 | |
| Provokationsallergitest (Allergen provokation) |
|
|
|
Hvad er allergen provokation?
Ved en allergen provokation udsættes et organsystem
(fordøjelseskanal, luftrørsforgreninger, næse eller øjne) for en kontrolleret
mængde allergen. Denne test kan anvendes til at påvise type I
allergi (straks reaktion), men
anvendes ikke så hyppigt som for eksempel priktest. Type I allergi er en
overfølsomhedsreaktion, der udløses ved kontakt gennem hud eller slimhinder med
bestemte stoffer (allergener) såsom pollen. Symptomerne, der typisk udvikles
inden for sekunder til minutter, omfatter:
-
kløe
-
nyseanfald
-
rindende næse
-
øjenkløe eller
kvadler (flade blege hævelser omgivet
af rødme, der kan variere i størrelse fra et knappenålshoved til en
desserttallerken)
-
i sjældne tilfælde systemiske reaktioner såsom anafylaktisk
chok
|
Hvornår anvendes allergen provokation?
Allergen provokation bruges blandt andet til at studere
mekanismerne bag det allergiske anfald. Den bruges også til at følge effekten
af en allergi-vaccination, til udredning af mistænkte fødevare- eller
medicinallergier, og endelig bruges testen ved diagnosticering af allergier
overfor hidtil ukendte allergifremkaldende stoffer på arbejdspladsen.
Som regel vil den første allergi-undersøgelse, der bliver
foretaget, være en
priktest, eventuelt kombineret med en
RAST-undersøgelse. Allergen provokation bruges kun i specielle situationer som
nævnt ovenfor.
|
Hvad skal man sikre sig før undersøgelsen?
Ved alle test gælder, at brugen af astemizol (Hismanal) skal
stoppes fire uger før testen.
-
Ved oral provokationstest (fødevarer og medicin) må man ikke
spise fødevarer/medicin, som man enten er eller kan være allergisk overfor fra
14 dage før undersøgelsens start. Man må i denne periode ikke anvende
antihistaminer eller andre midler, der kan blokere den allergiske respons.
Diaré eller andre fordøjelsesproblemer kan også påvirke resultatet.
-
Ved provokationstest i luftvejene (bronchial provokation) skal
behandling med bronchiedilaterende stoffer og chromoglykat stoppes inden
undersøgelsen. Undersøgelsen foregår på sygehuset. Undersøgelsen bør kun
foretages i en fase, hvor man ikke har astma-symptomer.
-
Ved provokationstest i næse eller øjne skal brugen af
lokalmidler stoppes, og der må ikke bruges antihistaminer fra fire dage før
testen. Disse test bruges primært til forskning, for eksempel til at evaluere
effekten af ny lokalmidler.
|
Hvad sker der ved selve undersøgelsen?
Man må ikke eksperimentere med provokationer på sig selv eller
andre. Disse undersøgelser har risiko for udvikling af meget kraftigt allergisk
respons (anafylaktisk shock), derfor bør de kun foretages af læger med de
nødvendige hjælpemidler til stede.
En positiv reaktion i et dobbelt blindet placebo-kontrolleret
forsøg betyder, at man fremover så vidt muligt skal holde sig fra det
pågældende allergen. En negativ reaktion betyder, at man ikke har nogen
overfølsomhedsreaktion overfor stoffet.
Oral provokation
Ved oral provokation skal man sluge en kapsel med
fødeemne/medicin eller placebo (neutralt stof), hverken du eller lægen, der
foretager undersøgelsen, ved, hvad der er i kapslerne. Hvis du er allergisk kan
der komme en reaktion efter mellem cirka fem minutter og helt op til syv dage.
Hvis der ikke er sket noget en halv time efter indtagelse af de enkelte
kapsler, bliver man som regel sendt hjem. Hvis man får reaktioner
efterfølgende, skal man omgående kontakte sygehuset. I visse situationer vil
lægen vælge at give stigende doser af stoffet, indtil der findes den mindste
dosis, der udløser en reaktion.
Bronchial provokation
Ved bronchial provokation undersøges man først nøje, lægen
sikrer sig, at ens lungefunktion er god nok til at håndtere belastningen.
Dernæst skal man indånde en række vandige fortyndinger af allergenet i stigende
koncentration, indtil der opnås et 20 procent fald i lungefunktionen.
Allergen-koncentrationen i denne situation giver et billede af, hvor
modstandsdygtig man er overfor det pågældende allergen. Bruges undersøgelsen
til diagnostik af erhvervsbetinget astma udsættes man for de dampe/røg, man
arbejder med til daglig i de samme koncentrationer som på arbejdet.
Efterfølgende observeres man på sygehuset i en halv times tid. Hvis man får
reaktioner efterfølgende, skal man omgående kontakte sygehuset.
Nasal provokation
Ved nasal provokation indføres allergen i næsen i form af
væske, pulver eller som små papirskiver, der er dyppet i allergenet.
Undersøgelsen evalueres ved for eksempel måling af luftgennemstrømningen i
næsen, måling af næsesekretet og registrering af antal nys.
Øjenprovokation
Ved øjenprovokation dryppes stigende allergen-koncentrationer
i det ene øje og fortyndingsmidlet i det andet. Graden af reaktivitet afhænger
af graden af kløe, og hvor blodskudte øjnene bliver.
|
Tager undersøgelsen lang tid?
De fleste provokationstests er overståede efter et par timer.
Specielt efter oral og bronchial provokation kan der forekomme så kraftigt
respons, at man er nødt til at blive på sygehuset nogle timer
ekstra.
|
Hvilke komplikationer ses ved allergen provokation?
Ved oral provokation kan der udløses symptomer som kvalme,
diaré, høfeber og nældefeber. Mere alvorlige reaktioner omfatter astma og
anafylaktisk shock.
Ved bronchial provokation kan der udløses astma anfald i
varierende sværhedsgrad.
Ved næse-provokation kan man opleve rindende næse, nysen og
kløe. Ved øjen-provokation kan man opleve rindende røde og kløende
øjne.
|
Hvilke alternative undersøgelsesmetoder findes der?
Priktesten er den første og vigtigste test i allergiudredningen.
Der prikkes i huden gennem en dråbe allergen, og hvis testen er positiv, vil
man typisk inden for 15 minutter udvikle en kvadel på over tre millimeter i
diameter, hvor man er blevet prikket.
En anden hudtest er den såkaldte intrakutan-test. Da der her
indsprøjtes en større mængde allergen dybere i huden er testen mere følsom end
priktesten, men risikoen for komplikationer er også større. Derfor bruges denne
test kun sjældent og kun af speciallæge.
Ved RAST-testen (Radio-Allergo-Sorbent-Test) undersøges om der i
blodet findes antistoffer (IgE) overfor bestemte allergener. RAST bruges som
regel til at bekræfte en positiv priktest, når lægen er i tvivl om betydningen
af den.
Ved histamin-releasetesten undersøges om der findes specifikke
IgE-antistoffer bundet til hvide blodlegemer i blodet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 18.09.2006
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
