 | |
| Årsager til hjertekarsygdom |
|
|
Af Hanne
Kruuse Rasmussen, overlæge, ph.d., speciallæge
i intern medicin og kardiologi
|
Hvad dækker hjertekarsygdomme over?
Med
hjertekarsygdomme
menes oftest åreforkalkningssygdomme. Ved åreforkalkning (det vil sige
åreforfedtning) ses forsnævring af blodåren (pulsåren) på grund af
fedtaflejring i blodårens væg. Disse forandringer kan spores allerede i
teenagealderen og forværres gradvist med alderen, uden at det behøver at gøre
en syg.
Men for nogle medfører åreforkalkningen en betydende forsnævring
af blodåren, og så tager det længere tid for blodet at bringe ilt ud til
hjertemusklen. Under anstrengelse kan det medføre iltmangel, det giver
brystsmerter og kaldes
angina
pectoris.
Åreforkalkning kan ses i alle pulsårer men giver særligt gener,
når det opstår i hovedets, hjertets og benenes pulsårer. Symptomerne kan være
meget forskellige men sygdommene skyldes grundlæggende det samme:
åreforkalkning. Årsagerne til åreforkalkning er mange, som brikkerne i et
puslespil, hvor man kender nogle årsager, der fremmer åreforkalkningen, de
kaldes risikofaktorer, andre brikker er endnu ukendte. Hvis man har flere
risikofaktorer bliver risikoen større men øges mere end hvis man lægger de
enkelte risici sammen,- den enkelte risikofaktor forstærker den skadelige
virkning af andre risikofaktorer.
|
Risikofaktorer der kan øge åreforkalkning
Risikofaktorer inddeles i dem man kan ændre og dem man ikke kan
ændre:
Risikofaktorer der kan øge åreforkalkningen og som man kan
ændre:
-
Rygning
-
Usund kost
-
Forhøjet blodtryk
-
Manglende motion
-
Overvægt
-
Forhøjet kolesterol i blodet
-
Sukkersyge
Risikofaktorer der kan øge åreforkalkningen men som man ikke
kan ændre:
|
Årsagerne til hjertekarsygdom
Køn
Kvinder får typisk sygdommen 5-7 år senere end mænd, årsagen
er formentlig at kvinder er beskyttet af de kvindelige kønshormoner. Når
kvinder kommer i overgangsalder, nærmer risikoen sig mænds.
Alder
Åreforkalkningssygdom ses oftere desto ældre man bliver på
grund af den gradvise forværring i åreforfedtningen.
Arv
I nogle familier ses åreforkalkningssygdom i en yngre alder
(35-45 års alder). Det skyldes ofte, at man har arvet en fejl i sine arvelige
anlæg fra sin far eller mor. Det kan for eksempel skyldes, at man har ”familiær
hyperkolesterolæmi”. Det betyder, at man har en
forhøjet kolesterolmængde i
blodet specielt af det ”lede” kolesterol LDL.
LDL kaldes det lede kolesterol fordi det ophobes i karvæggen,
mens det ”hyggelige” kolesterol kan fjerne kolesterol fra karvæggen og dermed
mindske fedtophobningen i blodårerne. En stor mængde LDL i blodet medfører, at
der også opstår en stor mængde LDL i karvæggen og dermed øget åreforfedtning.
Hvis man er i familie med nogle, der i en alder under 55 år for mænd og 65 år
for kvinder har fået åreforkalkningssygdom, kan det være en god idé at få målt
sit kolesteroltal. Højt kolesteroltal kan behandles med diæt, motion og
medicin.
Sukkersyge
Patienter med sukkersyge har større risiko for at få betydende
åreforkalkning men det vides også at god behandling af sygdommen kan mindske
risikoen. Patienter med
type 2 sukkersyge
(også kaldet gammelmands-sukkersyge) har ofte også andre risikofaktorer som
overvægt, forhøjet blodtryk og kolesterol i blodet, som bidrager til en øget
risiko for hjertekarsygdom.
Forhøjet kolesterol i blodet
Den mængde fedt, der er i blodet, afspejler hvor meget fedt,
vi spiser, med mindre man har en af de sjældne sygdomme i fedtstofskiftet.
Blandt asiater, hvor den typiske kost er fedtfattig, er
kolesterolindholdet meget lavere end i den vestlige verden, hvor vi spiser
mange mælkeprodukter og kød.
Ikke al fedt er usundt, man skelner mellem det mættede og det
umættede fedt. Det sunde umættede fedt findes i fisk og flydende fedt. Man skal
generelt undgå fedt fra firbenede dyr, hvis man skal sænke sit kolesteroltal.
Afhængig af hvor usundt, man spiser, kan man typisk sænke sit kolesteroltal med
20 procent ved kostændringer. Hos raske anbefaler man et total-kolesterol under
5 mmol/l, hvis man har hjertekarsygdom er grænserne lavere. Risikoen ved et
højt fedtindhold i væggen af blodårerne er, at det kan medvirke til forsnævring
af blodåren samt medføre en
blodprop, hvis der
går går hul på blodåre væggens fedt. En sådan skade opfattes af blodets celler,
som hvis man for eksempel får en blødning, der dannes en prop for at lukke
defekten.
Rygning
Rygning er en af de mest
betydningsfulde risikofaktorer for udvikling af hjertekarsygdom på grund af
åreforkalkning. Ikke desto mindre er den præcise skadelige virkning af, hvordan
rygning øger åreforkalkningen uafklaret.
I cigaretrøg er fundet over 4000 skadelige stoffer, men præcis
hvilke, der forårsager skaden på blodårerne, vides ikke. Hos rygere ses, at
blodpladerne lettere bindes sammen, så de danner en blodprop, derudover måles
en større mængde af celler, der fremmer åreforkalkningen i blodet. Det kan
altid betale sig at stoppe rygning. Selv langtidsrygere har hurtig effekt af
rygestop. Allerede efter et år har eks-rygeren halveret sin risiko for
hjertekarsygdom i forhold til den, der fortsætter. Langtidsvirkningen af
nikotinerstatning som tyggegummi er endnu uvis men helt sikkert bedre end at
fortsætte rygning.
Manglende motion
Manglende motion eller
fysisk inaktivitet er
en betydende risikofaktor både for at få hjertekarsygdom men også for at
forværre eksisterende hjertesygdom.
Der er mange forskellige gunstige virkninger af fysisk træning
på blodårer og hjertet. Det sænker niveauet af stresshormoner i blodet, sænker
blodtryk og puls i hvile, øger ”det hyggelige kolesterol” HDL samt bedre
regulering af sukkerstofskiftet.
For at opnå effekten af fysisk træning skal man træne 30
minutter om dagen med en anstrengelsesgrad, så man kan snakke i korte sætninger
- eller alternativt 20 minutter tre gange om ugen, men så skal det være mere
anstrengende. Hvis man er utrænet, bør man altid starte mere
forsigtigt.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 28.08.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
