 | |
Opdateret af Morten Svenning, praktiserende
læge
|
Hvad er blodprøver?
Blodprøver er blod udtaget fra en vene, som er de blodårer, der
fører tilbage til hjertet. Blodet kan undersøges for sammensætning af salte,
enzymer og proteiner, og i et vist omfang genetisk materiale. Herudover kan
undersøges celletyper og cellemængder. Blodet består af:
-
Celler: Røde og hvide blodlegemer samt
blodplader.
-
Plasma: Den væske som cellerne befinder sig i.
Væsken består fortrinsvis af vand samt sukker, salte, enzymer og proteiner,
særligt de såkaldte koagulationsfaktorer (størkningsfaktorer), der får plasmaet
(og dermed blodet) til at størkne.
-
Serum: Den del af plasmaet, som er tilbage og
ikke størkner.
Blodet kan ved infektioner også indeholde bakterier, som kan
påvises ved en
bloddyrkning.
|
Hvordan tages blodprøver?
Blodprøver tages ved, at der føres en nål gennem huden og ind i
en blodåre. I dag foregår dette ved et fuldstændig lukket system, og de glas,
der bruges til at udtage blodet i, er lufttomme (der er altså undertryk i
glasset), hvorved de suger blodet ud i en mængde, der svarer til det undertryk
som er i glasset. Hermed undgår det personale, som udtager blodet, at komme i
direkte kontakt med et potentielt smitsomt biomateriale.
Det mest almindelige er at tage blodprøver i albuebøjningerne,
hvor der ligger en række større blodårer lige under huden. Dette gør det nemt
sikkert at foretage indgrebet, men principielt kan blod udtages fra enhver
blodåre ethvert sted på kroppen. Undersøgelsen er alene forbundet med det
ubehag, som opleves, når nålen stikkes igennem huden. Selve blodåren kan ikke
”mærke” noget.
|
Hvad bruges blodprøver til?
Blodprøver kan bruges til et utal af formål. Indholdet af
materiale og oplysninger i blod er så talrige, at der ikke findes en simpel
aflæsning. Man finder alene det, man leder efter, og kan således ikke betragtes
som en slags ”svar på alt”. Man kan undersøge for sammensætningen af celler
samt disses udseende i et mikroskop (er cellerne normale eller ikke
normale).
Man kan undersøge indholdet af salte, sukker, proteiner og
enzymer. Mængden af disse sammenholdes så med en såkaldt referenceværdi ud fra
hvilken, man definerer ”det normale”. Det vil dog altid bero på en tolkning om
en eventuel afvigelse fra ”det normale” skal tolkes som noget unormalt. En
blodprøve vil således aldrig give flere oplysninger end det som lægen
undersøger for. Der er to meget typiske ting, man undersøger blodprøver for -
det er disse to:
Celletællinger
Ved en celletælling kigges på følgende typer af celler:
-
Røde blodlegemer: Røde blodlegmer er de
celler, som bærer ilt fra lungerne og rundt i kroppen. Det er væsentligt, at
disse celler forekommer i normal mængde og størrelse, og med et normalt indhold
af det iltbærende protein hæmoglobin. Hæmoglobin dannes ud fra jern, hvorfor
jernmangel vil medføre en nedsat mængde røde blodlegemer (anæmi).
-
Hvide blodlegemer: Hvide blodlegemer er de
celler, der indgår i kroppens immunforsvar. Mængden af celler vil være forøget
ved infektioner, og ved visse kroniske lidelser forekomme i for lavt et antal.
Sammensætningen af de hvide blodlegemer kan blandt andet bruges til at skelne
mellem forskellige typer af infektioner (bakterier kontra virus).
Immunoglobuliner
Dette er en anden del af vores immunforsvar. Det er proteiner,
som er dannet med specifikke antistoffer imod fremmede organismer eller
stoffer. Immunoglobuliner kan blandt andet bruges til at undersøge, om man har
en bestemt sygdom, eksempelvis mononukleose (kyssesyge), eller om man eventuelt
har haft den tidligere. Vaccinationer fungerer ved at stimulere kroppen til at
danne immunoglobuliner med en bestemt type antistoffer rettet med den sygdom
man ønsker at vaccinere imod.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Rikke Esbjerg, læge
|
Sidst opdateret: 04.12.2009
|
| |
|
penis lugt 
