Hvad er husstøvmider?
Husstøvmider er mikroskopiske dyr af spindlerfamilien (i familie
med edderkopper). Miderne er 0,2 – 0,3 mm store og findes i langt de fleste
danske hjem. Forekomsten af husstøvmider i boligen er uden betydning, med
mindre en eller flere af husets beboere reagerer allergisk overfor disse
smådyr. Husstøvmiderne ernærer sig af hudskæl (fra dyr og mennesker) - og da vi
alle taber cirka et gram hudskæl i døgnet, er der rigelig føde til
husstøvmiderne som forekommer i størst antal i vore senge, hvor rigelig føde,
fugt og varme sikrer et ideelt levested for miderne.
|
Hvad er husstøvmideallergi?
Husstøvmideallergi er en overfølsomhedsreaktion på midernes
allergener. Allergien kan diagnosticeres med en
hudpriktest eller ved
måling af allergiantistoffer i blodprøve såkaldt RAST test eller HR test, - se
særskilt afsnit om disse prøver. Mængden af husstøvmideallergen i
boligen/sengen kan eventuelt bestemmes i en støvsugerprøve opsamlet på specielt
filter (Diagnoselaboratoriet Hørsholm)
|
Hvad er symptomerne på husstøvmideallergi?
Husstøvmideallergien kan give allergiske symptomer fra øjne,
næse og luftveje/lunger. Miderne er tilstede året rundt men med tendens til
størst forekomst i efterårsmånederne. Typiske symptomer er tilstoppet, kløende
næse i morgentimerne, hvor symptomerne så aftager op ad dagen. Øjensymptomerne
er mindre fremtrædende, da udsættelsen for allergenet primært foregår under
søvn. Astma symptomer kan ligeledes forekomme, typisk først på dagen eller om
natten.
|
Hvordan behandles husstøvmideallergi?
Er der sikre tegn på husstøvmideallergi, indledes behandlingen
af symptomerne altid først med et forsøg på at nedbringe antallet af
husstøvmider i boligen, specielt i soveværelset og senge.
Nedbringelse af husstøvmider i soveværelse og seng:
Sengen: Man bør anvende vaskbar dyne, pude og
tynd top/rulle madras, der tåler vask ved over 55 grader. Dyne, pude og
topmadras skal vaskes 3-4 gange om året.
Gamle madrasser samler støv (cirka et gram i
døgnet) og huser mange husstøvmider. Madrasser bør derfor skiftes, når de er
fem år gamle.
Sengelinned vaskes 2-4 gange per måned ved
minimum 55 grader. Vask ved temperatur over 55 grader dræber miderne og vasken
fjerner mekanisk en del allergen. Det kan være en god idé at støvsuge
sengen/madrastoppen med børstemundstykke (og støvsuger med HEPA filter) ved
hvert linned skift.
Soverummet bør være uden væg til væg tæppe og
uden større støvsamlere (bogreoler, store grønne planter).
Hyppig rengøring kan være med til at holde
mide-antallet nede. Kæledyr skal desuden holdes ude af soverummet.
Andre tiltag: Der findes såkaldte ”midetætte”
betræk til madrasser, dyner og puder på markedet. De er dog meget kostbare, og
en nylig litteratur gennemgang af al forskning på området (en såkaldt Cochrane
analyse) har rejst tvivl om effekten. Gennemførsel af ovenstående rutiner synes
at have lige så god effekt.
Nedbringelse af fugt:
Da husstøvmider foretrækker et fugtigt/varmt miljø er en god
foranstaltning at nedbringe boligens fugt indhold. Det gør man ved at anvende
emhætte ved madlavning, undlade at tørre tøj inden døre, lufte grundigt ud 2-3
gange dagligt, og sikre at aftræk og ventilation fra baderum fungerer
optimalt.
|
Hvordan kan symptomerne på husstøvmideallergi
behandles?
Behandling af symptomerne på husstøvmideallergi kan foregå med
antihistamintabletter, næsespray med binyrebarkhormon - og ved astma forårsaget
af husstøvmideallergi - inhalation af luftrørsudvidende medicin (såkaldte beta
-2- agonister) og/eller inhalation af binyrebarkhormon.
Er nedbringelse af mideantallet og symptomdæmpende medicin uden
tilstrækkelig effekt, kan en såkaldt
hyposensibilisering
eller allergivaccination komme på tale. Ved denne behandling indsprøjtes små,
men stigende mængder af det allergenfremkaldende stof under huden på armene.
Dosis trappes op i løbet af 10-15 uger og derefter vedligeholdes behandlingen
ved indsprøjtninger hver ottende uge i 3-5 år. Denne behandling mindsker
kroppens allergiske reaktioner og fører ofte til færre/eller ingen symptomer på
allergi og mindsker samtidig behovet for medicin.
Et studie med børn fra Odense Universitets Hospital,
offentliggjort i 2008, har nyligt vist, at
hyposensibilisering/allergivaccination mindsker udviklingen af astma hos børn
med pollen-allergi til det halve. Hyposensibilisering kan både anvendes ved:
pollenallergi, husstøvmide-allergi,
insektstiks-allergi (bi og
hveps), og (sjældnere) ved
kæledyrsallergi.
|
|