 | |
Opdateret af Henrik Monrad, Speciallæge
i diagnostisk radiologi
|
Hvad er MR-scanning?
MR-scanning (magnetisk resonans scanning) er en nyere
diagnostisk teknik, der har været anvendt siden begyndelsen af 1980erne.
Teknikken til MR-scanning er baseret på anvendelse af magnetfelter og
radiobølger. Derfor er den undersøgte person ikke udsat for røntgenstråler
eller andre former for mulig skadelig stråling.
|
Hvad bruges MR-scanning til?
MR-scanning kan i forhold til andre billedteknikker give gode
billeder af kropsdele, der er omgivet af knoglevæv, og teknikken er særligt
velegnet til at vise hjernen og rygmarven.
-
MR-scanning kan vise forandringer i sammensætningen af kroppens
væv. Således kan man for eksempel se de forandringer, der fremkommer i
hjernevævet i forbindelse med en
hjerneblødning eller et slagtilfælde,
hvor hjernevævet har lidt af iltmangel. MR-scanning kan give meget detaljerede
billeder, og er den bedste teknik til at vise svulster i hjernen. Teknikken kan
afsløre om svulster i hjernen er vokset ind i det omkringliggende hjernevæv.
Faktisk tillader teknikken at fokusere på detaljer i hjernen således, at den
kan afsløre det arvæv, der dannes i nerveskederne ved dissemineret sklerose.
-
MR-scanning kan også vise hjertet og større blodkar adskilt fra
det omgivende væv. Det er muligt at afsløre medfødte hjertefejl og eventuelle
skader i hjertemuskulaturen efter en
blodprop.
-
Endelig kan metoden også anvendes til undersøgelse af kroppens
led og bløddele; lever, milt, tarme med mere.
|
Hvordan foregår MR-scanning?
-
Scanningen foretages ofte ambulant, det vil sige, at man går
hjem efter undersøgelsen. Under scanningen skal man ligge helt stille for ikke
at forstyrre optagelserne. På denne baggrund er det i nogle tilfælde nødvendigt
at bedøve børn, som skal undersøges.
-
Undersøgelsen er smertefri og kan ikke mærkes på kroppen. Kun
bankende lyde høres fra maskinen, når den arbejder.
-
I forbindelse med MR-scanning anvendes hyppigt kontrast, som
gives ved en indsprøjtning i en vene. Kontrasten er uskadelig for kroppen og
giver ikke ubehag. Der er ikke risiko for allergi overfor kontraststoffet. Nye
undersøgelser viser dog at MR-kontraststof bør anvendes med forsigtighed hos
patienter med betydelig nedsat nyrefunktion.
|
Baggrundsviden om MR-scanning
Under scanningen ligger man inde i en stor cylinderformet
magnet, der er 5.000-60.000 gange stærkere end jordens magnetfelt (0,23T -
3,0T). Her udsættes man for pulserende radiobølger med en frekvens på 42,6 MHz.
Brintatomerne i alt det vand, som menneskets krop indeholder, peger normalt i
forskellige retninger, men ved påvirkning af det stærke magnetfelt i
MR-scanneren, bringes brintatomerne til at ligge parallelt. Der anbringes en
elektrisk spole rundt om den del af kroppen, som skal scannes. Ved hjælp af
denne spole udsendes radioimpulser, som kortvarigt ændrer brintatomerne
stilling. Når impulsen derefter ophører vil brintatomerne svinge tilbage til
udgangspunktet i det stærke magnetfelt. Derved udsendes et svagt radiosignal,
som opfanges af spolen. Radiosignalerne omregnes ved hjælp af en computer til
billeder af den pågældende legemsdel.
Man kan således danne billeder af næsten alle kroppens væv. Det
væv, der er fattigt på brintatomer/vand (for eksempel knoglevæv), bliver mørkt.
Væv, der er rigt på brintatomer/vand (eksempelvis fedtvæv), bliver lyst på et
MR-scanningsbillede. Man mener ikke, at MR-scanning er forbundet med nogen form
for fare eller bivirkninger. Da der ikke bruges ioniserende stråling, kan
undersøgelsen gentages flere gange uden problemer.
|
Hvad er forskellen på MR-scanning og CT-scanning?
-
Teknikken bag MR-scanning og CT-scanning er forskellig.
CT-scanning er baseret på røntgenstråling, mens MR-scanning benytter
magnetfelter og radiobølger til at danne billeder af kroppens
indhold.
-
MR-scanneren har den fordel, at den kan danne billeder i flere
planer (vandret, lodret og skråt), hvorimod
CT-scanning primært kun optager
billeder på tværs (aksialplan). CT billeder kan dog med nutiden teknik
rekonstrueres i mange planer og også anvendes til tredimentionel
anskueliggørelse af for eksempel alvorlige knoglebrud.
-
MR-scanneren giver en bedre kontrast mellem normalt og unormalt
væv end
CT-scanneren. Herved er der mulighed
for at afsløre de detaljer, en
CT-scanner ikke opfanger.
|
Hvad kan man selv gøre?
-
Enkelte personer får klaustrofobi ved undersøgelsen. Hvis man
er nervøs for dette, bør man tale med sin læge om det inden undersøgelsen. Det
er muligt, at man vil have gavn af afslappende medicin under
undersøgelsen.
-
Da man ved MR-scanning befinder sig i et voldsomt magnetfelt,
er det vigtigt ikke at bære smykker eller andre metalgenstande under
undersøgelsen. Ligeledes er det vigtigt at fortælle, om man har metaldele i
kroppen såsom kunstige hofteled, skruer i knogler, kirurgiske clips, eller om
man bærer elektroniske apparater såsom høreapparat eller pacemaker.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Rikke Esbjerg, læge
|
Sidst opdateret: 13.11.2009
|
| |
|
Klumper i mit sæd
