 | |
Af Ole Davidsen, overlæge, speciallæge intern
medicin og geriatri
|
Hvad er demens?
Demens er betegnelsen for en række symptomer på
svigtende hjernefunktion. Det viser
sig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i
hverdagen. Demensen kommer ofte snigende. I begyndelsen kan det være svært at
afgøre, om der er tale om sygdom. Efterhånden bliver det klart, at sygdommen
gør det nødvendigt at drange omsorg for den demente. Demens rammer fortrinsvis
ældre, men yngre mennesker kan også få sygdommen.
|
Hvorfor bliver man dement?
Svigtende hjernefunktion er den væsentligste årsag. Mange
forskellige sygdomme kan føre til demens, men mange gange ved man ikke, hvorfor
det sker.
-
Alzheimers sygdom er den hyppigste
årsag. Den forårsager, at selve nervecellerne i flere områder af hjernen
langsomt går til grunde.
-
Ved
multiinfarktdemens skyldes
ødelæggelsen af nervevævet, at de små blodkar stoppes til af blodpropper.
Grunden til at disse blodpropper opstår, er ofte, at hjertet slår
uregelmæssigt.
-
Parkinsonisme.
-
Alkoholmisbrug.
|
Hvordan føles demens?
I begyndelsen kan man måske godt mærke, at man ikke husker så
godt. Man kan godt være klar over, at der er noget galt. Men efterhånden, som
sygdommen skrider frem, har man ikke længere nogen fornemmelse af det. Perioden
frem til dette kan godt være ubehagelig.
Tegnene på begyndende demens er:
-
dårlig hukommelse
-
nedsat evne til at fungere i hverdagen
-
konfusion
Følelser som angst, forvirring og håbløshed kan være
dominerende. Når sygdommen bliver værre, forsvinder ubehaget hos den demente,
men problemerne bliver så tilsvarende større hos omgivelserne.
|
Hvad kan man selv gøre?
De fleste årsager kan man desværre ikke gøre så meget ved. Man
skal desuden huske på, at når ældre mennesker bliver syge af for eksempel
lungebetændelse, kræftsygdomme og væskemangel, kan der optræde
konfusions-tilstande, som kan ligne demens symptomer. Hvis man behandler
grundsygdommen, forsvinder konfusionen.
Man skal være opmærksom på:
-
At man selv eller den ældre drikker nok væske.
-
Hvis man bemærker tegnene på begyndende demens hos sig selv
eller hos ens nærmeste, skal man tale med sin læge. Han kan få undersøgt
årsagen og starte en eventuel behandling.
-
At være mere tilbageholdende med alkohol, som man tåler
dårligere, end hvis man ikke var dement.
-
Som pårørende skal man undgå situationer med mange mennesker,
meget støj og nye steder. Det kan nemlig gøre den begyndende demente utryg.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Først skal en læge sikre sig, at der faktisk er tale om en
demenstilstand. Mange mennesker går og glemmer ting, uden at det er tale om en
egentlig demens. Ved at lave en lille test bestående af en række simple
spørgsmål, kan lægen eller andet sundhedspersonale bedømme, om det drejer sig
om demens.
Ofte bruges den test, der kaldes "MMSE"
(Mini-Mental-Status-Examination). Testen er på trods af sin enkelthed rimelig
pålidelig. Hvis man kan løse (næsten) alle opgaver i testen, kan man udelukke
demens. Men en del sygdomme kan give demens symptomer, og mange af disse kan
behandles effektiv. Det er derfor vigtigt, at undersøge for disse sygdomme.
-
Andre årsager skal udelukkes. Man bør have taget blodprøver for
at udelukke
stofsskiftesygdomme, vitaminmangel (specielt B-12),
infektion og væskemangel.
-
Man laver en
CT-scanning af hjernen for måske at
kunne fastslå årsagen (blodpropper i hjernen eller følger
efter blødninger) og for at udelukke væskeophobning i hjernen.
|
Udsigt for fremtiden:
Den afhænger selvfølgelig af den tilgrundliggende sygdom.
-
Den hyppigste form for demens er Alzheimers sygdom. Over for
denne sygdom har man udviklet nye lægemidler som kan udsætte - men ikke
helbrede sygdommen.
-
Multiinfarkt demens er også en fremadskridende sygdom, som kan
bremses med blodfortyndene behandling.
-
Hvis demensen skyldes alkoholmisbrug, kan sygdommen gå i stå,
hvis alkoholindtagelsen stopper helt.
-
Demens er dog ofte en langsomt fremadskridende sygdom, der med
tiden nødvendiggør plejehjemsanbringelse, og som efter flere år ender med
døden.
|
Hvordan behandles demens, og hvilken medicin kan der gives?
Udviklingen i Alzheimers sygdom kan udsættes med medicin, men
ikke helbredes. Behandlingen foregår gennem speciallæger og neurologiske
afdelinger efter en grundig forundersøgelse.
Medicin som anvendes mod Alzheimers er Donepezil Aricept®,
galantamin Reminyl, rivastigmin Exelon®, Memantin Ebixa®
Multiinfaktdemens kan bremses med blodfortyndende behandling:
-
Medicin mod blodpropdannelse som acetylsalicylsyre
(Hjertemagnyl eller Iskæmyl), clopidorel (Plavix) og/eller dipyridamol
(Persantin). Denne behandling kræver ingen blodprøvekontroller.
-
Warfarin (Marevan) eller phenprocoumon (Marcoumar) som kræver
blodprøvekontroller for at sikre den rette dosis. Bruges hvis der er
uregelmæssig hjerterytme.
Ud over den medicinske behandling er sociale foranstaltninger
ofte nødvendige.
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod blodpropper
|
|
|
Sidst opdateret: 01.10.2007
|
| |
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i Netdoktors debatter
- få Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
