Annonce
www.netdoktor.dk

NetDoktor.dk

  • Forside
  • Tema
  • Nyheder
Alle emner

Sygdomme

  • Alt om sygdom
  • Medicin
  • Symptomer
  • Undersøgelser
  • Vagtlægen
  • Sundhedsvæsen

Sundhed

  • Alt om sundhed
  • Sport og motion
  • Gravid og baby
  • Sunde opskrifter
  • Sundhedstest
  • Vitaminer

Deltag

  • Debat
  • Test og quiz
  • Spørg lægen

Besøg også

Alt om Børn
Klik her
kvit
Klik her
Slankedoktoren
Klik her
Find behandler
Klik her
Samarbejspartnere
Klik her
Patientforeninger
Klik her

Information

  • Kontakt
  • Presserum
  • Om Netdoktor
  • Annoncørinfo

Allergi
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Debat
  • Dagbog
Kæledyrs-allergi
Opdateret af Steen M.  Rønborg, ph.d., praktiserende speciallæge i intern medicin, medicinsk allergologi og medicinske lungesygdomme

Hvad er kæledyrs-allergi?

Kæledyrs-allergi er en overfølsomhedsreaktion, hvor den ramte person danner allergi antistoffer (såkaldt IgE) rettet mod kæledyrets allergener, oftest proteiner der kan forekomme i dyrets, hår, skæl, sved, spyt og urin. Allergien kan give symptomer fra øjne, næse, lunger eller hud.

Hvad er symptomerne på kæledyrs-allergi?

I starten kommer der ofte nyseanfald, kløende, rindende øjne og næse. Udvikler sygdommen sig, kan der komme vejrtrækningsbesvær som tegn på begyndende astma, som igen kan give farlige forværringer med egentlige astma-anfald, hvor vejrtrækningen vanskeliggøres akut. Allergien kan vise sig som kløende udslæt (nældefeber), hvis et dyr har slikket ens hud, eller man har rørt dets pels.

Hvem får kæledyrs-allergi?

Allergi skyldes både arv og miljø. Hvis der er allergi i familien, har man en større risiko for at udvikle allergi overfor for eksempel dyr. Det gælder også selv om den allergi, der er i familien, er over for andre ting (for eksempel pollen eller husstøvmider).

Fra undersøgelser i Schweiz og Østrig har man hos børn, der fra spæde har boet på landet og har været i kontakt med talrige forskellige dyr, fundet mindre forekomst af allergi. Men der foreligger ikke gode undersøgelser der viser, at kontakt med hunde og katte tidligt i livet skulle have en (lignende) ”beskyttende” effekt. Mest sandsynligt er det, at det forholder sig som ved husstøvmideallergi, hvor børn er særligt følsomme, og at dyr i hjemmet i de første leveår giver en større risiko for allergi, end hvis man venter med at anskaffe dyr til senere.

Hvilke kæledyr giver mest allergi ?

Små gnavere, der holdes indendørs, specielt rotter, mus, hamstere og marsvin, giver hyppigt allergi, Katte giver ligeledes ofte allergi, ligesom hunde og heste. Allergi overfor burfugle er langt sjældnere. Krybdyr, skildpadder, padder og akvariefisk giver stort set aldrig allergi.

Hvor meget skal der til, før man reagerer som kæledyrs-allergiker?

Fortsat kontakt til det dyr, der giver allergisymptomer, øger ofte følsomheden. Hvor allergikeren ofte i starten kan opholde sig flere timer i nærheden af dyret, går der kortere og kortere tid, inden symptomerne opstår. Få minutter i et lokale, hvor der har været dyr, eller i nærheden af en person, der har dyr hjemme og medbringer allergener i sit tøj, kan være nok til at fremkalde symptomer hos særligt følsomme kæledyrsallergikere. Det kan udgøre et stort problem hos kæledyrsallergiske personer med mange personkontakter eller besøg i mange hjem i arbejdsmedfør for eksempel skolelærere, hjemmehjælpere eller serviceteknikere.

Hvad kan man selv gøre ved kæledyrs-allergi?

Er man blevet allergisk overfor et dyr, man har i hjemmet, må der oftest skaffes et nyt hjem til dyret. Fjernelse af dyret fra soverummet eller konvertering af dyret til ”udedyr” er kun til nytte i ganske lette tilfælde. Rengøring, udluftning, tæppefjernelse og luftfiltrering er ofte ikke nok i sværere tilfælde.

Når dyret er fjernet, kan der gå mange måneder, inden dyrets allergener er endeligt fjernet ved rengøring. Derfor kan bedringen ikke forventes straks dyret er fjernet men gradvist over måneder. Kæledyrsallergikere bør således også være opmærksomme på tidligere dyrehold i den nye bolig ved flytning. Ved sværere kæledyrsallergi kan det være nødvendigt at andre familiemedlemmer skifter tøj efter dyrekontakt ( for eksempel efter ridning, eller besøg i hjem med dyr).

Hvordan undersøges der for kæledyrs-allergi?

Mistanke om kæledyrsallergi kan bekræftes med hudpriktest. Der kan også tages såkaldt RAST test, hvor allergiantistoffer kan måles i blodprøve. Alternativt kan anvendes HR test.

Hvordan behandles kæledyrs-allergi ?

Ofte er det nødvendigt at fjerne dyret fra hjemmet og undgå dyrekontakt. Sædvanlig medicin mod høfeber og for astma hjælper også på symptomer ved kæledyrsallergi. Medicinen skal tages ved anfald eller forebyggende før kontakt med dyr.

