Annonce
Ophørssymptomer ved antidepressiv medicin
Af Poul Videbech, professor i psykiatri, ledende overlæge

Hvad er vigtigt at vide, hvis man ophører med at tage antidepressiv medicin?

© Digital Stock
Det er bedst at trappe langsomt ud af medicinen.
Det er vigtigt at vide, hvilke symptomer der kan opstå ved ophør af antidepressive midler. Det kan ikke sammenlignes med de abstinenser, som personer, der er afhængige af heroin eller stesolid-præparaterne, oplever. Specielt abstinenssymptomerne ved brat ophør med stesolid og lignende stoffer er meget ubehagelige og kan endog være særdeles farlige. I værste tilfælde kan man få svære krampeanfald. Sådan er det ikke med antidepressiv medicin. På grund af denne vigtige forskel betegnes symptomerne ved brat afslutning af en antidepressiv medicinsk behandling som ophørssymptomer og ikke abstinenssymptomer.

Man må også skelne mellem egentlige ophørssymptomer og tilbagefald af den oprindelige sygdom. Hvis man har taget medicin for angst eller depression, risikerer man, at de oprindelige symptomer dukker op igen, når man ophører med behandlingen. Det skyldes, at medicinen ikke helbreder sygdommen, men kun dæmper dens symptomer, mens man selv bliver rask.

Det er meget almindeligt, at der kommer tilbagefald efter behandling af panik-angst med antidepressiva. Det kan vise sig ved indre uro, svimmelhed og nye angstanfald. Heldigvis sker det ikke altid.

Ifølge flere undersøgelser optræder der symptomer efter brat ophør af antidepressiv medicin i 20 til 30 procent af tilfældene. De fleste af symptomerne er kortvarige og harmløse, men i visse tilfælde kan de være svære og ligefrem kræve behandling. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på dem.

Lad det være sagt med det samme - ønsker du ikke at løbe nogen risiko for, at blive blandt de 20 til 30 procent, så trap langsomt ud af medicinen i samarbejde med din læge eller psykiater. Med langsomt menes over fire til seks uger. Så er man på den sikre side. En fordel er også, at dosis nemmere kan øges igen, hvis der skulle komme tilbagefald. Ved udtrapning er det som regel de sidste doser, der volder besvær. Så i starten kan man godt gå hurtigt ned i dosis, for til sidst at gå langsommere frem.

Man må skelne mellem seponeringssymptomer ved ophør med tricykliske antidepressiva (TCA), serotonin re-uptake hæmmerne (SSRI) (også kaldet lykkepillerne), samt monoaminoxidase hæmmere (MAO).

Abstinenser ved de tricykliske antidepressiva

Ved ophør med de tricykliske antidepressiva (TCA) kan følgende symptomer ses:

  • Influenzalignende symptomer med muskelsmerter, kvalme, opkastninger, mavesmerter, hovedpine, sygdoms- og svaghedsfornemmelse. En del af disse symptomer skyldes at TCA hæmmer kolin-receptorerne, som blandt andet styrer mave-tarmkanalen. Når denne hæmning falder væk, kommer der for meget aktivitet i maven.

  • Hjerterytmeforstyrrelser ses i sjældne tilfælde.

  • Ufrivillige bevægelser.

  • Meget livlige drømme, eventuelt mareridt.

Symptomerne begynder inden for en uge efter ophør med pillerne og varer en til to uger.

Abstinenser ved SSRI-præparaterne

Ved ophør med SSRI-præparaterne er abstinenserne meget mildere end dem, der er forårsaget af TCA, men følgende kan ses:

  • Rysten på hænderne

  • svedeture

  • indre uro og svimmelhed

  • influenzalignende symptomer (muskelsmerter)

  • symptomer fra mavetarmkanalen - kvalme, opkastning

  • Fornemmelse af elektriske stød.

Symptomerne opstår som regel to til tre dage efter ophør af medicineringen. Det er værst på femte dagen og kan i sjældne tilfælde vare op til tre uger. Der ses ikke sådanne symptomer efter brug af Fontex og andre fluoxetin præparater, fordi de nedbrydes langsomt i kroppen.

Endelig skal der ganske kort nævnes seponeringssymptomer ved MAO hæmmere, da disse kan være særdeles alvorlige. Det drejer sig om akutte organiske psykosyndromer (alvorlige forvirringstilstande), udbrud af aggressivitet og hallucinatoriske psykoser. Herudover kan ses de ovenfor nævnte symptomer.

Behandling af ophørssymptomerne

Det bedste er selvfølgelig at forebygge, at symptomerne opstår, det vil sige trappe langsomt ned i medicinen. Ofte vil egentlig behandling af symptomerne ikke være nødvendig, da de almindeligvis er ret milde. Hvis de derimod er svære vil det nemmeste være at genoptage behandlingen med det pågældende antidepressive præparat og så trappe endnu langsommere ned.

Som nævnt kan det være vanskelligt at skelne mellem ophørssymptomer og tilbagekomst af den oprindelige sygdom. Dog vil det som regel være sådan at ophørssymptomerne kommer meget hurtigt efter man er stoppet med behandlingen. mens der går et par uger – måske længere – før et evt. tilbagefald kommer.

Læs mere om AT LEVE MED DEPRESSION






Tip en ven

Annonce

Annonce

Medicin som kan anvendes:

Midler mod depression

Sidst opdateret: 20.08.2008

Annonce

Krisehjælp

Virker det hele håbløst? Find hjælp her:

Livslinien - tlf.: 70 201 201

Psykiatrifonden - tlf.: 39 25 25 25

Børnetelefonen - tlf.: 116 111

Find flere links, telefonnumre og åbningstider.

Få overblik over depression

Læs denne artikel først, hvis have overblik over emnet Depression: Depression - en folkesygdom

Bliv medlem af Netdoktor

Du skal være medlem, hvis du vil:

- starte din egen dagbog

- deltage i Netdoktors debatter

- få Netdoktors nyhedsbrev.

Det er nemt og gratis at blive medlem. Start her.

Følg med i debatten

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark