 | |
Opdateret af Vibeke Backer, overlæge,
dr.med., speciale i medicinske lungesygdomme
|
Astma kan være svær
at konstatere, da symptomerne kan variere en del og veksle meget fra person til
person. De klassiske symptomer er hoste, pibende vejrtrækning, trykken i
brystet og åndenød ved hvile samt natlige opvågninger med symptomer. Et andet
typisk symptom er åndenød ved fysisk anstrengelse, irritanter (røg) eller ved
kontakt med allergener så som pollen, dyrehår eller støvmider.
Hvis man har meget dårlig lungefunktion, findes der en række
undersøgelser, der bruges til at konstatere astma - herunder dag-til-dag
variationerne, påvisning af sværhedsgraden samt status af, hvor fremskreden
sygdommen er. Det man ofte anvender, hedder Peak-flow og er et lille
lungefunktionsapparatur, som kan tages med hjem. Lungefunktionsundersøgelsen
(også kaldet Spirometri) foretages ofte hos egen læge. En sidste undersøgelse
er måling af nitrogenoxid i udåndingsluften (NO). Denne måling udføres på
hospitalet eller hos en speciallæge. Hvis man har åndenød, men astma ikke er
påvist, kan en lungefunktionsundersøgelse fortælle, hvad der sker med lungerne,
da der kan være flere grunde til, at man oplever
vejrtrækningsbesvær.
|
Undersøgelse af lungerne
De fleste retningslinier til behandling af astma er baseret på
den maximale udåndingskraft (peak udåndingsflow, PEF) eller peakflow som den
hedder på moderne dansk. Peakflow-måling viser meget simpelt hvor hårdt og
hurtigt, man kan blæse luft ud af lungerne.
Spirometri kan endvidere bruges til at skelne mellem to typer af
lungesygdomme:
Måling af peakflow hjemme
Peak-flow er et lille aflangt, håndholdt
lungefunktionsapparatur, som ofte anvendes ved målinger hjemme. Her puster man
ofte morgen og aften samt ved åndenød. Den måler pusteværdien i L/min, og hvis
den varierer mere end 100 L/min, er det tegn på astma. Peak-flow kan også
anvendes, når man vil sikre sig at lungefunktionen er normal, for eksempel i en
periode hvor man ellers har det godt med sin astma. Hvis målingen her så viser
sig at være under normalen, kan man efter aftale med sin læge øge behandlingen.
Det kalder lægen ofte ”self-care”.
Apperaturet er dog ikke så godt til at diagnosticere astma
med, da peak-flowet kan være nedsat af andre grunde end astma. Når man måler
sit peakflow, er det vigtigt at gøre det rigtigt.
Spirometri - undersøgelse af lungefunktionen
Spirometri er en simpel lungefunktionsundersøgelse, som kan
foretages hos den praktiserende læge eller hos astmaspecialisten. Det er en god
undersøgelse ved den første bedømmelse af vejrtrækningsbesvær, som kan skyldes
flere forskellige lungesygdomme eller hjertesygdom.
Spirometer - måling af udåndingsluften
Et apparat, der kaldes et spirometer, måler den faktiske
mængde af luft udåndet i løbet af ét sekund efter udånding (FEV1) – en
hastighedsmåling – og spirometeret giver også den såkaldte FVC (forseret vital
capacitet) – det vil sige luft fra top til bund. Er hastigheden nedsat, skyldes
det ofte, at bronkierne lader mindre luft strømme igennem, som det ses ved
astma og bronkitis. Dette kan også angives som en procentdel, der kan aflæses i
forhold til en skala, der fortæller den normale værdi ud fra højde og alder. I
de fleste 'normale tilfælde' vil mere end 80 procent være udåndet i løbet af ét
sekund, hvilket dog typisk falder med alderen.
Spirometri kan endvidere bruges til at skelne mellem to typer af
lungesygdomme:
-
Obstruktiv lungesygdom som er forbundet med de indre luftveje.
Astma og
rygerlunger er eksempler på nogle af
disse sygdomme.