Hyposensibilisering/allergivaccination kan - ligesom ved pollen- og husstøvmideallergi anvendes ved kæledyrsdyrs-allergi. Behandlingen anvendes fortrinsvis hos personer, der ikke kan undgå professionel kontakt med dyr - for eksempel hundeførerer i politi og forsvar, hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og lærere. Der er bedst effekt af hyposensibilisering med kat. En kæledyrs-allergiker skal dog ikke forvente at kunne beholde sine dyr, eller at kunne anskaffe sig dyr efter endt behandling. Hyposensibilisering med kæledyrs allergener (hund og kat) har således en markant dårligere effekt end hyposensibilisering med pollen og husstøvmider.

Hvordan forebygges kæledyrs-allergi?

  • Undgå dyr i hjemmet, hvis der er allergi i familien, efter Sundhedsstyrelsens retningslinier gælder det specielt i barnets første levemåneder.

  • Anskaf ikke pelsdyr, hvis der er allergi overfor andre dyr. Allergi overfor dyr kan forværres, hvis dyret beholdes.

  • Meget grundig og gentagen rengøring er nødvendig, hvis dyrenes allergener skal fjernes i en bolig, hvor der har boet dyr.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om allergi, henviser vi til Astma- Allergi Forbundets hjemmeside.

© Astma- Allergi Forbundet





Tip en ven

Annonce

Medicin som kan anvendes:

Antihistaminer mod allergi
Benadryl®
Benylan®
Cetirizin "Actavis"
Aerius®
Alnok®
Benaday
Xyzal®
Zyrtec®
Cetirizin "PCD"
Cetirizin "ratiopharm"
Clarityn®
Loratadin "ratiopharm"
Marzine®
Mepyramin "SAD"
Loratadin "Actavis"
Loratadin "BMM Pharma"
Loratadin "Stada"
Cetirizin "Alternova"
Cetirizin "BMM Pharma"
Cetirizin "Mylan"
Mildin
Nefoxef
Phenergan®
Durfin
Kestine
Levazyr
Levocetirizindihydrochlorid "Stada"
Levocetirizindihydrochlorid "Teva"
Levocetirizindihydrochlorid "ratiopharm"
Polaramin®
Postafen®
Prometazin "Era"
Tavegyl®
Telfast®
Vialerg

Antihistaminer mod allergi, der også virker mod transportsyge
Sepan®

Lægemidler til næse mod allergi
Allergodil® næsespray
Livostin® næsespray
Lomudal® Nasal næsespray

Lægemidler til næse og/eller øjne mod allergi
Tilavist®
Visine® Visiclear
Zaditen®
Emadine®
Lecrolyn®
Livostin® øjendråber
Lomudal® øjendråber
Opatanol®
Sesal®
Allergodil® øjendråber
Alomide "Alcon"
Antistina®-Privin®

Binyrebarkhormon til næse mod allergi
Flixonase®
Fluticasonpropionat "Teva"
Nasacort®
Avamys®
Beconase®
Budesonid "Sandoz"
Nasomet
Nasonex®
Rhinocort®

Binyrebarkhormon
Solu-Medrol®
Prednisolon "DLF"
Prednison "DAK"
Solu-Cortef®
Celeston®
Depo-Medrol®
Diprospan®
Florinef®
Hydrokortison "Nycomed"
Kenalog® injektionsvæske
Lederspan®
Medrol®
Prednisolon "DAK"

Astmamidler
Combivent®
Delnil®
Dracanyl Turbuhaler
Singulair®
Spiriva®
Spirocort®
Beclomet Easyhaler®
Berodual®
Bricanyl®
AeroBec®
Airomir®
Asmanex® Twisthaler®
Seretide®
Serevent®
Sinestic
Miflonide®
Montegen
Nuelin Retard
Symbicort® Turbuhaler®
Teofylamin "SAD"
Terbasmin Turbuhaler
Giona Easyhaler®
Innovair®
Ipramol Steri-Neb
Salbutamol "Arrow"
Salbutamol "Teva"
Salbuvent®
Ipratropiumbromid "Arrow"
Ipratropiumbromid "Teva"
Lomudal® inhalationsspray
Ventoline®
Xolair®
Budesonid "Arrow"
Buventol® Easyhaler®
Combipramol
Duovent
Efedrin "SAD"
Flixotide®
Assieme Turbohaler
Atrovent® inhalationsspray og inhalationsvæske
Bambec®
Pulmicort Turbuhaler
Rilast Forte Turbuhaler
Salamol
Flutide
Foradil®
Formo Easyhaler®
Onbrez Breezhaler
Oxeol
Oxis® Turbuhaler®
Theo-Dur®
Tilade®
Unixan®
Original tekst af Flemming Andersen, læge

Sidst opdateret: 22.04.2009

Annonce

Følg med i debatten

 Langtidsvirkninger af kemoterapi...
I dag 08:07 af vicki1

 Man kommer jo ikke bare hen...
I dag 07:58 af Kameliadamen1

 Frustration...
I dag 07:28 af Amilea1

 Blødning efter medicinsk abort...
I dag 01:10 af butterfly86

 små sår, bliver pludselig til...
I går 23:07 af MR2300

Se de 30 nyeste indlæg
Se alle debatter

Annonce

Flere stillinger


Annonce
Annonce
Netdoktor.dk: Forside | Aktuelt | Alle emner
Sygdomme: Alt om sygdom | Medicin | Symptomer | Undersøgelser | Vagtlægen | Sundhedsvæsenet
Sundhed: Alt om sundhed | Sport og motion | Undgå stress | Sunde opskrifter | Sundhedstest | Vitaminer
Deltag: Debat | Test og quiz | Brevkassen
Besøg også: Babyklubben | Kvit | Slankedoktoren | Find behandler | Samarbejdspartnere | Patientforeninger
Information om Netdoktor: Kontakt | Presserum | Om Netdoktor | Annoncørinfo
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark