Annonce
Kæledyrs-allergi
Opdateret af Steen M.  Rønborg, ph.d., praktiserende speciallæge i intern medicin, medicinsk allergologi og medicinske lungesygdomme

Hvad er kæledyrs-allergi?

Kæledyrs-allergi er en overfølsomhedsreaktion, hvor den ramte person danner allergi-antistoffer (såkaldt IgE) rettet mod kæledyrets allergener, oftest proteiner der kan forekomme i dyrets, hår, skæl, sved, spyt og urin. Allergien kan give symptomer fra øjne, næse, lunger eller hud.

Hvad er symptomerne på kæledyrs-allergi?

I starten kommer der ofte nyseanfald, kløende, rindende øjne og næse. Udvikler sygdommen sig, kan der komme vejrtrækningsbesvær som tegn på begyndende astma, som igen kan give farlige forværringer med egentlige astma-anfald, hvor vejrtrækningen øjeblikkeligt bliver forværret. Allergien kan vise sig som kløende udslæt (nældefeber), hvis et dyr har slikket ens hud, eller man har rørt dets pels.

Hvem får kæledyrs-allergi?

Allergi skyldes både arv og miljø. Hvis der er allergi i familien, har man en større risiko for at udvikle allergi overfor eksempelvis dyr. Det gælder også selv om den allergi, der er i familien, er over for andre ting (for eksempel pollen eller husstøvmider).

Fra undersøgelser i Schweiz og Østrig har man hos børn, der fra spæde har boet på landet og har været i kontakt med talrige forskellige dyr, fundet mindre forekomst af allergi. Men der findes ikke gode undersøgelser der viser, at kontakt med hunde og katte tidligt i livet skulle have en (lignende) ”beskyttende” effekt. Det er mest sandsynligt, at det forholder sig som ved husstøvmideallergi, hvor børn er særligt følsomme, og at dyr i hjemmet i de første leveår giver en større risiko for allergi, end hvis man venter med at anskaffe dyr til senere.

Hvilke kæledyr giver mest allergi ?

Små gnavere, der holdes indendørs, specielt rotter, mus, hamstere og marsvin giver hyppigt allergi, Katte giver ligeledes ofte allergi, ligesom hunde og heste. Allergi overfor burfugle er langt sjældnere. Krybdyr, skildpadder, padder og akvariefisk giver stort set aldrig allergi.

Hvor meget skal der til, før man reagerer som kæledyrs-allergiker?

Hvis man fortsætter med at have kontakt til det dyr, der giver allergisymptomer, øger man ofte følsomheden. Hvor allergikeren i starten tit kan opholde sig flere timer i nærheden af dyret, går der kortere og kortere tid, inden symptomerne opstår. Få minutter i et lokale, hvor der har været dyr, eller i nærheden af en person, der har dyr hjemme og medbringer allergener i sit tøj, kan være nok til at fremkalde symptomer hos særligt følsomme kæledyrsallergikere. Det kan udgøre et stort problem hos kæledyrsallergiske personer med mange personkontakter eller besøg i mange hjem i arbejdsmedfør for eksempel skolelærere, hjemmehjælpere eller serviceteknikere.

Hvad kan man selv gøre ved kæledyrs-allergi?

Er man blevet allergisk overfor et dyr, man har i hjemmet, må der oftest skaffes et nyt hjem til dyret. At fjerne dyret fra soverummet eller gøre det til et ”udedyr” er kun til nytte i ganske lette tilfælde. Rengøring, udluftning, fjernelse af tæpper og luftfiltrering er ofte ikke nok i sværere tilfælde.

Når dyret er fjernet, kan der gå mange måneder, inden dyrets allergener er fuldstændigt fjernet ved rengøring. Derfor kan bedringen ikke forventes straks dyret er fjernet men først gradvist over måneder. Kæledyrsallergikere bør således ved flytning også være opmærksomme på, om der tidligere dyrehold i den nye bolig. Ved sværere kæledyrsallergi kan det desuden være nødvendigt at andre familiemedlemmer skifter tøj efter dyrekontakt ( for eksempel efter ridning, eller besøg i hjem med dyr).

Hvordan undersøges der for kæledyrs-allergi?

Mistanke om kæledyrsallergi kan bekræftes med hudpriktest. Der kan også tages såkaldt RAST test, hvor allergiantistoffer kan måles i blodprøve. Alternativt kan man anvende en HR test. Det er en blodprøve der påviser allergireaktioner (frigørelse af histamin) fra blodets celler

Hvordan behandles kæledyrs-allergi ?

Ofte er det nødvendigt at fjerne dyret fra hjemmet og undgå kontakt med dyret. Medicin mod høfeber og for astma hjælper også på symptomer ved kæledyrsallergi. Medicinen skal tages ved anfald eller forebyggende før kontakt med dyr.

Hyposensibilisering/allergivaccination kan - ligesom ved pollen- og husstøvmideallergi anvendes ved kæledyrsdyrs-allergi. Man benytter fortrinsvist behandlingen hos personer, der ikke kan undgå professionel kontakt med dyr - for eksempel hundeførere i politi og forsvar, hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og lærere. Der er bedst effekt af hyposensibilisering med kat. En kæledyrs-allergiker skal dog ikke forvente at kunne beholde sine dyr, eller at kunne anskaffe sig dyr efter endt behandling. Hyposensibilisering med kæledyrs allergener (hund og kat) har således en markant dårligere effekt end hyposensibilisering med pollen og husstøvmider.

Hvordan forebygges kæledyrs-allergi?

  • Undgå dyr i hjemmet, hvis der er allergi i familien. Efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer gælder det specielt i barnets første levemåneder.

  • Anskaf ikke pelsdyr, hvis der er allergi overfor andre dyr. Allergi overfor dyr kan forværres, hvis man beholder dyret.

  • Meget grundig og gentagen rengøring er nødvendig, hvis dyrenes allergener skal fjernes i en bolig, hvor der har boet dyr.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om allergi, henviser vi til Astma-Allergi Danmarks hjemmeside.

© Astma- Allergi Forbundet

Læs mere om ALLERGI

Original tekst af Flemming Andersen, læge

Sidst opdateret: 07.10.2013










Medicin som kan anvendes:

Antihistaminer mod allergi

Antihistaminer mod allergi, der også virker mod transportsyge

Lægemidler til næse mod allergi

Lægemidler til næse og/eller øjne mod allergi

Binyrebarkhormon til næse mod allergi

Binyrebarkhormon

Astmamidler

SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Følg med i debatten

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark