 | |
| Udposning på hovedpulsåren (aortaaneurisme) |
|
|
Af Henrik Sillesen, Klinikchef, overlæge, dr.med, speciallæge i
kredsløbssygdomme
|
Hvad er en udposning på hovedpulsåren?
Aorta-aneurisme er en udvidelse (udposning) på hovedpulsåren
(aorta), som rammer ganske mange danskere. Jo ældre man bliver, jo større er
risikoen, da blodårerne generelt udvider sig og da de elastiske egenskaber i
årerne aftager med alderen. Sygdommen ses sjældent hos personer under 50 år. I
alderen over 70 år vil omkring to til fire procent af alle danskere have
sygdommen, der rammer mænd fem gange så hyppigt som kvinder. En udposning giver
som oftest ingen symptomer, men faren ved den består i, at den kan sprænge.
Derved løber blodet ud i bughulen, ofte så hurtigt at døden indtræder indenfor
få minutter. I andre tilfælde er hullet i åren kun lille og udstrømningen af
blod er derfor langsom, der opstår kraftige smerter, og man kan nå at komme på
hospitalet.
Udposning på hovedpulsåren opdages oftest tilfældigt, når man
undersøges for en anden lidelse eller symptomer som umiddelbart forbindes med
andre sygdomme. Eksempelvis kan en udposning give smerter i ryggen. Opdages en
udposning, skal det vurderes, om den skal opereres. Denne vurdering består i en
afvejning af risikoen for sprængning overfor risikoen ved operation, idet der
er tale om en stor operation.
Er udposningen på over fem centimeter i diameter overvejes
operation som regel, men det afhænger også af alder, og hvorvidt man lider af
andre sygdomme. Fremskreden alder og andre alvorlige lidelser vil tale imod
operation. Kommer man på sygehuset med en udposning, der er sprængt, vil akut
operation som regel blive forsøgt, medmindre det skønnes
udsigtsløst.
|
Hvorfor får man en udposning på hovedpulsåren?
Hvad aorta-aneurisme skyldes, er ikke helt klart. Det står dog
klart at årernes elastiske egenskaber aftager med alderen, hvorrved karvæggen
'giver' sig med tiden som følge af blodtrykkets påvirkning. Arvelige faktorer
spiller også ind, da det er velkendt, at tilbøjeligheden til at danne
udposninger nedarves. Hvis en far eller en bror har udposning på hovedpulsåren,
er risikoen 20 procent for, at man som mand på omkring 50-60 år også har det.
Det tilrådes derfor, at søskende til eller børn af patienter undersøges for
udposninger på hovedpulsåren.
|
Hvordan føles en udposning?
Hos de fleste er der ingen symptomer, idet en udposning udvikler
sig over mange år. Udposningen giver som regel først symptomer, når den når en
vis størrelse - måske over fem centimeter. De typiske symptomer vil være ondt i
ryggen eller ubehag i maven, symptomer der som regel leder tanken hen på andre
almindelige og mindre alvorlige sygdomme. En udposning kan også give sig til
kende som en
blodprop i benet (i pulsåren). Benet
bliver pludseligt blegt, koldt og smertende. Dette skyldes, at der på
indersiden af udposningen ofte dannes blodpropper, der kan rive sig
løs.
Hvis der går hul på udposningen (ruptur af aneurismet), kan det
medføre døden meget hurtigt (minutter). Dette sker, hvis hullet i åren er
stort, og blodet kan strømme ud i bughulen hurtigt. Hvis hullet er lille, kan
udstrømningen indkapsles i en blodansamling. Denne blodansamling vil medføre
smerter i maven/ryggen, fordi den trykker på de omkringliggende strukturer.
Smerterne vil som regel medføre at læge kontaktes. Der kan indtræde såkaldt
kredsløbschok, når blodmængden, der er trængt ud i bughulen, er stor.
Symptomerne er her utilpashed og koldsved stigende til bevidstløshed.
Blodtrykket bliver meget lavt, og
vitale funktioner i kroppen kan påvirkes.
|
Hvad er faresignalerne?
Der er ingen faresignaler, der er specifikke for udposning på
hovedpulsåren. Har man kronisk ondt i ryggen og er lidt op i årene (over 50
år), bør det undersøges af lægen. Men disse symptomer har oftest anden årsag,
eksempelvis smerter fra rygmusklerne. Har man en kendt udposning, som
eksempelvis ikke er særlig stor, så det ikke har været nødvendigt at operere,
kan pludselige smerter i maven eller ryggen være tegn på, at udposningen kan
være ved at sprænges. I så fald skal man på sygehuset med det samme. På
sygehuset skal man huske at gøre opmærksom på, at man har en udposning på
hovedpulsåren.
Der er i dag lande, hvor man anbefaler screening af
risikogrupper. For eksempel bør mænd over 60 år, der er eller har været rygere,
undersøges ligesom familiemedlemmer til patienter med udposninger. I Danmark er
screening endnu ikke et nationalt tilbud, men Dansk Karkirurgisk Selskab
anbefaler at førnævnte risikogrupper screenes med
ultralydsskanning.
|
Hvad kan man gøre selv?
Der er ikke noget man selv kan gøre for at undgå at få en
udposning, så vidt det er kendt i dag. Findes der personer i ens nære familie,
forældre eller søskende der har fået konstateret en udposning, bør man blive
undersøgt selv. Har man en udposning på hovedpulsåren, bør blodtrykket ikke
være for højt, ligesom man skal være opmærksom på ovennævnte
faresignaler.
Hvis man er bekymret for at have en udposning, og er man blandt
ovennævnte gruppe (mand over 60 år og nuværende eller tidligere ryger samt i
nær familie med person med udposning på hovedpulsåren), kan man blive undersøgt
med ultralydsskanning af maven.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Et aorta-aneurisme kan oftest føles, når lægen trykker på maven.
For at være sikker, skal der dog udføres en
ultralyd- eller
CT-skanning. Ultralydsundersøgelsen
er som regel tilstrækkelig til at stille diagnosen samt til at vurdere
størrelsen. Hos nogle, især overvægtige, giver ultralyd ikke sikre oplysninger,
derfor må der udføres CT-skanning. Denne skal også udføres, hvis der påtænkes
operation. Det skyldes, at udposningens udstrækning såvel opadtil som nedadtil
bedst ses ved en CT-scanning. Udstrækningen er af betydning for operationstypen
samt for risikoen ved indgrebet. I de tilfælde hvor man foruden udposningen
også har åreforkalkning i benene, vil der
oftest tillige blive udført en
arteriografi. Det skyldes, at man ved
operationen måske tillige kan forbedre blodforsyningen til benene.
Får man påvist en mindre udposning, eksempelvis på fire
centimeter, vil regelmæssig ultralydskontrol blive anbefalet (til start med
seks måneders interval). Hvis udposningen forbliver uændret, vil intervallet
øges.
|
Motion og speciel kost
Hverken motion eller speciel kost har formentlig betydning for
udviklingen af aneurismer eller deres risiko for at sprænge. Sund kost er dog
afgørende for at forhindre udvikling af åreforkalkning som oftest er
sammenhængende med udposning af hovedpulsåren.
|
Hvordan behandles sygdommen?
En udposning på halspulsåren behandles først og fremmest med
operation.
Operation
Opdages udposningen inden den er sprunget, skal det overvejes,
om der skal udføres operation. Som det er nævnt ovenfor, afhænger denne
vurdering dels af størrelsen af udposningen. Men også risikoen ved operation
samt udsigten for fremtiden har betydning for, om man vil operere. Da der er
tale om en forebyggende operation, udføres den ikke hos en person med en
uhelbredelig
kræftsygdom, der med stor sikkerhed vil være dødelig
indenfor kort tid (måneder).
Tilsvarende er man tilbageholdende, hvis operationen er
forbundet med stor risiko. Det er eksempelvis tilfældet, hvis man lider af svær
bronkitis eller alvorlig hjerte- eller nyresygdom. Vælges det at tilbyde
operation, er der i dag to forskellige operationstyper:
-
Den klassiske hvor den syge del af aorta (den med
udposningen) erstattes med en kunstig åre. Den nye åre er typisk lavet af et
kunststof (dacron) og holder som regel rigeligt levetiden ud. Risikoen ved
operationen er dog ikke ubetydelig. Omkring tre til fem procent tåler ikke
indgrebet, selv når det udføres planlagt. Man skal regne med at være indlagt i
syv til ti dage efter operationen. Det vil som regel vare tre til fire uger,
før man er på toppen igen.
-
De seneste år er en ny metode indført på flere danske
sygehuse (Rigshospitalet og Odense). Her indføres via lysken en sammenrullet
kunstig åre som placeres på indersiden af åren. Udposningen ”fores” herved på
indersiden og kan derfor ikke sprænge. Tidligere tiders problemer med disse nye
proteser ser ud til at være løst, så holdbarheden nu virker til at være god i
hvert fald i en del år. Det er dog endnu uklart, om metoden er ligeså holdbar
som den klassiske. Imidlertid er dødeligheden ved dette indgreb klart mindre,
kun omkring en tredjedel af det der ses ved den klassiske operation. Fordi
erfaringerne med den nye metode endnu kun strækker sig over godt 10 år tilbydes
denne behandling hovedsageligt til ældre patienter og til patienter, hvor åben
operation er behæftet med øget risiko.
|
Hvilken medicin anvendes?
Der findes ingen lægemidler, der kan forebygge udposninger eller
nedsætte risikoen for at de sprænger. Som nævnt er det formentlig vigtigt, at
blodtrykket er velbehandlet.
Udposninger på hovedpulsåren er imidlertid nært forbundet med
åreforkalkning, og derfor er livsstilsændringer og forebyggende medicin
nødvendig. Rygestop, kostomlægning og regelmæssig motion er vigtigt.
Blodfortyndende behandling med hjertemagnyl eller andet præparat samt
nedsættelse af kolesteroltallet med det såkaldte ”statin” er desuden
afgørende.
|
Udsigt for fremtiden
Risikoen for at udposningen sprænges afhænger af størrelsen. Er
diameteren under fem centimeter, skønnes risikoen at være under en til to
procent per år. Er diameteren seks centimeter, er risikoen omkring 10-15
procent per år, syv til otte centimeter betydeligt mere og så videre. Sprænger
pulsåren, kan døden indtræffe hurtigt. Kommer man på hospitalet og bliver
opereret, er dødeligheden 40-50 procent.
Har man derfor en udposning på omkring fire centimeter og er 75
år, er risikoen for at få problemer med denne udposning lille, i forhold til
den almene risiko der er ved at blive ældre. Risikoen for at få
hjerteproblemer, kræft eller anden alvorlig sygdom er således betydeligt
større.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 12.08.2006
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
