. Det kan betyde, at man kan udvikle en
overfølsomhedsreaktion.
-
Sidst og ikke mindst; Hvis I selv ryger, er der en stor
sandsynlighed for, at jeres barn også begynder at ryge med alt, hvad deraf
følger af problemer.
|
Rygningens konsekvenser for det ufødte barn
-
Chancen for at blive gravid nedsættes mærkbart ved rygning.
Dette afspejles også i barnløshedsbehandlingen.
-
Det er videnskabeligt dokumenteret, at rygere har flere
spontane aborter end ikke rygere. Ser man på moderkagen, så er der forandringer
i moderkagens blodkredsløb. Rygere har også flere tilfælde af forskellige
komplikationer i moderkagen såsom moderkageløsning.
-
Rygning påvirker fosteret og nedsætter fødselsvægten. Børnene
vejer i gennemsnit 250 gram mindre. Sandsynligvis fordi barnet gennem hele
graviditeten tilbydes mindre ilt end hos ikke-rygende gravide. Barnet har også
senere større sygelighed. Børn af rygende mødre har resten af livet en mindre
lungefunktion end børn af ikke rygende mødre.
|
Hvad er min ret og hvad er min pligt?
Der er i Danmark indført nye rygeregler fra 15/8 2007. De nye
rygeregler medfører at der er røgforbud indendørs på arbejdspladsen. Der er
undtagelser idet man må ryge i rum hvor der kun arbejder én person af gangen og
der kan indrettes rygerum eller rygekabiner. Det er meget godt at vide, hvad
reglerne er eller ikke er. Men føler du dig generet på din arbejdsplads, er det
altid bedst at tale fornuftigt om tingene med arbejdsledere, fare med lempe og
så videre. Der er ligeledes kommet forbud mod rygning indendørs på
restauranter, caféer og barer som er på over 40 m2.
|
Hvad har de nye rygeregler betydet?
-
Før de nye rygeregler var 15-25% af befolkningen udsat for
passiv rygning på deres arbejde en del af dagen (ca. 5% hele dagen). I 2008
året efter indførelse af rygereglerne var kun godt 6% udsat for passivrygning
på arbejde og mindre end 1% hele dagen.
-
14% af befolkningen synes fortsat, at rygereglerne ikke er
vidtgående nok, mens 34% synes reglerne er for skrappe. Knapt halvdelen er
tilfredse med reglerne. På knapt 20% af arbejdspladserne ryges der fortsat på
specielle steder, mens der kun på knapt 1% af arbejdspladserne ryges over det
hele eller i de fleste lokaler.
|
Røg i hjemmet – fortsat en privat sag
Før rygereglerne i 2007 var 32% udsat for passivrygning i deres
hjem. Efter indførelse af rygereglerne er tallet faldet til 28% i 2008 – et
mindre fald end i 2006 året forud for rygereglerne, hvor 41% var udsat. Det ser
derfor ikke ud til at rygereglerne er smittet af på folks rygevaner i eget
hjem. Det stemmer også overens med at befolkningens svar på spørgsmål om, hvor
der må ryges i husstanden ikke har ændret sig nævneværdigt fra 2007 til
2008.
|
Værd at vide
Indeklimaproblemer, herunder røggener, er omfattet af
arbejdsmiljøloven.
Tobaksrøg er i juli 1994 optaget på Arbejdstilsynets liste over
kræftfremkaldende stoffer. De første tilfælde af lungekræft efter
erhvervsmæssig udsættelse for passivrygning er blevet anerkendt i Danmark. De
ramte har fået udbetalt erstatning.
Kilde: Undersøgelse af loven om røgfri miljøer
gennemført august 2008 af TNT Gallup for Sundhedsstyrelsen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Christel Nellemann , projektkoordinator og Carl J. Brandt, læge
|
Sidst opdateret: 13.08.2009
|
| |
|
Hjælp til svar 
