Annonce
Hjertekrampe (angina pectoris)
Opdateret af Jan Kyst Madsen, overlæge, dr. med., speciallæge i kardiologi

Hvad er hjertekrampe?

Angina Pectoris er latin og betyder snævert bryst. Og sådan føles hjertekrampe netop: Som en knugende, trykkende smerte eller en sammensnørende fornemmelse, sædvanligvis bag brystbenet. Smerten kan stråle ud til den ene eller begge arme, som regel den venstre arm. Smerten kan også stråle til hals, kæbe og mave eller ryg. Hjertekrampe kan både ramme kvinder og mænd.

Hjertekrampe udløses oftest af fysisk anstrengelse eller af psykisk stress, ved kuldepåvirkning eller store måltider. Det er typisk, at smerterne forsvinder hurtigt, når man holder op med at anstrenge sig, normalt i løbet af to til ti minutter.

Hvorfor får man hjertekrampe?

I de allerfleste tilfælde er årsagen til hjertekrampe åreforsnævring, også kaldet åreforkalkning, i hjertets kranspulsårer. Kranspulsårerne forsyner hjertemusklen med blod, som bærer ilt og næringsstoffer med sig. Åreforsnævring medfører forsnævringer i kranspulsårerne, således at der ikke er plads til så meget blod ad gangen. Derfor vil hjertet, når det skal anstrenge sig, få tilført for lidt ilt. Dette giver smerter i hjertet - angina pectoris.

Øvrige årsager til hjertekrampe

Hjertekrampe kan forværres af anden sygdom, som øger hjertets arbejde: Forhøjet stofskifte (thyreotoksikose), feber, forstyrrelser i hjerterytmen eller af sygdomme i hjertets klapper

Sjældent kan hjertekrampe forårsages af, at kranspulsårene trækker sig sammen og bliver så snævre, at blodforsyningen forringes.

Hvilke risikofaktorer er der for at få hjertekrampe?

Hjertekrampe forårsages oftest afåreforsnævring, som rammer de allerfleste mennesker. Det starter i 20-årsalderen og tiltager med stigende alder. Åreforsnævring er en typisk livsstilssygdom. Man kender talrige risikofaktorer, som er medvirkende til udvikling af åreforsnævring:

Hvordan føles hjertekrampe?

  • Klemmen, knugen eller trykken for brystet eller i hele brystkassen. Typisk i forbindelse med anstrengelse eller psykisk stress.

  • Eventuel udstråling af smerterne til arme, kæbe, tænder, øre, mave eller mellem skulderbladene.

  • En kvælende fornemmelse i brystkassen eller omkring halsen.

  • Mere åndenød end vanligt, måske opstået pludseligt.

  • Tyngdefornemmelse, følelsesløshed eller sovende fornemmelse i arm, skulder, albue eller hånd, oftest i venstre side.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

  • Diagnosen hjertekrampe stilles ofte på baggrund af de typiske symptomer, et hjertekardiogram (EKG) og den hurtige effekt af nitroglycerin under tungen. Nitroglycering udvider kranspulsårerne og pulsårerne i resten af hjertet, sådan at hjertets arbejde lettes og iltbehovet bliver mindre – så derfor er akutbehandling med nitroglycerin den første og akutte behandling af angina pectoris.

  • Derudover kan lægen bestille en arbejdstest på motionscykel eller løbebånd. Denne kan oftest afklare, om smerterne kommer fra hjertet. Undersøgelsen foregår hos en specialist eller på sygehuset.

  • Hjerte-CT af kranspulsårer er en hurtig undersøgelse – som især er god til at afgøre hvis man ikke har pulsåreforsnværinger; hvis der er tvivl om resultatet vil man hos en del gå videre med en koronararteriografi

  • En koronararteriografi (KAG) er en undersøgesle, hvor man via en pulsåre i lysken eller i håndleddet fører en slange op til hjertet, hvorefter man med kontrast væske og røntgenundersøgelse kan få nøjagtige billeder af kranspulsårerne og specielt afgøre om der er forsnævringer eller tilstopninger.

  • En myokardiescintigrafi kan ligeledes vise, om der er tale om iltmangel i hjertet. Efter indsprøjtning af et radioaktivt stof tages et billede, som afspejler gennemblødningen i hjertet.

