 | |
| Knæskader -ledbånd og RICE-behandlingen |
|
|
Opdateret af Ejnar Kuur, overlæge,
speciallæge i ortopædisk kirugi
|
Hvad vil det sige at have en knæskade?
I knæet er der flere strukturer, der kan blive beskadigede i
forbindelse med et uheld. Det drejer sig om sideledbånd,
menisk,
korsbånd og
brusk. De enkelte strukturer vil
blive beskrevet for sig, men i forbindelse med uheld, kan flere af strukturerne
godt være ødelagte samtidigt.
|
Hvordan får man ledbåndsskader?
Man har nogle sideledbånd både på yder- og indersiden af knæet.
De kaldes også collaterale ligamenter. For at forstå hvordan et sideledbånd kan
være delvist revet over, og knæet alligevel virker rimelig stabilt, må man
vide, at et sideledbånd ikke er et enkelt tyndt ledbånd. Et sideledbånd består
i virkeligheden af flere mindre ledbånd, der går på kryds og tværs og i flere
lag. Disse ledbånd 'smelter så sammen' til et enkelt kraftigt
ledbånd.
Hvis ledbåndet bliver beskadiget kan der ske alt fra en lille
revne i et af de små ledbånd, til total overrivning af hele det indvendige
eller udvendige sideledbånd. En ledbåndsskade kan være ledsaget af en større
eller mindre hævelse af knæet. Ledbåndsskaden opstår ofte, når der kommer en
belastning ind på knæet. Belastningen kan enten komme fra indersiden, eller som
oftest fra ydersiden for eksempel fra en modspillers knæ/fod i håndbold eller
fodbold. Skaden kan desuden opstå ved en indirekte belastning af knæet ved en
tackling, hvor de indvendige ledbånd bliver beskadiget. Det er langt hyppigst
de indvendige sideledbånd, der beskadiges.
Hvis knæet rammes på ydersiden med stor kraft, vil det være de
indvendige ledbånd der primært bliver beskadiget. Det skyldes, at knæet presses
sammen på ydersiden og tvinges fra hinanden på indersiden. Ledbåndsskaden kan
også opstå i forbindelse med et vrid i knæet uden anden påvirkning.
|
Hvad skal man selv gøre, når skaden er sket?
Påbegynd en såkaldt RICE-behandling;
Rest, Ice, Compression
Elevation:
| Ro |
Det skadede knæ skal holdes i ro i de første 24-48
timer for at forhindre en eventuel forværring af skaden. |
| Is |
Der skal lægges noget koldt på det skadede sted. Der
kan bruges specielle ispakninger eller en pose isterninger Man kan også bruge
en pose frosne ærter eller noget lignende. Isen må aldrig lægges direkte på
huden. Der skal noget klæde mellem isen og huden, ellers kan der opstå
forfrysninger i huden. Der lægges is på i 20 minutter hver time. Der bør
minimum behandles med is de første tre timer, men der kan være effekt af
isbehandlingen i hele det første døgn. |
| Kompression |
Der skal uden på isen anlægges en komprimerende
forbinding. Forbindingen skal være fast men ikke snærende. Den må ikke påvirke
blodcirkulationen. Bedst bruges et elastikbind, gerne anlagt helt ude fra
tæerne og til midt på låret. |
| Elevation |
Knæet skal om muligt holdes højere end hjertehøjde.
Hvis man ligger ned, skal benet altså lejres på nogle puder, en speciel skinne,
eller hvad man nu har ved hånden. Hvis man sidder kan benet anbringes på et
bord eller en stol. Benet bør de næste dage også anbringes højt, så snart man
sidder eller ligger. |
Få undersøgt knæet af en læge.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen ledbåndsskade?
-
Lægen vil undersøge, om der er hævelse af knæet. Hævelsens
udvikling og størrelse kan eventuelt fortælle noget om skadens omfang.
-
Endvidere undersøges, om der er ømhed langs sideledbåndene,
eller der hvor de sidder fast på knoglerne.
-
Herefter vil lægen forsigtigt undersøge, om der er nogen form
for sideløshed. Dette undersøges ved, at knæet bevæges forsigtigt fra side til
side. Dels med knæet let bøjet, dels med knæet helt strakt.
Når et knæ er helt strakt, må der ikke være nogen form for
løshed. Lægen får en fornemmelse af graden af eventuel løshed, og dermed en
fornemmelse af omfanget af skaden. Nogle gange kan knæet i den akutte situation
være så ømt, at det ikke er muligt at undersøge knæet ordentligt. Lægen kan så
enten lokalbedøve knæet eller lægge en skinne på knæet og undersøge det igen
efter 8-10 dage.
Det er sjældent nødvendigt med et
røntgenbillede, da dette kun vil
fortælle noget om knogleskader. Man kan ikke se ledbåndene på et
røntgenbillede.
|
Hvordan behandles en ledbåndsskade?
Alt afhængig af skadens omfang kan behandlingen variere fra et
støttebind i de lette tilfælde til en skinne på knæet i seks uger i de svære
tilfælde. Det vil dreje sig om en skinne, hvori man kan bøje og strække knæet,
mens nogle stivere i skinnen forhindrer sidebevægelser. Man skal have skinnen
på både dag og nat. Man må gerne støtte på foden, mens man behandles med
skinnen.
Det er uhyre sjældent, man opererer for disse skader, og da som
regel kun, hvis skaden er sket i kombination med andre skader. Er der tale om
skade på de udvendige sideledbånd, hvilket er relativt sjældent, kan der blive
tale om operation.
| Det er vigtigt ikke at genoptage nogen form
for træning, før knæet er helt uømt, og man føler, at det er helt stabilt.
|
Ved de svære skader kan det være nødvendigt med hjælp fra en
fysioterapeut til genoptræning. Man skal træne balancetræning og muskeltræning
for eksempel med en kraftig elastik i starten. I starten er det klogest at
træne muskeltræning på strakt knæ, da man derved minimerer risikoen for nye
ledbåndsskader.
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Ejnar Kuur, overlæge, speciallæge i ortopædisk kirugi og Hans Gad Johansen, speciallæge i ortopædisk kirugi
|
Sidst opdateret: 01.10.2008
|
| |
|
Forstukket ledbånd 
