Annonce

Akut leukæmi (Blodkræft)

Hvad er akut leukæmi eller blodkræft?

Akut leukæmi, også kaldet akut blodkræft, er betegnelsen for hurtigt fremadskridende kræftsygdomme i de bloddannende celler i knoglemarven. Tilstanden medfører, at de normale blodproducerende celler i knoglemarven fortrænges og erstattes af leukæmiceller, hvilket er en livstruende tilstand.

  • Sygdommen kan inddeles i to hovedtyper:
  • Akut lymfatisk leukæmi (ALL) , der hyppigst forekommer hos børn.

  • Akut myeloid leukæmi (AML) , der hyppigst forekommer hos voksne.

  • For begge typer leukæmi (ALL og AML) gælder, at der findes mange undertyper, som diagnosticeres med specialundersøgelser på blod og knoglemarv. Sygdommens behandling og prognose afhænger i høj grad af undertypen.

  • Sygdommen er mulig at helbrede med gentagne kure i form af kemoterapi. I nogle tilfælde er det dog nødvendigt at supplere med knoglemarvstransplantation (se nedenfor).

  • Akut leukæmi er en ret sjælden sygdom. Der opstår cirka 300 nye tilfælde herhjemme om året hos voksne og cirka 50 tilfælde hos børn. Overlevelsen er især for børn og unge blevet særdeles god. Hos voksne er prognosen generelt ikke helt så god som hos børn/unge, men den afhænger af mange faktorer.

Akut leukæmi kan inddeles i to hovedtyper:

Akut lymfatisk leukæmi (ALL), der hyppigst forekommer hos børn.

Akut myeloid leukæmi (AML), der hyppigst forekommer hos voksne.

Hvorfor får man akut leukæmi eller blodkræft?

Årsagen til leukæmi kendes ikke, men erfaringer efter atombomben i Japan og efter atomreaktoruheld har bekræftet, at radioaktiv bestråling øger risikoen for leukæmi. Ligeledes er udsættelse for benzener, som er en giftig væske, der findes i for eksempel dieselolier og cigaretrøg, en kendt risikofaktor. Behandling med kemoterapi for andre kræftsygdomme øger også risikoen for senere at udvikle leukæmi.

Som oftest er der ikke nogen god forklaring på, hvorfor den enkelte udvikler leukæmi, idet der sjældent er nogen påviselige miljøfaktorer. Årsagen betragtes som multifaktoriel, det vil sige, at der skal flere uheldige omstændigheder til, for at en ellers normal celle udvikler sig til en kræftcelle. Det skal understreges, at sygdommen ikke er arvelig, og at den ikke smitter.

Hvilke symptomer er der på akut leukæmi ?

Sygdommen viser sig som regel pludseligt over dage til få uger. Hos et barn bemærker man måske:

  • En udtaltbleg kulør.

  • At barnet klager over en næsten unaturligtræthed.

  • Der kan være tendens tilbetændelse i mundensamt feber.

  • Den akutte leukæmi viser sig også ved for eksempelnæseblodog/ellerblå mærkeri huden, som opstår ganske let og helt uden slag eller fald.

Mange børn får også smerter i forskellige led, og det opfattes en gang imellem fejlagtigt somvokseværk.

De samme symptomer gør sig gældende hos voksne, hvor især træthed, åndenød, hovedpine og svimmelhed er hyppigt ved sygdommens begyndelse. Desuden kan der være gentagne infektioner med feber, hvor der er behov for antibiotika (penicillin). Endelig kan der opstå tendens til blå mærker oftest i form af små blå pletter i huden, især på underben og langs bukselinningen, næseblødning eller blødning ved tandbørstning.

Hvordan diagnosticeres sygdommen?

Det er klart, at alle – ikke mindst forældre - frygter denne sygdom, som udvikler sig meget hurtigt og kræver hurtigt indsættende og langvarig behandling. Andre sygdomme kan have lignende symptomer, men i alle tilfælde må det tilrådes, at man søger læge, hvis man er i tvivl.

Er der tale om akut leukæmi, vil lægen som regel kunne se nogle forandringer i blodprøverne, som viser, at der er noget i vejen med sammensætningen af blodets celler. Lægen vil så henvise til nærmere undersøgelser og behandling på en specialafdeling (børn bliver henvist til en højt specialiseret børneafdeling, voksne til en hæmatologisk afdeling, som er en afdeling for blodsygdomme). Her vil der blive taget en lang række blodprøver og en knoglemarvsprøve , der kan fastslå diagnosen.

Hvordan behandles akut leukæmi?

  • For både ALL og AML gælder, at sygdommen kun kan helbredes med intensiv kemoterapi, der gives direkte ind i blodårerne i en tynd slange (kateter). Behandlingen gentages med jævne mellemrum i en periode på cirka fem til ni måneder. Såfremt sygdommen tilhører udvalgte højrisikoundertyper, afsluttes behandlingen med transplantation af blodproducerende stamceller fra et andet menneske (allogenhæmatopoietisk stamcelletransplantation – som også er kendt under betegnelsen knoglemarvstransplantation). For at transplantationen kan lykkes, kræver det, at sygdommen forinden er behandlet ned til et minimalt restniveau, og at der findes en velegnet donor – oftest en søskende – eller en donor fra et register.

  • Hos børn er der sjældnere behov for transplantation, da sygdommen hos børn oftere kan helbredes med kemoterapi alene.

  • ALL behandlingen er lidt mere langvarig end AML-behandlingen. Det skyldes, at der udover perioden på cirka seks måneder med intensiv kemoterapi behandling, også skal gives to års såkaldt vedligeholdelsesbehandling med mild kemoterapi – overvejende i tabletform. Denne del af behandlingen forgår overvejende derhjemme/ambulant og kræver sjældent indlæggelse.

  • Behandling af akut leukæmi foregår i dag på Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Roskilde Sygehus, Herlev Hospital og Rigshospitalet. Transplantation foregår på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet.

Udsigt for fremtiden

Den beskrevne behandling kan være en stor belastning for patienten, hvad enten det er et barn eller en voksen.

Heldigvis er udsigterne for behandling af leukæmi på lang sigt blevet betydelig bedre , især hvad angår behandling af børn. Således overlever langt de fleste af børnene på lang sigt. Også de kort- og langsigtede bivirkninger er aftaget betydeligt grundet optimering af behandlingsformerne, og de fleste kan på sigt leve et normalt liv.

Hvad angår behandlingsresultaterne af voksne med leukæmi, er der med intensiv behandling mulighed for helbredelse. Hos voksne er behandlingsresultaterne mere varierende og afhænger blandt andet af sygdomsundertypen, alder og samtidig tilstedeværelse af andre alvorlige/kroniske sygdomme.

Efter overstået behandling har de fleste behov for en rehabiliteringsperiode, inden arbejde/vanlige aktiviteter kan genoptages i fuldt omfang. På sigt bliver en stor del af patienterne fuldt funktionsdygtige.

Links

Ønsker man yderligere oplysninger om leukæmi, henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside , som indeholder flere oplysninger om denne sygdom.

Læs mere om LEUKÆMI

Sidst opdateret: 11.09.2014