Hvad kan lægen gøre?

  • Først og fremmest hjælpe med at opspore og måske formindske risikofaktorerne.

  • Tilbyde relevant medicin.

  • Henvise til undersøgelse hos specialist eller på sygehuset, hvis dette skønnes nødvendigt.

  • Der kan eventuelt blive behov for at få foretaget en ballonudvidelse af kranspulsårerne. Eller også en regulær by-pass operation, hvor man påsyr hjertet nogle årer, der skal erstatte de forsnævrede kranspulsårer, det vil sige man laver 'omkørsler'.

Hvilke operationer kan der udføres?

Ved en koronararteriografi, KAG, kan man se om der er forsnævringer i kranspulsårerne, hvor mange der er og hvor de sidder. Herefter kan man afgøre hvilken operation der skal til.


    Ballonudvidelse

    I de fleste tilfælde vil man udmiddelbart tilbyde en ballonudvidelse. Ved en ballonudvidelse udvidelsforsnævringern med en lille ballon og bagefter indsættes en stent, dvs et lille net i rustfrit stål, med medicin uden på som hindrer nye forsnævringer på dette sted.


    By-pass operation

    Hvis der er flere forsnævringer – eller de sidder bestemt kritiske steder i kranspulsårerne foreslår lægerne som reglen en by-pass operation. En by-pass operation foregår mens patietnen er i hjerte-lungemaskine – og ved idngrebet indsættes pulsårer eller blodårer som kan lede blodet fra legemspulsåren uden om de forsnævrede områder.

Hvilken medicin anvendes?

  • Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl , Hjerdyl, Hjertealbyl eller Hjertemin) gives altid, medmindre man ikke kan tåle det. Virker mildt blodfortyndende, skal som regel tages livslangt og har en let forebyggende virkning mod blodprop i hjertet.

  • Beta-blokker: Hæmmer blandt andet virkningen af hormonet adrenalin på hjertet. Derved afslappes hjertet og slår lidt langsommere. Hjertets iltbehov reduceres og hjertet aflastes på denne måde.

  • Kolesterol nedsættende medicin. Næsten alle patienter med angina pectoris bør behandles med en eller anden form for statin (som er det aktive stof i kolesterol nedsættende medicin).

  • Nitroglycerin: (karudvidende) tabletter eller spray til behandling ved anfaldsvise brystsmerter.

  • Langtidsvirkende Nitroglycerin: Anfalds-forebyggende.

  • Calcium kanal hæmmer: Disse nedsætter muskelspændingen i karvæggen, så karrene udvides. Afslapper endvidere i let grad hjertets muskler, og hjertets iltbehov nedsættes.

  • Ivabradin: Sinusknudehæmmer: Nedsætter hjerterytmen og reducerer derved hjertets iltbehov.

  • Nicorandil: Nedsætter muskelspændingen i karvæggen, så karrene udvides og der bliver mere plads. (Virker på musklernes kaliumkanaler).

Hvad kan man selv gøre?

Udsigt for fremtiden

Eftersom hjertekramper er et tegn på åreforsnævring i kranspulsårerne, optræder de ofte sammen med andre sygdomme med samme årsag. Hyppigst blodprop i hjertet og hjertesvækkelse. Man ved, at man kan nedsætte hyppigheden af fremtidige indlæggelser og anfald væsentligt, hvis man kan genskabe en tilstrækkelig blodforsyning til hjertemuskelen. Det kan gøres ved hjælp af ballonudvidelsesmetoden eller en by-pass operation i tilfælde, hvor dette skønnes nødvendigt.

Læs mere om HJERTE OG BLOD

Tidligere opdateret af Sabine Gill, ph.d., speciallæge i medicinske hjertesygdomme
Original tekst af Sabine Gill, ph.d., speciallæge i medicinske hjertesygdomme og Steen Dalby Kristensen, dr.med., speciallæge i medicinske hjertesygdomme

Sidst opdateret: 06.10.2014










Medicin som kan anvendes:

Acetylsalicylsyre, virker let forebyggende mod blodpropper

Kolesterolnedsættende medicin, Statiner

Ivabradin, sinusknudehæmmer

Stoffer der udvider blodkarrene

Betablokkere

Calcium kanal hæmmere

SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark