 | |
|
Hvad er en biopsi?
En biopsi er en vævsprøve, der kan stamme fra alle typer af væv
i kroppen. En biopsi tages, fordi man vil undersøge et bestemt vævs
mikroskopiske sammensætning.
Normalt kræves kun ganske små prøver for at kunne analysere et
bestemt væv. I nogle tilfælde er det endda tilstrækkeligt at skrabe over et
område, som det er tilfældet ved
celleundersøgelser af
livmoderhalsen. Ved
tyktarmsundersøgelsekan en biopsi tages via en
endoskopi-tang gennem endoskopet. I andre tilfælde tages biopsien via en tyk
kanyle - for eksempel ved lever- eller nyrebiopsi.
|
Leverbiopsi
En leverbiopsi kan foretages blandt for at bekræfte diagnoser
som
skrumpelever (cirrose),
leversvulster, cyster eller
leverbetændelse
(hepatitis).
-
Før biopsien bliver du bedt om at ligge på venstre side langs
sengekanten med højre hånd under hovedet. Det er vigtigt, at man bliver
liggende i denne stilling så stille som muligt.
-
Huden og bugvægen vil blive bedøvet med en lokalbedøvende
sprøjte. Det er ikke nødvendigt at bedøve selve leveren, da man ikke kan føle
smerte i den.
-
Herefter føres en nål ind til leverens overflade mellem to
ribben og biopsien tages på få sekunder.
|
Udskrabning (Endometriebiopsi)
Denne biopsi tages for at undersøge materiale fra indersiden af
livmodervæggen (endometriet). Denne undersøgelse kan blandt andet afsløre
polypdannelse,
kræft samt rester fra tidligere
aborter. Undersøgelsen kan endvidere
give oplysninger om hormonbalancen i kroppen.
-
De mest anvendte undersøgelser udføres normalt i fuld
bedøvelse.
-
Livmoderhalsen udvides ved at indføre en række afrundede
metalstave med stadig større tykkelse.
-
Når åbningen i livmoderhalsen er stor nok til, at man kan
indføre en lille skarpkantet ske (en curette) i livmoderen gøres dette. Herved
skrabes væv fra livmoderens inderside.
-
I stedet for at anvende en curette benyttes ofte et
sugeinstrument, der føres ind gennem livmoderhalsen og suger væv fra
livmoderens inderside.
|
Prostatabiopsi
Man kan foretage en biopsi af
blærehalskirtlen (prostata) for at
undersøge og udelukke en ondartet kræftknude. Denne biopsi foretages oftest
gennem den forreste del af endetarmsvæggen, fordi ondartede forandringer netop
har tendens til at sætte sig her.
-
Ved selve biopsitagningen skal man enten ligge på siden eller
på ryggen med benene trukket op under sig og knæene adskilt.
-
Lægen vil med en finger lede en nål gennem endetarmen og ind i
blærehalskirtlen. Nålen fanger et lille stykke væv, som sendes til
mikroskopi. Nogle gange anvendes
ultralydsscanning til at vejlede
nålens vej ind i blærehalskirtlen.
|
Hudbiopsi
Ved forandringer i huden, der kræver nærmere undersøgelse, kan
en hudbiopsi være nødvendig.
-
Først gives en lokalbedøvende indsprøjtning under huden.
Herefter skæres et lille stykke hud af med en skalpel. Herefter syes huden
sammen igen med et par sting. Dette efterlader kun et lille og næsten usynligt
ar.
|
Knoglemarvsbiopsi
En knoglemarvsbiopsi kan være nødvendig ved mange typer af
sygdomme i knoglemarven, blodet og lymfesystemet. Det kan dreje sig om kræft i
det lymfatiske system og knoglemarven, leukæmi, mangel på hvide blodlegemer
eller uforklarlig
blodmangel.
Prøven tages oftest fra den øvre bagerste del af hoftekammen,
men kan også tages fra brystbenet.
-
Først lægges med en sprøjte lokalbedøvelse under huden. Når det
er foretaget, føres en kraftig nål gennem huden og den yderste knogledel ind
til den mere løst opbyggede centrale del af knoglen. Man tilslutter herefter en
sprøjte til nålens frie ende og suger lidt knoglemarvsvæske ud. Denne prøve
stryges ud på et objektglas og
mikroskoperes.
|
Brystbiopsi
Hvis man ved en klinisk undersøgelse eller ved en
mammografi afslører en
knude i brystet, vil man foretage en biopsi. Dette
gøres for at afsløre, om knuden er godartet eller ondartet.
-
Biopsien kan foretages som en finnålsbiopsi, hvor en kanyle
stikkes ind i knuden og suger en vævsprøve ud.
-
En anden mulighed er at foretage en kirurgisk biopsi, hvor hele
knuden fjernes.
|
Tyndtarmsbiopsi
Hvis man har behov for at undersøge den midterste del af
tyndtarmen (jejunum), kan man ikke gøre det via et endoskop. Derfor bruger man
en biopsikapsel til at tage prøver fra dette område.
-
Som indledning skal patienten sluge kapslen, der er forbundet
med en tynd slange. Herefter tages et
røntgenbillede, for at man kan være
sikker på, at den befinder sig i tyndtarmen. Når kapslen ligger rigtigt, skabes
der undertryk i slangen ved at trække tilbage på en sprøjte, der er forbundet
til slangens frie ende. Herved suges et lille stykke af tyndtarmens slimhinde
ind i kapslen. Det lille stykke slimhinde skæres af i kapslen og denne trækkes
tilbage, så prøven kan undersøges.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 31.10.2003
|
| |
|
Projekt uge 2010! 
