 | |
| Fødevareallergi og krydsreaktioner (Fødevareoverfølsomhed) |
|
|
Opdateret af Holger Mosbech, overlæge, dr.med. specialist i allergologi og lungesygdomme
|
Hvad er fødevareallergi?
Fødevareallergi er en
allergisk reaktion, det vil sige en
overfølsomhed over for noget i kosten. Fødevareallergi må
ikke forveksles med fødevaremiddel intolerance
(for eksempel laktoseintolerans). I begge tilfælde får man symptomer, når man spiser en bestemt fødevare
i sædvanlig eller mindre mængde, hvorfor de nemt kan
forveksles, men den mekanisme, der ligger bag er forskellig.
Fødevareallergi er sjælden, specielt hos voksne. Mange afholder sig fra at
spise ting, som de fejlagtigt tror, de er overfølsomme overfor uden at være
ordentligt undersøgt.
|
Hvis man tror man selv, eller ens børn har fødevareallergi, er
det derfor vigtigt at få stillet den rigtige diagnose, blandt andet ved at der
bliver lavet en systematisk gennemgang af kosten og symptomerne. Dette foregår
bedst hos ens egen læge eller en specialist i børne og/ eller allergiske sygdomme.
|
Hvorfor får man fødevareallergi?
 |
|
Hvad er allergener?
Allergener er bitte små proteiner, der fremkalder den allergiske reaktion, og dermed provokerer allergikere til at frembringe modgift (antistof)
|
|
|
For at kunne udvikle fødevare-allergi skal ens immunforsvar
overreagere på fremmede proteiner (allergener) i det man spiser. Reaktionen skal foregå med
specifikt IgE-antistof. Det kaldes en
type- 1 allergi. Antistoffer er
kroppens "modgift" mod fremmede stoffer.
Når man udsættes for proteiner i fødeemner, kan der udvikles
specifikt IgE i så store mængder, at der udløses en allergisk reaktion, næste
gang man spiser fødeemnet.
Som hovedregel gælder, at man ikke kan få en allergisk reaktion
første gang, man spiser noget nyt. Men det er en sandhed med
modifikationer. Nogle gange skyldes reaktionen på et fødeemne ikke decideret
fødevare-allergi men derimod noget man i forvejen er allergisk overfor, for eksempel birkepollen. Dette fænomen kaldes krydsallergi.
|
Eksempler på fødevaremiddel-allergener
I princippet kan man reagere allergisk på alle fødevarer, men de
mest almindelige allergener er:
-
skaldyr
-
mælk
-
fisk
-
sojabønner
-
hvede
-
æg
-
nødder
-
frisk frugt
-
grøntsager
-
jordnødder
|
Krydsreagerende allergener
-
Birk krydsreagerer med hasselnød og andre nødder, æble, pære,
kirsebær, valnød, mandel, blomme, kiwi, kartoffelskræl, tomat, gulerod og forskellige andre frugter og grøntsager.
-
Græs krydsreagerer blandt andet med bønner, linser og grønærter og
jordnødder.
|
Hvordan føles fødevareallergi?
De allergiske reaktioner er meget brogede og kan starte omgående
efter indtagelse af fødeemnet eller først flere timer senere. Typiske symptomer
er:
-
kløe eller prikkende fornemmelse i mundhulen og på læberne
-
hævede læber, ansigt og/eller svælg
-
opkastning, mavekrampe og
diarré
-
høfeber
-
astma
-
udslet, forværring af
børneeksem, (atopisk dermatitis)
eller
nældefeber
-
meget sjældent anafylaktisk shock, som er et kredsløbskollaps,
der kræver akut behandling med adrenalin.
Symptomerne kan den ene gang være milde, for næste gang at være
livstruende på grund af kvælningsfare eller anafylaktisk shock. Man skal altså
ikke udsætte sig selv for provokationer, bare fordi 'man ikke vil være til
besvær'. Føler du begyndende åndenød eller fornemmelse af at skulle besvime, skal du omgående under medicinsk
behandling. Ring 112.
|
Hvad kan man selv gøre for at undgå fødevareallergi?
-
Vær opmærksom på de ting, du er allergisk over for, og eventuelt krydsreaktioner
-
Vær opmærksom på mulige symptomer og diskuter dem med din læge
-
Få rådgivning af en speciallæge i allergiske sygdomme
|
Hvordan stiller lægen diagnosen fødevareallergi?
Undersøgelserne afhænger i høj grad af, hvilke
symptomer der er.
Ofte vil det være muligt at finde en anden årsag til
symptomerne, som for eksempel manglende evne til at fordøje visse fødeemner
(blandt andet
laktoseintolerans),
ikke-immunologiske reaktioner (f.eks. histamin i skaldyr) og mindre
forgiftninger. Dette ses hos cirka to procent af befolkningen. Det kan også
være
irriteret tyktarm eller en kronisk
betændelsestilstand i tarmkanalen
(colitis ulcerosa og
Crohns sygdom), som kan give tarmsymptomer.
Hvis symptomerne er udtalte, og andre lidelser kan udelukkes, så mistanken om fødevareallergi er
velbegrundet, vil en afklaring af hvad sygdommen skyldes, sædvanligvis
foregå hos en speciallæge - ofte på et hospital.
Allergitestning med for eksempel
priktesteller måling af allergiantistof , IgE, i en blodprøve, kan være gode til at udelukke allergier, men de kan også vise reaktioner, der ikke har nogen praktisk betydning.
Det er derfor vigtigt, at allergitestning foretages og vurderes af
eksperter.
Allergologen kan lade dig gennemgå et program som for eksempel nedenstående:
-
To uger på normal varieret kost, hvor der omhyggeligt føres
dagbog over kost og eventuelle reaktioner.
-
Hvis der i løbet af disse to uger fremkommer relevante
reaktioner, skal du sandsynligvis gå videre med en to ugers periode uden det
mistænkte fødeemne, hvor du rapporterer som tidligere.
-
Hvis symptomerne bedres væsentligt, er det næste trin en fødevareprovokation. I første omgang måske en "åben" provokation, hvor både du og undersøgeren ved, hvad du får. Hvis der fremkommer symptomer, kan der i nogle tilfælde være brug for en række dobbeltblindede placebokontrollerede provokationer, hvor hverken undersøgeren eller du ved, om du får det mistænkte fødeemne – før koden brydes, når alle provokationer er sluttet.
|
Mulige følgevirkninger
-
Under- eller fejlernæring såfremt det der undgås indeholder vigtige vitaminer, mineraler og næringsstoffer. Vejledning fra en diætist kan være en hjælp, når diagnosen er stillet.
|
Udsigt for fremtiden
Fødevareallergi er en sjælden sygdom, der først og fremmest
rammer småbørn. Cirka tre procent af småbørn rammes. De fleste vokser fra deres
allergi inden det fyldte tredje år. Kun omkring én procent af den voksne
befolkning lider af fødevareallergi. Hovedparten af disse kan leve en normal
tilværelse med enkelte indskrænkninger i deres kost.
|
Hvordan behandles fødevareallergi?
Hvis der efter en grundig udredning viser sig at være fødevarer,
man er allergisk overfor, er den vigtigste behandling naturligvis at stoppe med
at spise de pågældende fødevarer. Medicinsk kan man ikke helbrede sygdommen,
men man kan dog afhjælpe symptomerne med forskellige midler. Typisk anvendes
antihistaminer til at dæmpe kløen,men det kan ikke anbefales at spise antihistamin forebyggende, og så spisee løs af det man ved, man ikke tåler. Det kan være farligt.
Har man haft en alvorlig reaktion på noget, man har spist - specielt hvis der kun har været tale om små mængder – kan lægen skrive recept på en sprøjte med adrenalin, som man selv kan tage i nødstilfælde. Medicinen er oftest i en såkaldt auto-injektor, som er en slags pen, der automatisk giver indsprøjtningen, når den trykkes mod huden.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod allergi (antihistamin)
|
|
Original tekst af Flemming Andersen, læge
|
Sidst opdateret: 23.04.2012
|
| |
|
længevarende menstruation -... 
