Annonce
www.netdoktor.dk

NetDoktor.dk

  • Forside
  • Tema
  • Nyheder
Alle emner
Alt om Børn
Klik her

Sygdomme

  • Alt om sygdom
  • Medicin
  • Symptomer
  • Undersøgelser
  • Vagtlægen
  • Sundhedsvæsen

Sundhed

  • Alt om sundhed
  • Sport og motion
  • Gravid og baby
  • Sunde opskrifter
  • Sundhedstest
  • Vitaminer

Deltag

  • Debat
  • Test og quiz
  • Spørg lægen

Besøg også

kvit
Klik her
Slankedoktoren
Klik her
Find behandler
Klik her
Samarbejspartnere
Klik her
Patientforeninger
Klik her

Information

  • Kontakt
  • Presserum
  • Om Netdoktor
  • Annoncørinfo

Alkohol
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Debat
  • Dagbog
Tømmermænd
Af Janne Tolstrup, ph.d., forsker ved Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed

Hvad er tømmermænd?

Tømmermænd er den samlede betegnelse for de forskellige ubehagelige symptomer, som kan indtræde efter overdreven alkoholindtagelse. De enkelte symptomer består af hoved- og mavepine, tørst, mathed, humørpåvirkninger, diaré, svimmelhed, kvalme, hjertebanken, koncentrationsbesvær og træthed - symptomer, som minder om forgiftningsreaktioner i almindelighed.

Tømmermænd kan bestå af et enkelt eller en blanding af flere af disse symptomer og forekommer i alle sværhedsgrader - fra mildt ubehag til stærkt ildebefindende. Kvinder oplever dobbelt så ofte at få tømmermænd som mænd, også selv om de generelt drikker noget mindre. Kvinder synes således at være mere følsomme overfor alkohol end mænd.

Hvorfor får man tømmermænd?

Alkohol (ethanol) har en række virkninger i kroppen, som hver især er forbundet med de forskellige symptomer på tømmermænd.

    Dehydrering

    Alkohol virker vanddrivende, fordi alkohol hæmmer udskillelsen af antidiuretisk hormon fra hypofysen. Dette hormon stimulerer genoptagelsen af væske i nyrerne, så når koncentrationen af antidiuretisk hormon på grund af alkoholindtagelse er nedsat, vil resultatet være en øget urinudskillelse og dermed dehydrering af kroppen. Denne dehydrering bliver eventuelt forstærket af diaré og opkastning, som ses i forbindelse med tømmermænd. Symptomer fra dehydrering inkluderer tørst, mathed, tørre slimhinder, svimmelhed og hovedpine.

    Irritation af mavesækken

    Alkohol virker lokal-irritende på mavesækken og bevirker, at indtaget mad opholder sig længere tid i mavesækken end normalt, især efter indtagelse af stærk spiritus. Alkohol øger også produktionen af mavesyre og galde. Hvert af disse virkninger på mavetarmsystemet fra alkohol kan i sig selv føre til mavepine og kvalme.

    Nedbrydningsprodukter fra alkohol

    Under nedbrydningen af alkohol dannes der acetaldehyd, som er et giftigt, stof og som medfører ubehagelige symptomer så som hjertebanken, kvalme og hovedpine. Under normale omstændigheder nedbrydes acetaldehyden til acetat, som er et harmløst stof. Det er denne reaktion, som blokeres ved behandling med Antabus, dvs. at hvis man drikker alkohol efter at have taget Antabus, vil den acetaldehyd som bliver dannet, ikke kunne blive viderenedbrudt, og kraftige symptomer vil indtræde næsten øjeblikkeligt. Normalt bliver koncentrationen af acetaldehyd slet ikke blive så høj som i forbindelse med Antabus-behandling, men ganske små koncentrationer af acetaldehyd er tilstrækkelige til at resultere i nogle af de klassiske symptomer på tømmermænd.

    Nedbrydningsprodukter fra andre stoffer

    De fleste drikkevarer indeholder andre stoffer end selve alkoholen, som kroppen skal nedbryde og udskille. Eksempler herpå er fuselolier og små mængder af andre alkoholer (for eksempel metanol, måske bedre kendt som træsprit), som dannes under gæringsprocessen. Disse stoffer er med til at give de alkoholiske drikke deres smag. Kroppen kan reagere på disse stoffer med hovedpine, kvalme og opkastninger, som ved enhver anden forgiftning.

    Søvnforstyrrelser

    Alkohol virker umiddelbart beroligende og afslappende, og det kan være lettere at falde i søvn, når man har drukket alkohol. Imidlertid er alkoholinduceret søvn ofte af kortere varighed og af ringere kvalitet, end når man ikke har drukket. Alkohol forstyrrer den normale søvnrytme, og den tid, som tilbringes i REM-søvn (drømmesøvn), er kortere end normalt. Desuden afslapper alkohol musklerne i kæbe og svælg, hvormed tendens til snorken og risiko for søvnapnø tiltager drastisk, hvilket også har betydning for søvnkvaliteten.

    Tobaksrøg

    Mange ryger i forbindelse med alkoholindtag eller opholder sig i tilrøgede lokaler. Man får dermed kulbrinter og andre giftige stoffer ind med cigaretrøgen som i sig selv kan give tømmermændssymptomer eller medvirke til at forstærke tømmermændene fra alkoholen. Desuden viser eksperimentelle forsøg, at man er tilbøjelig til at indtage større mængder af alkohol, når man ryger på grund af et fysiologisk samspil mellem alkohol og nikotin.

Annonce
Hvad kan man gøre for at forebygge tømmermænd?

    Drik vand

    Først og fremmeste kan man forsøge at modvirke den vanddrivende effekt af alkohol ved at indtage masser af vand. En tommelfingerregel er 1 glas vand per genstand alkohol. De mørkere drikkevarer, så for eksempel rødvin, mørk rom og whisky indeholder flere tilsætnings- og smagsstoffer, som kan forstærke tømmermændene sammenlignet med lysere drikke så som hvidvin og vodka. Desuden er billig vin måske mere tømmermandsfremkaldende end dyrere vin.

    Drik med måde

    Der er ingen beviser for, at dét i sig selv at blande forskellige alkoholiske drikke øger risikoen for tømmermænd. Det er nok snarere sådan, at man på aftener, hvor man drikker mange forskellige slags alt i alt indtager mere alkohol end aftener, hvor man for eksempel kun drikker øl.

    Undgå røg

    For at reducere indflydelsen af giftige stoffer fra cigaretrøg kan man undgå at ryge eller at opholde sig for længe i tilrøgede lokaler. Mange har glæde af at spise noget mad, drikke en masse væske og evt. indtage en eller to smertestillende piller før sengetid.

    Drik sammen med mad

    Helt ny forskning viser, at personer som indtager størstedelen af den alkohol, de drikker, sammen med mad, sjældnere har tømmermænd end personer, som drikker alkohol uden mad. Derfor kan det være en idé at undgå at drikke for meget uden for måltiderne, hvis man er meget tilbøjelig til at få tømmermænd.

I håndkøb sælges diverse medikamenter (for eksempel piller med udtræk af kaktusplanten), hvis producenter påstår at kunne forebygge tømmermænd, hvis man indtager præparatet sideløbende med alkoholen. Virkningen er dog tvivlsom, og en oversigtsartikel fra det internationalt anerkendte tidsskrift British Medical Journal konkluderer, at der på nuværende tidspunkt ikke findes overbevisende evidens for effekten af nogen af disse medikamenter. Desuden er de forskellige præparater ikke testet for eventuelle bivirkninger.

Hvad kan man gøre for kurere tømmermænd?

Der findes desværre ingen mirakelkur, man kan ty til, når tømmermændene først er opstået. Symptombehandling er det mest effektive, det vil sige smertestillende piller mod hovedpine, søvn eller kaffe og cola mod træt- og mathed og så videre. Hvis intet virker, kan man trøste sig med, at selv de værste tømmermænd oftest er overstået i løbet af en dags tid.






Tip en ven

Annonce

Sidst opdateret: 07.11.2007

Annonce

Følg med i debatten

 Catapresan mod hedeture?
I dag 13:08 af Baek56

 cpr for højt men ingen sygdom...
I dag 12:58 af MartinP58

 Det med mine og dine børn.......
I dag 12:17 af persille1

 Kan man blive for gammel til...
I dag 11:10 af AlliQ1

 hjælp
I dag 10:53 af lotte123

Se de 30 nyeste indlæg
Se alle debatter

Annonce

Flere stillinger


Annonce
Annonce
Netdoktor.dk: Forside | Aktuelt | Alle emner
Sygdomme: Alt om sygdom | Medicin | Symptomer | Undersøgelser | Vagtlægen | Sundhedsvæsenet
Sundhed: Alt om sundhed | Sport og motion | Undgå stress | Sunde opskrifter | Sundhedstest | Vitaminer
Deltag: Debat | Test og quiz | Brevkassen
Besøg også: Alt Om Børn | Kvit | Slankedoktoren | Find behandler | Samarbejdspartnere | Patientforeninger
Information om Netdoktor: Kontakt | Presserum | Om Netdoktor | Annoncørinfo
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark