Fødevareallergi og krydsreaktioner (Fødevareoverfølsomhed)

Hvad er fødevareallergi?

Fødevareallergi er en allergisk reaktion, det vil sige en overfølsomhed over for noget i kosten. Fødevareallergi må ikke forveksles med fødevaremiddelintolerance (for eksempel laktoseintolerans). I begge tilfælde får man symptomer, når man spiser en bestemt fødevare i sædvanlig eller mindre mængde, men den mekanisme, der ligger bag, er forskellig.

Fødevareallergi er sjælden, specielt hos voksne. Mange afholder sig fra at spise ting, som de fejlagtigt tror, de er overfølsomme overfor uden at være ordentligt undersøgt.

Hvis man tror man selv, eller ens børn har fødevareallergi, er det derfor vigtigt at få stillet den rigtige diagnose, blandt andet ved at der bliver lavet en systematisk gennemgang af kosten og symptomerne. Dette foregår bedst hos ens egen læge eller en specialist i børne-, mave- og/eller allergiske sygdomme.

Hvorfor får man fødevareallergi?

For at kunne udvikle fødevareallergi skal ens immunforsvar overreagere på fremmede proteiner (allergener), i det man spiser. Reaktionen skal foregå med specifikt IgE-antistof. Det kaldes en type- 1 allergi. Antistoffer er kroppens "modgift" mod fremmede stoffer.

Når man udsættes for proteiner i fødeemner, kan der udvikles specifikt IgE i så store mængder, at der udløses en allergisk reaktion, næste gang man spiser fødevaren.

Som hovedregel gælder, at man ikke kan få en allergisk reaktion første gang, man spiser noget nyt. Men det er en sandhed med modifikationer. Nogle gange skyldes reaktionen på et fødeemne ikke decideret fødevare-allergi, men derimod noget man i forvejen er allergisk overfor, for eksempel birkepollen. Dette fænomen kaldes krydsallergi.

I de senere år er man blevet opmærksom på en særlig svær form for allergi, som skyldes reaktioner på kød fra hov- og klovbærende dyr, dvs. svin, får, kvæg, hjorte med mere. Små mængder kød kan udløse alvorlige allergisymptomer. Diagnosen stilles ud fra sygehistorien og måling af antistoffer i en blodprøve. Allergien kommer ofte hos personer, der har fået (mange) bid af skovflåt.

Se også Netdoktors nye magasin om atopisk eksem

Eksempler på fødevaremiddel-allergener

I princippet kan man reagere allergisk på alle fødevarer, men de mest almindelige allergener er:

• skaldyr

• mælk

• fisk

• jordnødder

• hvede

• æg

• nødder

• frisk frugt

• grøntsager

Krydsreagerende allergener

• Birk krydsreagerer med hasselnød og andre nødder, æble, pære, kirsebær, valnød, mandel, blomme, kiwi, kartoffelskræl, tomat, gulerod og forskellige andre frugter og grøntsager.

• Græs krydsreagerer blandt andet med bønner, linser og grønærter og jordnødder.

Hvad er symptomerne på fødevareallergi?

De allergiske reaktioner er meget brogede og kan starte omgående efter indtagelse af fødeemnet eller først flere timer senere. Typiske symptomer er:

• kløe eller prikkende fornemmelse i mundhulen og på læberne

• hævede læber, ansigt og/eller svælg

• opkastning, mavekrampe og diarré

• høfeber

• astma

• udslet, forværring af børneeksem, (atopisk dermatitis) eller nældefeber

• meget sjældent anafylaktisk shock, som er et kredsløbskollaps, der kræver akut behandling med adrenalin.

Symptomerne kan den ene gang være milde, for næste gang at være livstruende på grund af kvælningsfare eller anafylaktisk shock. Man skal altså ikke udsætte sig selv for provokationer, bare fordi 'man ikke vil være til besvær'. Føler man begyndende åndenød eller fornemmelse af at skulle besvime, skal man omgående under medicinsk behandling. Ring her 112.

Hvad kan man selv gøre for at undgå fødevareallergi?

• Vær opmærksom på de ting, man er allergisk over for, og eventuelt krydsreaktioner

• Vær opmærksom på mulige symptomer og diskuter dem med lægen

• Få rådgivning af en speciallæge

Hvordan stiller lægen diagnosen fødevareallergi?

Undersøgelserne afhænger i høj grad af, hvilke symptomer der er.

Ofte vil det være muligt at finde en anden årsag til symptomerne, som for eksempel manglende evne til at fordøje visse fødeemner (blandt andet laktoseintolerans), ikke-immunologiske reaktioner (f.eks. histamin i skaldyr) og mindre forgiftninger. Dette ses hos cirka to procent af befolkningen. Det kan også være irriteret tyktarm eller en kronisk betændelsestilstand i tarmkanalen (colitis ulcerosa og Crohns sygdom), som giver tarmsymptomerne.

Hvis symptomerne er udtalte, og andre lidelser kan udelukkes, så mistanken om fødevareallergi er velbegrundet, vil en afklaring af, hvad sygdommen skyldes, sædvanligvis foregå hos en speciallæge - ofte på et hospital.

Allergitestning med for eksempel priktest eller måling af allergiantistof, IgE, i en blodprøve, kan være gode til at udelukke allergier, men de kan også vise reaktioner, der ikke har nogen praktisk betydning.

Det er derfor vigtigt, at allergitestning foretages og vurderes af eksperter.

En speciallæge i allergisygdomme kan foreslå, at man gennemgår et program som for eksempel nedenstående:

• To uger på normal varieret kost, hvor der omhyggeligt føres dagbog over kost og eventuelle reaktioner.

• Hvis der i løbet af disse to uger fremkommer relevante reaktioner, skal man sandsynligvis gå videre med en to ugers periode uden det mistænkte fødeemne, hvor man rapporterer som tidligere.

• Hvis symptomerne bedres væsentligt, er det næste trin en fødevareprovokation. I første omgang måske en "åben" provokation, hvor både man selv og undersøgeren ved, hvad man får. Hvis der fremkommer symptomer, kan der i nogle tilfælde være brug for en række dobbeltblindede placebokontrollerede provokationer, hvor hverken undersøgeren eller man selv ved, om man får det mistænkte fødeemne – før koden brydes, når alle provokationer er sluttet.

Mulige følgevirkninger

Under- eller fejlernæring kan være mulige følgevirkninger, hvis det, der undgås efter diagnosticering, indeholder vigtige vitaminer, mineraler og næringsstoffer. Vejledning fra en diætist kan derfor være en hjælp, når diagnosen er stillet.

Hvordan behandles fødevareallergi?

Hvis det efter en grundig udredning viser sig at være fødevarer, man er allergisk over for, er den vigtigste behandling naturligvis at stoppe med at spise de pågældende fødevarer. Medicinsk kan man ikke helbrede sygdommen, men man kan dog afhjælpe symptomerne med forskellige midler. Typisk anvendes antihistaminer til at dæmpe kløen. Det kan dog ikke anbefales at spise antihistamin forebyggende, for dernæst at spise løs af det man ved, man ikke tåler. Det kan være farligt.

Har man haft en alvorlig reaktion på noget, man har spist - specielt hvis der kun har været tale om små mængder – kan lægen skrive recept på en sprøjte med adrenalin, som man selv kan tage i nødstilfælde. Medicinen er oftest i en såkaldt auto-injektor, som er en slags pen, der automatisk giver indsprøjtningen, når den trykkes mod huden.

Udsigt for fremtiden

Fødevareallergi er en sjælden sygdom, der først og fremmest rammer småbørn. Cirka tre procent af småbørn rammes. De fleste vokser fra deres allergi inden det fyldte tredje år. Kun omkring én procent af den voksne befolkning lider af fødevareallergi. Hovedparten af disse kan leve en normal tilværelse med enkelte indskrænkninger i deres kost.