 |  |
Hjælp, jeg vil af med min tatovering |
 |
 |
Af Jørgen Serup, Journalist
|
600.000 danskere har en eller flere tatoveringer. De fleste er
glade for deres kropsudsmykning, men nogle fortryder med tiden og vil gerne
have den fjernet. Måske fordi de ikke længere kan lide motivet, måske fordi
tatoveringen giver et forkert signal eller ikke længere passer til den
livssituation, personen er i. Ind i mellem hører man sætningen ”Men jeg kan jo
bare få den fjernet igen” fra folk, der overvejer, om de skal lade sig
tatovere. Men det er en myte. Ikke alle tatoveringer kan fjernes. Og det er
langtfra alle tilfælde, hvor det ender med at blive et pænt resultat. Derfor
skal man tænke sig godt om, før man kaster sig ud i projektet. Og hvis man
ender med at vil have fjernet sin tatovering, skal man også se sig godt for,
når man vælger behandler.
|
Hvordan foregår det, når man skal have fjernet en tatovering?
En tatovering består af hundrede eller tusindevis af små huller
i huden, som er blevet fyldt ud med små bitte farvekorn. Vil man have fjernet
tatoveringen, gælder det om at få disse farvepartikler væk igen.
 |
|
Så mange danskere har en tatovering
600.000 danskere har en tatovering - det vil sige, at 13
procent af voksenbefolkningen i Danmark er tatoveret.
Der findes ikke opgørelser over, hvor mange danskere der hvert
år får fjernet tatoveringer, men formentlig går et sted mellem 10-20 procent
med tanker om det. Kun få procent ender dog med at gennemføre en behandling.
|
|
 |
Laserbehandling
En mulighed er at få fjernet tatoveringen ved hjælp af laserlys.
Behandleren kører laserapparatet hen over tatoveringen og punktskyder hele det
farvede område med ganske kortvarige skud laserlys. Dermed bliver farvekornet i
tatoveringen varmet op, så det sprænges i så små stykker, at kroppen kan opsuge
og udskille dem ligesom andre affaldsstoffer. Man fjerner kun det øverste lag,
og ofte vil der efterfølgende ligge en hel del farve under huden – målet er, at
man ikke kan se det udefra.
Der skal som regel mellem 6-12 behandlinger til at fjerne en
tatovering, og huden skal nå at hele op mellem hver behandling. Det er vigtigt
at indstille sig på, at der skal flere behandlinger til, hvis man beslutter sig
for at få fjernet sin tatovering. Stopper man midtvejs, kan man ende med at få
en pæn tatovering erstattet med en halvudvisket én af slagsen.
Nogle tatoveringer er næsten umulige at fjerne, og risikoen for
at danne ar og pigmentfejl som følge af laserbehandlingen er stor. Derfor vil
man normalt lave en prøvebrænding, hvilket vil sige, at man laserbehandler et
lille hjørne af tatoveringen. Når brandsåret er helet op efter 2-3 måneder, vil
man kunne vurdere, om det er blevet så pænt, at det vil være fornuftigt at
fjerne hele tatoveringen.
Kirurgisk behandling
Mindre tatoveringer kan fjernes kirurgisk – det vil sige ved, at
en plastikkirurg skærer huden væk. Her skal man regne med at få et ar, der vil
være på størrelse med tatoveringen.
|
Hvad sker der efter laserbehandlingen?
Efter laserbehandlingen kan der dannes en slags sårskorpe, som
bliver afstødt efter nogle uger, så huden får sit normale udseende igen. For at
passe godt på huden i den mellemliggende tid kan man bruge en fugtighedscreme,
så huden ikke tørrer ud og sprækker. Hvis der opstår betændelse i såret, skal
man gå til lægen, og man må stoppe med laser, indtil det er helt i orden.
|
Gør det ondt at få fjernet en tatovering ved hjælp af
laserbehandling?
Man skal regne med, at det gør lige så ondt at få tatoveringer
fjernet ved laserbehandling som at få dem lavet, hvilket vil være meget
afhængigt af, hvor tatoveringen sidder. Normalt fjerner man tatoveringer uden
bedøvelse. Man kan dog godt smøre en lokalbedøvende salve på forud for
behandlingen.
|
Hvordan kommer huden til at se ud efter en laserbehandling?
Når man får fjernet en tatovering med laserbehandling, skal man
ikke regne med, at huden kommer til at se fuldstændig ud som før.
Når man behandler med laserlys, er der risiko for at brænde de
celler af, som giver den brune farve i huden, så man får en varig
hvid-farvning, hvor tatoveringen tidligere sad. Omvendt kan man også risikere,
at laserbrændingen gør cellerne overaktive, så der dannes brune pigmentpletter
i huden. Eller eventuelt begge dele på én gang uregelmæssigt fordelt i det
behandlede område.
Hvis man kigger på huden under en lup, kan man se, at overfladen
har et meget finmønstret net. Dette fine mønster er næsten umuligt at bevare.
Under laserbehandlingen udvikles der nemlig meget høje temperaturer, som huden
har svært ved at tåle. Huden bliver derfor mere glat og arret i et eller andet
omfang. Nogle mennesker danner for meget arvæv, såkaldt keloid, fra naturens
hånd, og i de tilfælde kan det komme til at se meget voldsomt ud. Det bedste er
derfor at starte med at behandle et lille prøvefelt, så man kan se, hvordan
huden reagerer.
Huden skal som regel have lidt tid til at komme sig efter
behandlingerne, så først efter 3-6 måneder efter den sidste behandling kan man
vurdere, hvordan huden vil komme til at se ud på sigt.
|
Hvor store tatoveringer kan man fjerne?
Der er grænser for, hvor store tatoveringer man kan fjerne, uden
at det bliver en kæmpe belastning og en stor risiko, da der let kan opstå en
skæmmende reaktion i huden. Normalt vil man maksimalt kunne fjerne tatoveringer
på størrelse med en håndflade.
|
Hvad er nemmest at fjerne - sorte eller farvede tatoveringer?
Sorte tatoveringer er som regel lavet med farvematerialet carbon
black. Denne farvetype består af store kulpartikler, der relativt let kan
brændes af og omsættes i kroppen. Derfor er sorte tatoveringer som regel de
nemmeste at få væk. Farver – især rød – kan til gengæld være meget vanskelige
at fjerne. Da indholdsstofferne i farverne er forskellige, alt efter hvilken
leverandør de kommer fra, kan man dog ikke altid forudsige, hvilke farver der
vil være besværlige. Også derfor er det hensigtsmæssigt at prøve-behandle et
lille hjørne af tatoveringen.
|
Hvilken type hud er nemmest at fjerne tatoveringer på?
Det er nemmere at fjerne tatoveringer på lys end på mørk hud.
Det skyldes, at tatoveringsfarven ligger nede i det lag, der kaldes læderhuden.
Henover ligger overhuden, hvor hudens egen brunlige pigment findes. For at
laserlyset kan gå ind og påvirke tatoveringsfarven, skal lyset altså trænge
gennem det brune pigment i overhuden og ned i læderhuden. Hos mennesker med
mørk hud er der meget brunt pigment i overhuden, og det vil ligge som et slags
gardin og skygge for laserstrålen.
Også af den grund er det bedst at få fjernet tatoveringer om
vinteren. Man kan eventuelt skyde igennem det brune pigment som opstår, når man
er blevet solbrændt, men det er ikke godt at fjerne tatoveringer på meget
solbrændt hud. Dertil kommer, at der efter behandlingen eventuelt vil dannes
skorper og ny hud eventuelt med skældannelse, som også har bedst af at blive
beskyttet mod solen.
|
Hvor kan man få fjernet tatoveringer?
Almindelige tatoveringer på kroppen bliver som regel fjernet på
private hudklinikker, på kosmetiske klinikker eller hos tatovører. Kun hvis der
er det, man kalder for en medicinsk grund, kan en hudafdeling på et hospital
fjerne en tatovering. Det kan for eksempel være, hvis tatoveringen sidder i
ansigtet eller på halsen, hvor det i Danmark er ulovligt at tatovere. Også
mennesker med psykiatriske problemer kan have behov for at få fjernet en
tatovering som led i den psykiatriske behandling, og her kan hospitaler også
hjælpe.
Det mest almindelige er altså at få fjernet sin tatovering på
det private marked, og her skal man se sig godt for. Lovmæssigt er det nemlig
sådan, at alle og enhver i Danmark har lov til at lave tatoveringer og fjerne
dem igen med laserbehandling. Når det gælder laserbehandlinger i forbindelse
med kosmetiske behandlinger, er der skrappe regler fra Sundhedsstyrelsen om
uddannelse og autorisation, men altså ikke, hvad angår tatoveringer. Her er det
op til én selv at undersøge terapeutens forudsætninger for at fjerne
tatoveringer. Og det kan være svært. Et godt råd er at gå til en laserklinik,
hvor der er tilknyttet en hudlæge. En god hudlæge vil kunne vurdere, om
tatoveringen overhovedet er mulig at fjerne, eller der vil være for høj risiko
for, at man får ar. En god behandler vil ligeledes foretage en prøvebehandling
i et hjørne af tatoveringen, så man kan se, hvordan det vil komme til at se ud,
inden man går i gang med at fjerne hele tatoveringen.