-
Restriktiv lungesygdom som er en sygdom, der kan føre til, at
lungerne bliver små. Det kan være:
-
sarcoidose eller fibroserende
alveolotis
-
sygdomme i brystvæggen såsom skæv ryg (skoliose), som
forhindrer lungerne i at udvide sig fuldt ud
-
fedme som ligeledes kan føre til små lunger
Både obstruktive og restriktive lidelser kan give
vejrtrækningsbesvær, men hvæsende vejrtrækning forekommer kun ved obstruktiv
lungesygdom.
|
Røntgenbillede af brystet (thorax)
Røntgenbillede af
brystet er nogle gange brugt til at hjælpe ved diagnosetidspunktet for at
adskille astma fra andre lungesygdomme.
|
Allergi-undersøgelser
Allergi er en af årsagerne til astma, og en vigtig del af at
kunne styre sin astma er at kende de faktorer, der udløser astmaen og undgå
disse.
Nogle gange vil lægen anbefale, at man får lavet undersøgelser,
som hjælper til at identificere, hvilke udløsende faktorer der betyder noget
for netop den pågældende patient, og i hvilken grad de påvirker patienten.
Dette vil hjælpe med til, at man kan undgå disse stoffer, når det er muligt.
Det kan også hjælpe patienten og lægen til at forudse, hvor og hvornår
astmaanfaldene vil komme, og hvad der kan gøres for at undgå dem. Den mest
almindelige undersøgelse er priktesten.
|
Hud priktesten
Priktesten er en
simpel og effektiv måde at identificere allergiske stoffer på, de såkaldte
allergener. Priktest er billig, giver
hurtige resultater og er meget sikker. Det er dog vigtigt at understrege at
positive hudprik-prøver skal tolkes sammen med den medicinske historie og kan
ofte kun bruges, hvis der samtidig er påvist en sammenhæng mellem vejrtrækning
og allergenet.
Små prøver af de mulige allergener testes på huden, normalt på
underarmen. Samtidig lægges en kontroltest således, at man klart kan måle den
allergiske reaktion. To typer af kontroltest bruges. En indeholder blot det
stof allergenerne er opløst i, da nogle mennesker reagerer på prikket alene.
Den anden er histamin for at sikre, at en reaktion sker, hvis histamin
frigives. Prøven er smertefri og er sædvanligvis overstået på 15 minutter. En
person, der er allergisk overfor et allergen vil få et rødt, hævet og kløende
element, der hvor prøven har været placeret.
En positiv test vil give en hudreaktion som måler tre millimeter
i diameter mere end den blanke kontrolprøve. Selv om disse prøver generelt er
præcise, er der en række lægemidler, der kan påvirke resultatet. Hvis man tager
antihistaminer, vil man sædvanligvis blive bedt om at stoppe med dette 48 timer
før prøven. Andre lægemidler såsom antidepressive midler kan tillige påvirke
testresultatet. Derfor kan det nogle gange også være nødvendigt med en
blodprøve.
|
Blodprøver
Blodprøver kan ikke bruges til at diagnosticere astma med, men
kan ligesom priktesten bruges til at identificere specifikke allergener.
Blodprøven kaldes en RAST-test og er ikke helt så følsom som priktesten. Det
varer normalt nogle dage til en uge, inden man har svaret. Desuden vil lægen
ofte måle blodets indhold af eosinofile granulocytter, idet de kan sige noget
om prognosen.
|
NO
NO er en af de nyeste muligheder for at måle graden af astma, og
dermed behovet for behandling. NO er et mål for graden af astmatisk irritation
i udåndingsluften. Målingen kan indtil videre kun gøres hos lægen, og ofte kun
hos astmaspecialisten. Det er en let undersøgelse, som ved den rette behandling
bliver normal.
|
Fysisk undersøgelse
Lægen vil sandsynligvis lytte til patientens bryst for
at:
-
bedømme graden af hvæsen
-
bedømme om lungerne tømmes helt for luft efter hver
vejrtrækning
-
udelukke andre sygdomme eller tegn på infektion
|
|
|
|
|
|
|
Kilder
The National Asthma Campaign and Dr Martyn R Partridge,
consultant physician., June 2001
|
Original tekst af Carl J. Brandt, læge
|
Sidst opdateret: 22.02.2006
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
