 | |
| Fødevareallergi og krydsreaktioner (Levnedsmiddel-overfølsomhed) |
|
|
|
Hvad er fødevareallergi?
Fødevareallergi er en
allergisk reaktion, det vil sige en
overfølsomheds reaktion over for noget i kosten, som man ikke kan tåle. Det må
ikke forveksles med levnedsmiddel intolerans, som er
noget helt andet. I begge tilfælde får man symptomer, når man spiser et bestemt
levnedsmiddel i sædvanlig eller mindre mængde, hvorfor det nemt kan
forveksles.
Fødevareallergi er meget sjælden. Mange afholder sig fra at
spise ting, som de fejlagtigt tror, de er overfølsomme overfor uden at være
ordentligt undersøgt.
|
Hvis man tror, man selv eller ens børn har fødevareallergi, er
det derfor vigtigt at få stillet den rigtige diagnose blandt andet ved, at der
bliver lavet en systematisk gennemgang af kosten og symptomerne. Dette foregår
bedst hos ens egen læge eller en specialist i allergiske sygdomme.
|
Hvorfor får man fødevareallergi?
For at kunne udvikle fødevare-allergi skal ens immunforsvar
overreagere på fremmede proteiner i omgivelserne. Reaktionen skal foregå med
specifikt IgE-antistof. Det kaldes en
type 1 allergi. Antistoffer er
kroppens modgift mod fremmede stoffer.
Når man udsættes for proteiner i fødeemner, kan der udvikles
specifikt IgE i så store mængder, at der udløses en allergisk reaktion, næste
gang man spiser fødeemnet.
Som hovedregel gælder, at man ikke kan få en allergisk reaktion
første gang, man spiser et nyt fødeemne. Men det er en sandhed med
modifikationer. Nogle gange skyldes reaktionen på et fødeemne ikke decideret
fødevare-allergi men derimod, at man i forvejen er allergisk, for eksempel over
for birkepollen. Dette fænomen kaldes krydsallergi.
|
Eksempler på levnedsmiddel-allergener
I princippet kan man reagere allergisk på alle fødevarer, men de
mest almindelige allergener er:
-
skaldyr
-
mælk
-
fisk
-
sojabønner
-
hvede
-
æg
-
nødder
-
frisk frugt
-
grøntsager
-
jordnødder
|
Krydsreagerende allergener
-
Birk krydsreagerer med hasselnød og andre nødder, æble, pære,
kirsebær, valnød, mandel, blomme, kiwi, kartoffelskræl, tomat og
gulerod.
-
Græs krydsreagerer med bønner, linser og grønærter og
jordnødder.
|
Hvordan føles fødevareallergi?
De allergiske reaktioner er meget brogede og kan starte omgående
efter indtagelse af fødeemnet eller først flere timer senere. Typiske symptomer
er:
-
hævede læber, ansigt og/eller svælg
-
prikkende fornemmelse i mundhulen og på læberne
-
opkastning, mavekrampe,
diaré
-
hovedpine
-
træthed, irritabilitet
-
høfeber
-
astma
-
udslet, forværring af
børneeksem, (atopisk dermatitis)
eller
nældefeber
-
meget sjældent anafylaktisk shock, som er et kredsløbskollaps,
der kræver akut behandling med
adrenalin.
Symptomerne kan den ene gang være milde, for næste gang at være
livstruende på grund af kvælningsfare eller anafylaktisk shock. Man skal altså
ikke udsætte sig selv for provokationer, bare fordi 'man ikke vil være til
besvær'. Føler du begyndende åndenød, skal du omgående under medicinsk
behandling. Ring eventuelt 112.
|
Hvad kan man selv gøre for at undgå fødevareallergi?
-
Vær opmærksom på de ting, du er allergisk over for, og på om
der opstår krydsreaktioner.
-
Få rådgivning af en speciallæge i allergiske sygdomme (en
allergolog).
-
Vær opmærksom på symptomerne og henvend dig til din læge ved
den mindste tvivl.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen fødevareallergi?
Undersøgelserne afhænger i høj grad af, hvor generende
symptomerne er.
Ofte vil det være muligt at finde en anden årsag til
symptomerne, som for eksempel manglende evne til at fordøje visse fødeemner
(blandt andet
cøliaki og
laktoseintolerans),
ikke-immunologiske reaktioner (f.eks. histamin i skaldyr) og mindre
forgiftninger. Dette ses hos cirka to procent af befolkningen. Det kan også
være
irriteret tyktarm eller en kronisk
betændelsestilstand i tarmkanalen
(colitis ulcerosa og
Crohns sygdom), som kan give lignende
symptomer.
Hvis symptomerne er udtalte, og mistanken om fødevareallergi er
velbegrundet, vil en regelret afklaring af, hvad sygdommen skyldes sædvanligvis
foregå hos en speciallæge i allergiske sygdomme.
Allergitestning med for eksempel
priktest eller RAST (blodprøve) kan
være gode til at udelukke allergier, men desværre viser de ofte reaktioner, der
ikke har nogen praktisk betydning.
Det er vigtigt, at allergitestning foretages og vurderes af
eksperter.
Allergologen vil ofte lade dig gennemgå det følgende program:
-
To uger på normal varieret kost, hvor der omhyggeligt føres
dagbog over kost og eventuelle reaktioner.
-
Hvis der i løbet af disse to uger fremkommer relevante
reaktioner, skal du sandsynligvis gå videre med en to ugers periode uden det
mistænkte fødeemne, hvor du rapporterer som tidligere.
-
Hvis symptomerne bedres væsentligt, er det næste trin en
levnedsmiddelprovokation. I første om gang en "åben" provokation hvor både du
og undersøgeren ved, hvad du får. Hvis der fremkommer symptomer, vil du
derefter blive udsat for en række dobbeltblindede placebo kontrollerede
levnedsmiddel provokationer (DBPCFC), hvor hverken undersøgeren eller du ved,
om du får det mistænkte fødeemne.
For at få stillet diagnosen fødevareallergi, bør man i de fleste
tilfælde gennemgå det ovenfor skitserede program.
|
Mulig forværring
-
Slimhinder i mund og svælg kan hæve, så vejtrækningen
besværes.
-
Der kan udløses astmaanfald og/eller anafylaktisk
shock.
-
Det bliver tiltagende vanskeligt at få en ordentlig
ernæringsrigtig kost (fuldgod kost).
|
Udsigt for fremtiden
Fødevareallergi er en sjælden sygdom, der først og fremmest
rammer småbørn. Cirka tre procent af småbørn rammes. De fleste vokser fra deres
allergi inden det fyldte tredje år. Kun omkring én procent af den voksne
befolkning lider af fødevareallergi. Hovedparten af disse kan leve en normal
tilværelse med enkelte indskrænkninger i deres diæt.
|
Hvordan behandles fødevareallergi?
Hvis der efter en grundig udredning viser sig at være fødevarer,
man er allergisk overfor, er den vigtigste behandling naturligvis at stoppe med
at spise de pågældende fødevarer. Medicinsk kan man ikke helbrede sygdommen,
men man kan dog afhjælpe symptomerne med forskellig midler. Typisk anvendes
antihistaminer til at dæmpe kløen. Men det er tvivlsomt, om anti-histaminerne
har en forebyggende effekt.
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod allergi (antihistamin)
|
|
|
Sidst opdateret: 19.09.2006
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