Endelig kan man undersøge, hvilken type lasere der bliver brugt
på klinikken. Den type, der giver mindst mulig ardannelse, er Q-switched
lasers. Disse apparater giver ultrakorte lysimpulser, så huden omkring
farvepigment-partiklerne undgår at blive varmet så hårdt op.
|
Hvad skal man ellers overveje?
Endelig skal man gøre op med sig selv, om man har tålmodigheden
og økonomien til at gennemføre en fuld behandlingsserie på 6-12 behandlinger.
Det løber let op i 20.000 kroner uden garanti for et godt resultat. Stopper man
på halvvejen, har man en spoleret og grim tatovering, som ser værre ud, end da
man startede. Og får man komplikationer, er det mindst lige så slemt.
|
Kan det være kræftfremkaldende at få fjernet sin tatovering?
Når man fjerner tatoveringer, sprænger man farvekornene i
tatoveringen i mange småstykker. Nogle af farvepartiklerne forsvinder udadtil,
fordi de lægger sig ovenpå den sårskorpe, som efterfølgende udvikles. Nogle af
partiklerne vil imidlertid blive opsuget i huden, hvorefter kroppens hvide
blodlegemer vil transportere dem væk og udskille dem. Og netop den proces har
vakt en vis bekymring. De farver, man bruger til at lave tatoveringer med, er
stort set de samme, som dem man bruger i maling og autolak. Når man varmer
disse kemiske farvekorn op med laseren, kan pigmentkemien ændre sig, så der
opstår nye kemiske stoffer, og nogle af disse stoffer, ved man, er
kræftfremkaldende. Da produktangivelserne på tatoveringsfarverne som regel er
meget upræcise og sjældent nævner alle indholdsstoffer, er det umuligt at
forudsige, om opvarmningen af ens tatoveringsfarve kan omdannes til
kræftfremkaldende stoffer. Det skal dog tilføjes, at det almindelige indtryk
er, at udvikling af kræft i det mindste ikke er hyppig.
Hvis man fjerner tatoveringer kirurgisk, undgår man, at
tatoveringsfarven varmes op og eventuelt danner kræftfremkaldende stoffer.
|
Kan man få en allergisk reaktion af at få fjernet en tatovering?
Man kan godt risikere at få allergiske reaktion i forbindelse
med fjernelse af tatoveringer. Der har eksempelvis været et tilfælde, hvor en
person fik akut nældefeber, og hvor man måtte forbehandle med binyrebarkhormon
og med antihistamin for at kunne fortsætte behandlingen. Risikoen er dog lille.
|
Hvor meget koster det at få fjernet en tatovering?
Prisen vil være meget afhængig af, hvor stor tatoveringen er,
hvilke farver der er brugt, og hvor mange behandlinger det kræver at fjerne
dem. Man skal dog regne med, at det cirka koster 10 gange så meget at få den
fjernet som at få den lavet.
|
Hvad skal man overveje, før man får fjernet sin tatovering?
Det er en myte, at man bare kan fjerne en tatovering, hvis man
bliver træt af den. Mange tatoveringer kan ikke fjernes, fordi farverne er for
genstridige. Desuden skal man overveje:
-
Om tatoveringen skal fjernes ved hjælp af laser eller operation
(hvis det er en lille tatovering).
-
Den økonomiske udgift. Det koster cirka 10 gange så meget at få
fjernet en tatovering som at få den lavet.
-
Tid. At få fjernet en tatovering kræver som regel mellem 6-12
behandlinger, og kun hvis man gennemfører behandlingen, er der chance for at få
et pænt resultat.
-
Risikoen for at huden efterfølgende risikerer at blive arret
og/eller får pigmentfejl. Chancen for at det bliver et pænt resultat er kun
fifty-fifty.
-
Risikoen for at der opstår kræftfremkaldende stoffer i
forbindelse med laserfjernelsen. Det vil som regel være umuligt at forudsige,
om risikoen vil opstå, da deklarationerne på tatoveringsfarverne er meget
mangelfulde. I praksis er risikoen dog lille.
|
Læs mere om SUND TEENAGER
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.03.2011
|
|  |
|