 | |
| Hjertekrampe (angina pectoris) |
|
|
Opdateret af Sabine Gill, ph.d.,
speciallæge i medicinske hjertesygdomme
|
Hvad er hjertekrampe?
Angina Pectoris er latin og betyder snævert bryst. Og sådan
føles hjertekrampe netop: Som en knugende, trykkende smerte eller en
sammensnørende fornemmelse, sædvanligvis bag brystbenet. Smerten kan stråle ud
til den ene eller begge arme, som regel den venstre arm. Smerten kan også
stråle til hals, kæbe og mave eller ryg. Hjertekrampe kan både ramme kvinder og
mænd.
Hjertekrampe udløses oftest af fysisk anstrengelse eller af
psykisk stress, ved kuldepåvirkning eller store måltider. Det er typisk, at
smerterne forsvinder hurtigt, når man holder op med at anstrenge sig, normalt i
løbet af to til ti minutter.
|
Hvorfor får man hjertekrampe?
I de allerfleste tilfælde er årsagen til hjertekrampe
åreforsnævring (tidligere kaldet
åreforkalkning) i hjertets kranspulsårer. Disse har til opgave at forsyne
hjertemusklen med blod, som bærer ilt og næringsstoffer med sig. Åreforsnævring
medfører forsnævringer i kranspulsårerne, således at der ikke er plads til så
meget blod ad gangen. Derfor vil hjertet, når det skal anstrenge sig, få
tilført for lidt ilt. Dette giver smerter i hjertet - angina
pectoris.
|
Øvrige årsager
Hjertekrampe kan forværres af anden sygdom, som øger hjertets
arbejde:
Forhøjet stofskifte
(thyreotoksikose), feber, forstyrrelser i hjerterytmen eller af sygdomme i
hjertets klapper
Sjældent kan hjertekrampe forårsages af, at kranspulsårene
trækker sig sammen og bliver så snævre, at blodforsyningen
forringes.
|
Risikofaktorer
Åreforsnævring rammer de allerfleste
mennesker. Det starter i 20-årsalderen og tiltager med stigende alder.
Åreforsnævring er en typisk livsstilssygdom. Man kender talrige risikofaktorer,
som er medvirkende til udvikling af åreforsnævring.
|
Hvordan føles hjertekrampe?
-
Klemmen, knugen eller trykken for brystet eller i hele
brystkassen. Typisk i forbindelse med anstrengelse eller psykisk
stress.
-
Eventuel udstråling af smerterne til arme, kæbe, tænder, øre,
mave eller mellem skulderbladene.
-
En kvælende fornemmelse i eller omkring halsen.
-
Mere åndenød end vanligt, måske opstået pludseligt.
-
Tyngdefornemmelse, følelsesløshed eller sovende fornemmelse i
arm, skulder, albue eller hånd, oftest i venstre side.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
-
Diagnosen hjertekrampe stilles ofte på baggrund af de typiske
symptomer, et
hjertekardiogram (EKG) og den prompte
effekt af nitroglycerin under tungen.
-
Derudover kan lægen bestille en arbejdstest på motionscykel
eller løbebånd. Denne kan oftest afklare, om smerterne kommer fra hjertet.
Undersøgelsen foregår hos en specialist eller på sygehuset.
-
En myokardiescintigrafi kan ligeledes vise, om der er tale om
iltmangel i hjertet. Efter indsprøjtning af et radioaktivt stof tages et
billede, som afspejler gennemblødningen i hjertet.
-
I visse tilfælde vil man være interesseret i at undersøge
hjertets kranspulsårer direkte. Denne undersøgelse foregår altid på sygehuset.
Den består i indsprøjtning af kontraststof i kranspulsårerne, så man kan se
karrene på et
røntgenbillede.
|
Udsigt for fremtiden
Eftersom hjertekramper er et tegn på
åreforsnævring i kranspulsårerne,
optræder de ofte sammen med andre sygdomme med samme årsag. Hyppigst
blodprop i hjertet og
hjertesvækkelse. Man ved, at man kan
nedsætte hyppigheden af fremtidige indlæggelser og anfald væsentligt, hvis man
kan genskabe en tilstrækkelig blodforsyning til hjertemuskelen. Det kan gøres
ved hjælp af ballonudvidelsesmetoden eller en by-pass operation i tilfælde,
hvor dette skønnes nødvendigt.
|
Hvad kan lægen gøre?
-
Først og fremmest hjælpe med at opspore og måske formindske
risikofaktorerne.
-
Tilbyde relevant medicin.
-
Henvise til undersøgelse hos specialist eller på sygehuset,
hvis dette skønnes nødvendigt.
-
Der kan eventuelt blive behov for at få foretaget en
ballonudvidelse af kranspulsårerne. Eller også en regulær by-pass operation,
hvor man påsyr hjertet nogle årer, der skal erstatte de forsnævrede
kranspulsårer, det vil sige man laver 'omkørsler'.
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Stoffer der udvider blodkarrene
Betablokkere
Calcium kanal hæmmere
|
|
Original tekst af Sabine Gill, ph.d., speciallæge i medicinske hjertesygdomme og Steen Dalby Kristensen, dr.med., speciallæge i medicinske hjertesygdomme
|
Sidst opdateret: 22.10.2007
|
| |
Friske nyheder hver uge
Hold dig opdateret med nyheder om sygdom og sundhed - få
Netdoktors nyhedsbrev på e-mail en gang om ugen.
Det er både nemt og gratis - du skal bare være medlem hos
Netdoktor.
Opret medlemskab og tilmeld nyhedsbrev
her.
|
|
