 | |
|
Hvad er en spiral?
En spiral er et fremmedlegeme der placeres i livmoderhulen.
Herved hindres det befrugtede æg i at sætte sig fast og udstødes i stedet
sammen med menstruationsblodet. Spiralen er en lille plasticstav, der er
omviklet med en kobbertråd og har form som et syv-tal, et T eller en hestesko.
Man bruger ofte navnet kobber-T eller den medicinsk-tekniske betegnelse IUD som
er en forkortelse af det engelske udtryk for spiralen: Intrauterine
Device.
Spiralen har i den moderne udformning været anvendt de sidste 25
år og ligger på en andenplads efter
p-piller i valg af præventionsmiddel.
Spiralen har en størrelse, så den netop fylder livmoderhulen uden at genere.
Når først den er der, sidder den godt og sikkert på plads, til du ønsker den
fjernet igen. Den kan sidde i fem år eller mere, før den skal
skiftes.
|
Hvordan får man en spiral?
Spiralen opsættes hos lægen ved en
gynækologisk undersøgelse. Selve
opsætningen varer et øjeblik og kan ledsages af et kortvarigt ubehag - en let
ve-agtig smerte i underlivet som dog kan minimeres, hvis man
cirka én time før indgrebet spiser en smertestillende pille som for eksempel
600 milligram Ibuprofen, der er et gigtpræparat med afslappende virkning på
livmoderen.
Det bedste tidspunkt for opsætning af spiral er i slutningen af
en menstruation eller de første dage efter dens ophør. En
spiral kan også opsættes i tilslutning til en provokeret abort, hvorimod man
skal vente cirka otte uger, hvis man har født. Hvis man er gravid kan spiralen
bruges indenfor de første fem dage efter et ubeskyttet samleje - lidt ligesom
fortrydelsespiller.
Du skal selv betale for spiralen. De nyeste koster fra 300-700
kr. I det lange løb er det dog billigt og koster mindre end 10 kr. om
måneden.
|
Hvilke bivirkninger er der?
De fleste kvinder får længerevarende og kraftigere
menstruationer end normalt. Dette skal man have med i sine overvejelser, før
man vælger en spiral. De fleste har dog ingen problemer med at acceptere dette,
og man skal ikke give op for hastigt, men lade den sidde i tre-seks
måneder.
Der findes ligeledes spiraler med indhold af et hormon som i
p-piller. Disse spiraler kan med fordel anvendes til kvinder som er meget
generet af kraftige menstruationer.
Hvis man har mange skiftende seksualpartnere har man en øget
risiko for
underlivsbetændelse i
livmoderhalsen eller æggelederne. Selve spiralen som sådan fremkalder ikke
underlivsbetændelsen - det gør de mikrober man bliver smitte med som for
eksempel
chlamydia . Hvis man får
akut
underlivsbetændelse med en spiral,
skal man have antibiotika, og spiralen skal fjernes af lægen med det
samme.
|
Hvor sikker er en spiral?
Mens p-piller anses for at være noget nær 100 procent sikre, så
når spiralen kun op på 98-99 procents sikkerhed.
|
Hvad skal man være opmærksom på?
Hvis du har en spiral, skal du være opmærksom på din krops
signaler med hensyn til en eventuel graviditet som jo kan forekomme hos et par
procent.
Hvis man bliver uønsket gravid med en spiral fortages en
provokeret abort med fjernelse af spiralen. Man har desuden en lille forhøjet
risiko for
graviditet udenfor livmoderen. Ved
blødningsforstyrrelser, udebleven menstruation eller andre graviditetssymptomer
som brystspænding eller kvalme skal du altid kontakte din
læge.
|
Hvem egner spiralen sig mest til?
Mere end 100.000 danske kvinder bruger spiral og er glade for
den. En spiral er bedst egnet til kvinder som tidligere har født børn.
Når spiralen er på plads, virker den med det samme - dag og nat
og i cirka fem år uden at der kræves særlig kontrol. To tråde fra spiralens
hale hænger ned fra livmoderhalsen i den øverste del af skeden. Snorene kan
mærkes med fingerspidserne. Du kan selv mærke snorene oppe i toppen af skeden -
eller de kan ses af lægen ved en gynækologisk undersøgelse. At mærke efter selv
er en god kontrol af, at spiralen stadig er på plads og i orden. Efter den
første menstruation skal du selv eller din læge kontrollere, at snorene er på
plads, da en spiral i nogle tilfælde kan udstødes. I øvrigt kan spiralsnorene
ikke mærkes af din partner eller dig selv ved samleje.
En spiral er ikke så godt egnet til kvinder, der ikke tidligere
har født, da de ofte får hyppige ve-agtige underlivssmerter. Hos nogle giver
det dog ingen problemer.
|
Hvilke spiraler findes der?
Der findes to typer af spiraler - kobberspiraler og
hormonspiraler, der afgiver hormoner. Graviditetsrisikoen ved anvendelse af
hormonspiraler er på niveau med p-pilleanvendelse. Kobberspiraler er ikke
registrede farmaceutiske specialiteter og fremgår derfor ikke af nedenstående
oversigt.
Levonorgestrel IUD-en er foreløbig den eneste hormonspiral på
det danske marked. Læs mere om hormonspiralen her:
Levonova®
En ting skal man huske på: Spiralen beskytter ikke mod seksuelt
overførte sygdomme.
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Spiraler
|
|
Original tekst af Charlotte Floridon,, læge
|
Sidst opdateret: 22.02.2005
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
