 | |
Opdateret af Ejnar Kuur, overlæge,
speciallæge i ortopædisk kirugi
|
Hvad vil det sige at have en knæskade?
I knæet er der flere strukturer, der kan blive beskadigede i
forbindelse med et uheld. Det drejer sig om
sideledbånd,
menisk,
korsbånd og
brusk. De enkelte strukturer er
beskrevet for sig, men i forbindelse med uheld, kan flere af strukturerne godt
være ødelagte samtidigt.
|
Hvordan får man en meniskskade?
I knæleddet findes der to halvmåneformede bindevævsskiver, som
ligger fast oven på skinnebenet. Disse bindevævsskiver kaldes menisker. Man
taler om en udvendig menisk, som ligger i den del af knæleddet, som vender væk
fra det andet ben. Og en indvendig menisk, som ligger i den del af knæleddet,
som vender ind mod det andet ben.
Meniskens funktion er primært at optræde som støddæmper. Den
tager en del af belastningen fra knoglerne ved gang og især ved løb. Hvis ikke
vi havde menisken, ville knoglebrusken blive belastet meget hårdt.Menisken er
også med til at give en vis stabilitet i knæet
Meniskskader opstår oftest, når der kommer en form for vrid i
knæet, mens det er bøjet. Derved kan en menisk komme i klemme mellem
lårbensknoglen og skinnebenet og blive vredet i stykker.
|
Hvordan føles en meniskskade?
Lige når man er kommet til skade med knæet, kan det være svært
at afgøre, om der er en meniskskade, medmindre knæet er låst fast. Der kan være
hævelse, men det er der ikke altid. De klassiske symptomer mangler ofte i
starten.
Det klassiske symptom viser sig ved, at såfremt benet har været
bøjet for eksempel i forbindelse med hugsiddende stilling, så låser knæet fast,
således at knæet ikke kan rettes ud igen. Dette skyldes, at der er kommet en
revne i menisken, således at noget af den kan vippe ind i leddet og komme i
klemme. Folk kan så nogle gange lirke lidt med knæet, og få det til at strække
igen.
Et andet symptom på meniskskade kan være smerter ved belastning
og efterfølgende større eller mindre hævelse i knæet.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen meniskskade?
-
Først og fremmest er det vigtigt at lytte til sygehistorien, om
der har været aflåsninger, smerter eller hævelse.
-
Derefter kan man ved at trykke langs knæets ledlinier
undersøge, om der er ømhed svarende til menisken.
-
Ved at bevæge knæet igennem, kan man eventuelt fremkalde det,
man kalder et menisk-klik som fremkommer, hvis man kan få menisken til at komme
i klemme. Det er dog ikke så hyppigt.
-
Ved mistanke om skade på menisken kan man lave en
kikkertundersøgelse af knæet og
derved få stillet diagnosen. En kikkertundersøgelse (arthroskopi) kan foretages
ambulant i lokalbedøvelse.
-
Er man i tvivl om diagnosen, vil man i dag ofte foretage en
såkaldt MR-skanning af knæet før en eventuel kikkertoperation.
|
Hvordan behandles en menisklæsion?
Som grundregel vil man prøve at bevare så meget af menisken som
muligt. Alle meniskoperationer foregår ved
arthroskopi, det er aldrig nødvendigt
at åbne knæet.
-
Hvis der kun er en lille læsion i den kant, der vender ind i
leddet, kan det være nok at glatte kanten lidt til, eller eventuelt slet
ingenting gøre.
-
Hvis det drejer sig om en læsion, der gør at et stykke af
menisken kan komme i klemme, kan man fjerne dette stykke af menisken.
-
Hvis der er en lang revne i menisken, og revnen sidder tæt på
ledkapslen hvor menisken hæfter, er der en god mulighed for (ca. 70-80 %), at
læsionen kan hele. I disse tilfælde bør menisken sættes fast igen. Til dette
formål anvendes forskelligt materiale, ofte såkaldte søm eller pile, som
opløses over måneder og således ikke skal fjernes igen. Denne operationstype
kan foretages i lokalbedøvelse, men man vil ofte foretrække, at den der skal
opereres bliver rigtigt bedøvet. Efter artroskopi med eller uden meniskkirurgi
vil man hurtigt kunne gå almindeligt igen. Hvis menisken er blevet syet, skal
man anvende en hængselsskinne i cirka seks uger.
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Ejnar Kuur, overlæge, speciallæge i ortopædisk kirugi og Hans Gad Johansen, 1.reservelæge, speciallæge i ortopædisk kirugi
|
Sidst opdateret: 01.10.2008
|
| |
|
knę - ben der ekser under en... 
