 | |
| Sterilisation af manden (Vasektomi) |
|
|
Af Erik Fangel Poulsen, speciallæge i kvindesygdomme og fødsler
|
Hvem kan blive steriliseret?
Enhver myndig mand, som er fyldt 25 år, og som har fast bopæl i
Danmark, kan efter eget ønske og overvejelser lade sig sterilisere. Mere end
5.000 danske mænd beslutter sig hvert år til denne prævention for
fremtiden.
En mand, der er yngre end 25 år, kan også blive steriliseret.
Men det kræver en særlig tilladelse og særlige forhold skal gøre sig gældende -
for eksempel hvis der er alvorlig arvelig sygdom i familien.
|
Hvem skal man kontakte?
Du skal henvende dig til din læge for at blive indstillet til
sterilisation. Foregår det ambulant, er det enten på et sygehus, på en klinik
eller hos en praktiserende, kirurgisk speciallæge. Det koster ikke noget at
blive steriliseret.
Hos lægen vil du - i forbindelse med en samtale om prævention i
almindelighed og om de muligheder, der er anvendelige netop i din situation -
blive orienteret om, hvordan du bliver steriliseret og om den risiko, der kan
være forbundet hermed. Du og lægen skal skrive under på din anmodning, som
bliver sendt til det sted, hvor indgrebet skal foregå.
Lægen vil også snakke med dig om din beslutning og drøfte
hvilken prævention, du bør anvende til operationen er foretaget, og det er
konstateret, at den er lykkedes.
|
Hvad sker der ved indgrebet?
Hvis dine overvejelser og beslutning står fast, er selve
sterilisationen af en mand et enkelt indgreb. Den foregår ambulant eller under
en dags indlæggelse. Indgrebet foregår i lokalbedøvelse gennem et lille snit på
hver side af pungen øverst oppe, hvor sædlederne ligger tæt under huden.
Sædlederne snøres sammen og gennemskæres, så sædpassagen afbrydes. Det sker
altså gennem et ganske lille snit og en enkelt tråd i huden til sidst er
tilstrækkelig.
Der kan gå et stykke tid - uger eller måneder - efter indgrebet,
hvor du stadig kan føle dig lidt spændt og øm i testiklerne, som jo stadig
producerer sædlegemer. Også bitestiklerne, som sidder som en kam tæt på
testiklerne, kan være lidt ømme. De kan også føles faste og knudrede. Hvis det
gør dig bekymret, må du en tur forbi lægen, så du bliver beroliget.
Du skal i øvrigt holde dig fra hårdt fysisk arbejde og voldsom
sport den første uges tid. Samleje og onani i samme periode står også på
”forbudt-listen”.
|
Er der bivirkninger?
Ikke nogen, du skal tage i betragtning i forhold til din
beslutning om at blive steriliseret. Bortset fra den lette ømhed og naturlige
ømfindighed i begyndelsen mærker langt de fleste intet til det lille og lette
indgreb.
Enkelte oplever mindre problemer. Det kan være hævelse på grund
af blodansamling, infektion som kan behandles og som det værste manglende
sterilitet, så indgrebet skal gøres om.
Hvis du er overbevist om, at sterilisation er det eneste
rigtige, kan du regne med at blive glad for, at få det gjort. Sexlyst, evne til
rejsning og udløsning og ethvert andet tegn på normal seksuel udfoldelse vil
være bevaret. Utrygheden ved tanken om uønsket graviditet vil være forsvundet.
Det i sig selv kan være med til at styrke det seksuelle samliv.
|
Virker sterilisationen med det samme?
Nej, i flere måneder efter operationen kan der være sædlegemer i
den sædvæske, som fortsat udtømmes ved udløsningen. Det må der selvfølgelig
ikke være i det lange løb. Derfor skal der foretages sædanalyse efter tre
måneder. Sædvæsken skal være uden sædlegemer, før man kan sige, at indgrebet er
vellykket.
Sædvæsken ved udløsning er i øvrigt fuldstændig som den plejer
at være. Man kan ikke se, at sædcellerne er væk. Sædcellerne, som stadig dannes
i testiklerne, men som nu aldrig mere får lejlighed til en tur i det fri,
opløses igen.
|
Kan jeg gøre noget selv?
Ja det kan du. Man regner med, at der skal mere end 30
udløsninger med sædudtømmelse til, før sædvæsken er helt fri for sædceller. Så
det kan være en god idé at klø på. Enten på egen hånd eller sammen med din
partner. Ved samleje: husk kondom eller anden form for prævention, til du er
”frikendt”.
Under alle omstændigheder skal du efter de tre måneder have
foretaget en sædanalyse, før du kan føle dig sikker. Man regner i øvrigt med at
1 af 1000 mænd stadig har sædceller i sædvæsken efter de tre måneder. Hvis du
er én af de uheldige, er der grund til at overveje, om indgrebet har været
tilstrækkelig effektivt, eller om det skal gøres om.
|
Kan man fortryde?
Ja, og det er der faktisk en del, der gør. Du skal gøre dig
klart, at sterilisation stadig må betragtes som et farvel til muligheden for
senere selv at få børn. Tænk på, at selv om du er 100 procent sikker på din
beslutning i dag, kan der ske ting senere i dit liv, som vil gøre, at du
fortryder beslutningen. Og så er det måske for sent.
Tidligere forsøgte man ved operation at åbne sædlederne igen,
men resultaterne var alt for ofte skuffende. I dag er der mulighed for at hente
sædceller ud fra bitestiklernes depot eller direkte fra testiklerne.
Sædcellerne kan så bruges til at befrugte æg taget ud fra æggestokkene hos din
partner (”reagensglasmetoden”).
Resultaterne ved denne procedure er ret gode. Men behandlingen
er kostbar og krævende. Du må regne med selv at skulle betale for
behandlingen
En ting skal man huske på:
Sterilisation beskytter ikke mod sex-sygdomme.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 15.09.2006
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
