Annonce
En sund mave
Af Dennis Raahave, overlæge, dr.med., speciallæge i kirurgi og mave-tarm sygdomme

Når maven er sund, er den fri for sygdom samtidig med, at man har det fysisk og psykisk godt. Maven anatomisk og fysiologisk set et stort område, der omfatter bugvæggen, der dækker over bughulen. Her ligger den gennemgående mave-tarm-kanal med tilslutning af leveren (galde) og bugspytkirtel (enzymer), som er nødvendige for fordøjelsen. Milten i venstre side har betydning for immun-apparatet.

Hvad er en god mave?

Fornemmelsen i maven er stærkt knyttet til mad og drikke. Sult er således et signal om, at man skal spise og drikke, og når man er blevet mæt, bliver man afslappet og godt tilpas. Så skal maven føles rolig.

Fordøjelsen af maden kræver jo også sin afslutning som afføring, så det hører med til den gode mave, at denne foregår daglig og er ubesværet (automatisk) med blød konsistens.

Desuden er maven jo hjemsted for følelser, idet der er en såkaldt hjerne-tarm-akse. Vi kan således få et sug i maven, når vi ser en person, vi er forelsket i. Modsat kan vi også få ondt i maven og måske tynd mave, når vi bliver nervøse (eksamen) eller den kan gå helt i stå, når vi er ude at rejse.

Hvad er en dårlig mave?

De fleste har formentlig oplevet ubehag og trykken i maven og almen utilpashed. Mere vedvarende kan der forekomme:

  • udspilet og oppustet mave

  • trykken/smerter inde under ribben eller nedenfor

  • krampe-tilfælde (kolik), måske om natten

  • svien bag brystbenet, halsbrand, sure eller luft-opstød, kvalme

  • dårlig ånde

  • tynd mave (afføring)

  • hård mave (afføring)

  • hyppig eller udsættende afføring

  • fornemmelse af forstoppelse eller blokering i maven eller dårlig tømning

  • ildelugtende tarmluft eller afføring

  • usund hud og udseende

  • influenza-lignende tilfælde, 1-2 dage.

Den enkelte kan imidlertid ikke selv vide, hvilket organ symptomerne egentlig kommer fra - dertil er den nervemæssige registrering, vi er udstyret med, for dårlig. Således kan f.eks.ondt i toppen af maven mellem ribbenene, stamme fra mavesækken eller fra tyktarmen eller bugspytkirtlen.

Hvorfor får man dårlig mave?

De fleste af generne skyldes såkaldte funktionelle lidelser i mave-tarm-kanalen for eksempel dårlig fordøjelse (dyspepsi) eller irritabel tyktarm. Allerede fra barne- og ungdomsårene kan man bygge op til en dårlig mave ved ikke at passe måltiderne og samtidig sløse med kosten og bevæge sig alt for lidt.

Samtidig lægger vores almindelige samfundsliv mange hindringer i vejen for at kunne gå på WC, når trangen melder sig, og trangen bliver derfor undertrykt (tænk for eksempel på buschaufføren, foredragsholderen, kirurgen og kassedamen). Resultatet er, at signalet (trangen) efterhånden udebliver, og man vænner sig til at gå ud på toilettet på et mere praktisk tidspunkt - for eksempel om morgenen.

Symptomerne kan dog også forekomme ved betændelser i spiserør eller mavesæk eller ved sår i tolvfingertarmen eller mavesækken (sjældent cancer). Der kan også være tale om lidelser i tyk- eller endetarmen - for eksempel betændelser (divertikulitis, colitis ulcerosa, Crohns sygdom og sjældnere cancer).

Faresignaler og undersøgelser

Man skal være opmærksom på opkastninger, eventuelt med blod, vægttab, blod i afføringen eller hvis de ovenfor listede symptomer varer ved i længere tid. Det bør medføre blodprøver og kikkertundersøgelser af mave-tarm-kanalen (gastroskopi, sigmoideoskopi eller koloskopi), eventuelt også ultralyd- eller CT-skanning af de tilstødende organer, lever og bugspytkirtel. En røntgenundersøgelse kan være nødvendig, hvis tyktarmen er særlig lang (colon elongatum).

Der er i øjeblikket meget der tyder på, at de funktionelle lidelser kan have en fælles årsag. Således kan for eksempel irritabel tyktarm nu påvises ved en særlig røntgenundersøgelse, hvor man måler passagetiden igennem tyktarmen og samtidig vurderer dens indhold af afføring for at kunne afsløre en såkaldt skjult forstoppelse.

Hvordan får man en sund mave?

Vores legeme fra urtiden er på ingen måde udviklet videre svarende til de meget store ændringer, der er foregået i omgivelserne og dermed levevilkårene. Vi er altså fortsat mest beregnet til urkost og bevægelse. Urkosten bestod af magre pattedyr, fisk, nødder, rod- og bælgfrugter, og de nuværende syv kostråd stammer herfra. Derfor bør man:

  • efterleve de ti kostråd (fiberrig, fedtfattig kost)

  • spise tre hovedmåltider hver dag og tre mellemmåltider (for eksempel vand og frugt)

  • drikke hver time (vand, kaffe, the, juice, undgå søde drikke)

  • dyrke motion en halv time hver dag, så som konditions- og styrketræning, uanset alder eller køn

  • undgå større indtagelse af alkohol (vin, øl, m.v.) samt tobak

Undersøgelser har vist, at en øget daglig indtagelse af frugt og grønt virker forebyggende på forekomsten af polypper og cancer i tyktarmen blandet andet ved at gøre passagetiden hurtigere. Hvis der er overvægt, vil det desuden virke som en slankekur.


    Sådan føles en sund mave

    Karakteristika ved en sund mave er som følger:

    • Den er ikke oppustet eller udspilet.

    • Man har ikke ondt i maven.

    • Man har trang til daglig afføring, der fungerer automatisk.

    • Man føler sig godt tilpas.


Hvis man har pådraget sig en usund mave, kan det i nogle tilfælde være en god idé populært sagt at begynde forfra - det vil sige rense tarmen ud enten med afføringsmidler eller ved en tarmskylning. Så er den velforberedt til at gå i gang med den genoptræning af tarmens funktion, der i realiteten er tale om.

Samtidig skal man følge sin biologi så meget som muligt ved ikke at undertrykke naturlige reflekser men tværtimod efterkomme trangen til både at spise og gå på toilettet.

Hvis ikke det lykkes, vil der være grund til samtidig at give såkaldt peristaltikfremmende medicin, der må udskives af en læge. Et sådant middel virker fremmende på motorikken lige fra spiserøret til endetarmen, og vil således også være med til at lette hele funktionen.


Sidst opdateret: 03.10.2006










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Svar fra eksperten

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark