 | |
| Sådan forebygger du stress |
|
|
|
 |
|
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i det første nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt,
som er produceret i samarbejde med Netdoktor.
Det første nummer af Nyt & Sundt udsendes den 11. januar
2007, men kan også ses på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. |
|
|
Både i arbejdslivet og privatlivet kan stress melde sig
om en kronisk tilstand, der er svær at slippe af med. Men der er alvorlige
risici ved længerevarende stress. Derfor er det vigtigt at forebygge. Få her
helt konkrete råd til, hvordan du kan håndtere stress hjemme og på
jobbet.
Knap 10 procent af danskerne oplever, at de ofte er stressede i
dagligdagen. Det er især de 25 til 40-årige, der rapporterer dette, og blandt
disse er det især de selvstændigt erhvervsdrivende og ansatte, der i deres
arbejde oplever følelsesmæssige belastninger som fx plejepersonale, lærere og
andre. Tallet har været stigende gennem de sidste 15 år.
|
Hvilke symptomer får man ved stress?
Stressen viser sig oftest ved irritabilitet og søvnbesvær og
udvikler sig efterhånden forskelligt afhængig af personlighed og hvilken type
belastning, der er årsag til stressen. Mange bliver i dårligt humør, får nedsat
hukommelse og risikerer at udvikle egentlig depression, mens andre får fysiske
symptomer som træthed, hovedpine og svimmelhed. Efterhånden kan stresstilstande
udvikle sig, så man bliver rigtig syg.
|
Hvilke risici er der ved stress?
Stress kan på længere sigt øge risikoen for hjertesygdom og
depression. Mange af de sygdomme, vi har latent anlæg for, eller som vi til
dagligt lever med, blusser op og giver symptomer, når vi er stressede. Det
gælder fx allergier, astma og sukkersyge, der forværres, for at nævne nogen.
Overlevelsen efter en behandlet kræftsygdom ser også ud til at være påvirkelig
af stress, mens der ikke er holdepunkter for at man kan få kræft af stress.
|
Sådan kan du forebygge
I privatlivet:
-
Indret dit liv, så ambitionerne svarer til det realistiske
-
Få styr på økonomien
-
Brug fritiden på noget fornøjeligt
-
Dyrk motion
-
Husk eventuelt at meditere
-
Få en god nattesøvn
-
Brug dit sociale netværk
-
Lær dine stress-symptomer at kende, og reager på dem
-
Stress ikke af bagateller
-
Prøv at se det positive
I arbejdslivet:
-
Læg en plan for, hvad du vil på længere sigt
-
Vær klædt fagligt på til opgaverne
-
Prioriter dine opgaver
-
Planlæg og strukturer din tid med luft til det uventede
-
Lær at sige fra
-
Uddeligér arbejde
-
Lær dine kolleger at kende, og brug dem
-
Brug din leder og kolleger som støtte
-
Hold pauser
-
Fokuser på det, du nåede
|
Forebyggende råd til privatlivet
God planlægning og styr på økonomien
I privatlivet gælder det om ikke at spænde buen for hårdt. Det
gælder økonomien, og det gælder tiden. En anstrengt økonomi belaster
følelsesmæssigt, hvorfor en god budgetlægning er vigtig. Ambitioner om hus, bil
og rejser skal derfor afstemmes realistisk.
Tidsmæssigt stresser dagligdagen ofte, især hvis der ikke er
en god planlægning mht. hvem der henter børn, laver mad, og hvornår der er tid
til at slappe af eller at fornøje sig i byen. Der skal være plads til det hele,
men det kræver, at alle i familien er indstillet på at yde deres ved at give
plads til hinanden, så alle føler, at de får deres behov opfyldt. Men
fornøjelser og andre oplevelser er med til at krydre dagligdagen og netop
følelse af glæde modvirker stress.
Motionér, meditér og sov godt
Motion øger modstandskraften over for stress. Hvis vi er i god
form, er vi i vores krop bedre til at slappe af igen efter en oplevelse, der
har stresset os. Tre til fire timers ugentlig motion er tilstrækkelig, blot vi
får sved på panden og har en puls på mindst 120. Også meditation har en
stressforebyggende virkning. Ved at træne vores krop til fuldkommen
afslappelse, restituerer vi os hurtigere efter dagens arbejde.
Nattesøvnen er vigtig, da vi opbygger den energi, vi har
forbrændt i løbet af dagen. Søvnen får vores hjerne til at hvile og gennemgå de
søvnstadier, der er vigtige for at vores hoved fungerer godt i det daglige.
Lyt til og brug familien
Familie og venner skal være de første til at gøre en opmærksom
på, hvis man har symptomer på stress. Lyt efter, hvad de siger, for man er selv
den sidste, der erkender stressen. Ved at lytte til sin krop og reagere på
stresssymptomerne i tide, forebygger man. Læg mærke til nattesøvnen, og brug
den som et tegn på, om alt er i orden.
|
Forebyggende råd til arbejdslivet
Planlæg og strukturer din tid
Det nedsætter risikoen for stress, hvis man har et mål med
sine aktiviteter. Lav derfor en plan for, hvad der skal nås karrieremæssigt
inden for de næste år. Læg også en plan for og prioriter, hvad der skal nås den
næste uge og måned, og sørg for at planen er realistisk med plads til det
uforudsete. Jo mere der kan skrives ind i en kalender, jo mindre behøver man at
tænke på det.
Udfør det du kan, og lad andre klare resten
Vær sikker på, at du har den nødvendige faglige viden og
støtte, før du kaster dig over en ny opgave. Sig fra, hvis nye opgaver ikke
indgår i dit tidsskema og de ikke har højere prioritet end dem, du er i gang
med. Ellers må andre udføre dem. Tænk på det du nåede og planlæg, hvordan du
når det, der ikke blev tid til.
Brug kolleger og leder
Plej dit sociale netværk også på arbejdspladsen. Kolleger kan
også bruges til at støtte dig og at læsse af på. Sørg for at du kan tale med
din nærmeste leder om, hvordan du udfører dit arbejde så du når det, der
forventes. Hvis arbejdet fylder for meget og stresser dig, må du få det
tilrettelagt bedre i samråd med din leder. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må
du overveje andet job.
Det er vigtigt at holde pauser og få gearet ned nogle gange i
dagens løb. Brug pauserne med dine kolleger til at snakke om andre fornøjelige
ting end arbejde.
Se her, hvor du kan finde flere informationer om stress.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 12.01.2007
|
| |
|
Udflåd. hjælp!!!!!! 
